Kom tæt på hvaler og store vandfald i Húsavík
Log ind Log ind
Kom tæt på hvaler og store vandfald i Húsavík

Kom tæt på hvaler og store vandfald i Húsavík

Næstefter gejsere og laguner ved Reykjavik er hvaler og vandfald ved Húsavík en af Islands største oplevelser. Afsæt gerne flere dage i området.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Rundtur til Húsavík

Hvis du bor ved Myvatn eller i Akureyri kan du tage på heldagstur til Húsavík , hvor der er hvalsafari. Kører du hele halvøen rundt kommer du også forbi to imponerende vandfald Godafoss og Dettifoss - Europas største.​

I juni og juli måned står lupinerne i fuld flor.

I juni og juli måned står lupinerne i fuld flor.

Vent på flot vejr til hvalsafari

Dagen er uovertruffen i sin skønhed rent vejrmæssigt. Luften er tør og klar, der er højt til "loftet", uanset hvor vi kigger hen og solen bringer temperaturen op på ca. 15 grader. Det kræver stadig en varm fleece eller jakke, men det er vi vant til.
På vej til Húsavík kører vi den direkte vej på hovedvej 85. Det tager kun en lille time fra Myvatn, hvor vi bor på campingpladsen Bjarg. 
Vi har ventet på denne dag og ikke planlagt mere stramt end, at vi kunne tage på hvalsafari på den dag med det bedste vejr. Det har nemlig stor betydning for, hvor let det bliver at se dem.

Første stop ved Godafoss

Ca. 45 km fra Myvatn og kun 35 km fra Akureyri, hvis du kommer fra den side ligger det prægtige vandfald Godafoss, der betyder gudernes vandfald og ligger i elven Skálfandafljóts, der også har flere andre vandfald, men som ikke er så tilgængelig. Det 12 meter høje og ca. 30 meter brede fald er bare et af Islands storslåede vandfald. Godafoss er meget let at opleve, fordi der kun er en lille let gåtur fra parkeringspladsen og hen til selve faldet. Har du tid, kan du gå op på begge sider af det guddommelige vandfald.
Fra Godafoss er der 50 km til Húsavík.

Der er et godt stisystem på begge sider af Godafoss - gudernes vandfald.

Der er et godt stisystem på begge sider af Godafoss - gudernes vandfald.

Húsavík – lille men yderst charmerende

Húsavík er ikke særlig stor, men yderst charmerende. Ikke bare ved første øjekast, men i det hele taget. Her bor bare 2.500 kystvenlige islændinge, der gennem tiderne har levet af det gode fiskeri og hvalfangst i havet omkring bugten og kysten. Den smukke trækirke er fra begyndelsen af 1900-tallet og et besøg værd. 
Havnen er stadig aktiv og ligger utrolig malerisk for foden af de sneklædte fjelde. Her er hovedsageligt trawlere. Helt tilbage fra middelalderen har havnen været vigtigt. Den gang var det svovl man fragtede. I dag er det kiselgur. Det er også fra haven, at vi skal på hvalsafari. 

Húsavík er så hyggelig, at du aldrig glemmer stedet.

Húsavík er så hyggelig, at du aldrig glemmer stedet.

Masser af hvaler i Húsavík

Der er masser af hvaler i farvandet ud for Húsavík. Chancerne er meget store, men du er ude i den vilde og uberørte natur, så du ved aldrig. Blæser det, er det også meget svært at se dem. Du kan derfor ikke få garanti for at se dem på sejlturen. Det kan du på byens hvalmuseum. Her er plancher og skeletter af de hvaler, du har mulighed for at se på havet. 

Hvalmuseet i Húsavík fortæller området hvalhistorie og der er flere skeletter, så man kan se, hvor store

Hvalmuseet i Húsavík fortæller området hvalhistorie og der er flere skeletter, så man kan se, hvor store

Afgang - ud på havet

Efter vi er kommet om bord, byder kaptajnen og besætning os velkommen og dernæst sættes vi alle til at skue mod havet. Skibet fungerer som et ur. Lige ud er kl. 12, midt styrbord er kl. 3 osv. Det er internationalt og noget alle forstår. Ser man en hval, råber man det klokkeslæt, som man har set den på. Vi sejler i tre timer og konstant er vores blikke rettet mod vandet. En kikkert er en god ting at medbringe sammen med varmt tøj, mad og drikke.

Det tager kun få sekunder, så er hvalerne nede i dybet igen, men det er det hele værd.

Det tager kun få sekunder, så er hvalerne nede i dybet igen, men det er det hele værd.

Vi ser fire hvaler

Fire gange ser vi hvaler og to af gangene kan vi følge dem i længere tid. De er til tider også nysgerrige og skal tæt på skibet og tjekke os ud. Omvendt er de også utrolig hurtige. Så gider de ikke selskabet eller føler sig utrygge, er de væk på ingen tid. 
Når vi ser dem, er det ofte mellem et ½ og 1 sekund, før de dykker under vandet igen, men det er stadig en uforglemmelig oplevelse. 
Vi ser pukkelhvaler, vågehvaler,  delfiner og en blåhval på lang afstand. Måske netop fordi det er så svært og vi venter så lang tid, er det en endnu større oplevelse.

Hvalsafari med små børn

Børn er absolut ingen hindring, men ventetiden kan være lang. Selv om kaptajnen har mange gode historier også til børnene, er det ikke helt nok til Mie. Hun tager sig en lille lur på den brummende VOLVO PENTA - dieselmotor. Så når rygsækken alligevel skal pakkes, kan et par tæpper også anbefales.

Tre timer på havet er laaang tid for små børn, men det er der heldigvis råd for.

Tre timer på havet er laaang tid for små børn, men det er der heldigvis råd for.

Videre til Dettifoss - Europas største vandfald

Vi forlader Húsavík med en enorm naturoplevelse i bagagen. De få sekunders møde med hvalerne har alle gjort et stort indtryk på os. Vi fortsætter mod nord langs kysten for at runde halvøen Tjörnes, hvor der i øvrigt er gode muligheder for at finde fossiler. Man kører også igennem det enorme floddelta ved Asbyrgi, hvor der bl.a. ligger et par primitive campingpladser. Vi fortsætter dog ad vej 864, der 95 % af strækningen består af hårdkørt grus, for at komme til et af Islands mest imponerende vandfald, Dettifoss. 
Vi parkerer et stykke derfra og går den sidste halve time ned til selve faldet. Her er ikke mange afspærringer, så det handler mere om at bruge sin sunde fornuft, jo tættere man kommer på faldet.

Her er vi på den østlige side, som er lidt svære at køre til.

Her er vi på den østlige side, som er lidt svære at køre til.

Dettifoss er imponerende

Dettifoss ligger i nationalparken Jökulságljúfur, der dækker et areal på 150 km2. Vandet i Europas største vandfald er smeltevand fra Europas største gletsjer Vatnajökull, der ligger mere end 300 km. længere mod syd. Dettifoss har et fald på 45 meter og en gennemstrømning på mellem 200 og 1500 m3 vand/sek. afhængig af sæson. Vandfaldet er på en gang imponerende og skræmmende.

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Fakta om Island

Hovedstaden i Island er Reykjavik 

Befolkningstal: Ca. 335.000.

Areal: Ca. 103.000 km²         

Afstand fra Danmark: Ca. 2.100 km til Reykjavik 

Mest besøgte attraktioner:  Reykjavik, Vatnajökull, Jökulsárlón, Húsavík, Den Gyldne Cirkel med Gullfoss, Geysir og Thingvellir. Hertil kommer naturen med utallige vulkaner og flere smukke vandfald. Gletsjeren Vatnajökull er Europas største.

Hovedvej 1 går hele vejen rundt om Island. En strækning på 1339 km. Strækningen kan med fordel omregnes til timer, fordi vejrforhold som vind kan gøre, at du ikke kan køre så hurtigt. Oven i det skal så også beregnes de mange stop, som skal regnes med og så tager det minimum en uge at komme hele vejen rundt. Med mere tid bliver turen endnu bedre.

Afstande Island rundt med uret (mod uret)
Reykjavik – Akureyri: 390 km
Reykjavik – Seyðisfjörður: 665 km (660 km)
Reykjavik – Höfn: (460 km)
Reykjavik – Vík i Mýrdal: (290 km)

Andre afstande:
Akureyri – Seyðisfjörður: 275 km
Akureyri – Godafoss: 35 km
Akureyri - Húsavík: 75 km

Mere information:

Turistinformation: Island

Busrejser Island rundt

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben