Hvordan vælger jeg ski til børn?
Log ind Log ind
Hvordan vælger jeg langrendsski til børn?

Hvordan vælger jeg langrendsski til børn?

Det er vigtigt, at ski til børn og nybegyndere er nemme at håndtere. Frem for alt skal de have et blødt spænd. En voksen bør kunne klemme skiene helt sammen mod hinanden med to fingre.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Rejseskribent

Tilføj favorit

Det er også vigtigt

Det er også vigtigt, at skiene har et indsving på mindst otte mm., hvilket gør det lettere at styre skiene. Skiene skal være så brede, at barnet kan balancere på dem. En bredde på 52 mm. eller mere midt på skien er optimalt. Det er godt med en god sål, men ikke så vigtigt i denne aldersgruppe. Solide ski er en fordel, hvis de benyttes meget og hvis det er planlagt, at de senere skal gå videre i arv. Det er først og fremmest kanterne på siderne, der beskadiges under brugen. Fra seks-syv års alderen kan de dygtige vælge en lidt smallere ski med lidt mere spænd (en voksen skal bruge tre fingre for at presse dem sammen). Nu spiller en god sål en større rolle og det er tilstrækkeligt med 5-6 mm. indsving. Fra 10-12 års alderen kan de fleste børn vælge ski efter samme retningslinier som voksne, men på fjeldet og uden for præparerede løjper er ski med godt indsving og god bredde bedst også for de større børn.

Skiene prøves på en lige løjpe

Skiene prøves på en lige løjpe

Længde

Vælg korte ski. Det er bedre, at de er for korte end for lange. Børn skal vokse ud af skiene – ikke ind i dem! Børn under 120 cm (6 år) skal bruge ski, som er lige så høje som dem selv eller lidt kortere. Op til 140 cm (10år) skal børn have ski, som er 5-10 cm længere end dem selv. Større børn kan have ski, der er 15-20 cm længere end dem selv. Husk at længere ski betyder stivere ski beregnet for tungere personer.

Smørefri ski?

De fleste børneski har smørefri sål. Det kan være et godt valg, når det er tøvejr og sneen er våd, men det anbefales at vælge ski, der skal smøres. I frostvejr glider smurte ski meget bedre og giver også bedre fæste. Specielt for de mindste, som hverken har stor kraft eller udviklet skiteknik, er det sjovere at glide længere og kunne klare mere op ad bakken. Med ekstra blå dækker man de fleste forhold ved kuldegrader. Sliber du sålen let med sandpapir (100-papir) og lægger et par lag smøring på, holder den ofte i en hel uge.

Sildeben kan være svært

Sildeben kan være svært

Støvlerne

Støvlerne er næsten lige så vigtige som skiene. De skal først og fremmest have en god pasform. Det er vigtigt at give sig god tid til at prøve støvlerne. Det er kun barnet, som kan fortælle, hvordan de sidder på fødderne. Der skal helst være plads til en sål og to par sokker i de nye støvler. Så er de gode varme og kan måske bruges også næste vinter uden sålen og den ene sok. Støvlen er tilpas stor, når en voksen lige akkurat kan få en finger ned mellem hælen og støvlen - før støvlen er snøret. Støvlen skal give passende ankelstøtte, men ikke være for stive. Børn skal kunne træne så de for styrket anklerne, hvilket kræves for at kunne gå på ski. Det er vigtigt, at børnene ikke bliver kolde på fødderne, så støvlerne skal kunne isolere godt både fra sålen og fra overdelen. Sved og fugt må ikke samle sig i støvlen. Kunstlæder og syntetisk plastbelagt stof leder kulde og isolerer dårligt og er alt for tæt. Disse støvler er kun brugbare, når sneen er våd eller børnene er ude i mindre end et par timer. Læder er velegnet, da det isolerer godt, lader fugtighed slippe ud og er vandafvisende, hvis det imprægneres. Med vandtæt membran bliver støvlen lidt klammere, men er godt i våd sne. Kunstfiberpels og polstringen bidrager sammen med sokker og indersål til en varm støvle. En varm og behagelig støvle er også godt, når barnet leger uden ski på. Med en høj gamache undgår de at få sne ned i støvlen.

Med børn i let terræn

Med børn i let terræn

Bindingerne

Bindingerne bør være så enkle at barnet selv kan få støvlerne på og af - selv fra tre års alderen. Det vil være godt, hvis bindingerne er ens på både højre og venstre ski. Binderne må ikke kunne fryse fast eller blive besværlige at få på, hvis der kommer sne på. De manuelle Rottefella er lettest at få på, men også Salomon fungerer fint fra seks-syv års alderen.
Det er ikke muligt frit at vælge bindinger. Støvlefabrikanterne leverer støvlerne med en bestemt type sål og bestemmer dermed hvilken binding, der skal benyttes. Du kan vælge tåbinding eller kabelbinding (omkring hælen). Kabelbindinger har den fordel, at de også er velegnede, hvis barnet vil forsøge sig med lidt slalom eller hop.

Skistave

Stavene skal være stærke og lette. Håndtaget skal have en regulerbar rem. De mindste skal have et meget tyndt greb og de større bør have et tykkere. Pigge af metal giver det bedste fæste også for de mindste, men de korteste stave leveres som regel med pigge i plast. Trensen bør være af den traditionelle åbne type med en diameter på syv-otte cm. 
Stavene skal nå til midt på overarmen til børn.

Den voksne motiverer børnene

Den voksne motiverer børnene

Brugte ski

Børneskiene bliver sjældent helt nedslidte, hvis ikke de går i arv. På loppemarkeder, brugtmarkeder, aviser o.l. kan du være heldig at finde godt udstyr til rimelige penge. Du kan også annoncere i avisen/supermarkedets opslagstavle o.l. efter brugte ski. Det gælder selvsagt også hvis du har udstyr, du skal have solgt.