12 PICT0024.JPG

Vandreferie på Azorerne

São Miguel med vulkansk aktivitet

Vi skal i den kommende uge på vandreferie og vandre på den største af de ni beboede azoriske øer - São Miguel - og her opleve, hvor omskifteligt vejret kan være. De øvrige øer ligger ret så langt fra hinanden med op til mere end 600 km fra den østligste til den vestligste.
Ø-gruppen ligger i Golfstrømmens bælte langt ude i Atlanterhavet på næsten samme breddegrad som Lissabon og lige der hvor den amerikanske, den europæiske og den afrikanske jordplade mødes. Eller rettere langsomt glider fra hinanden - med op til fire mm. om året! Azorerne er da også af vulkansk oprindelse og vi skal på vore vandreture se, at der fortsat er vulkansk aktivitet flere steder og at disse ventiler til undergrunden så at sige virker som "trykkogere".

Varme kilder i Furnas

Efter indkvartering på Terre Nostra Garden Hotel, der ligger i udkanten af den store botaniske have i byen Furnas midt i et af øens store kratere, spadserer vi gennem byen hen til Caldeiras.
Det er de dampende skyer vi ser først, og så mærker vi duften af svovl. I flere huller koger vand og mudder, så det bobler og syder, og fra andre huller i skråningen buldrer det uhyggeligt fra dybet. Her føler vi virkelig, at vi går på en tynd jordskorpe og at grunden under os er levende og kan springe i luften når som helst. Men hullerne lader det enorme tryk fra jordens indre slippe ud, så vi kan roligt træde nærmere. Jordoverfladen er mange steder farvet af kalk og svovl samt de mange andre mineraler, der siver med ud.
Lidt fra denne vulkanske aktivitet ser vi flere af de utallige mineralske kilder, der findes her i området - efter sigende med hver deres helsebringende virkning. Så vi prøver vandet fra en kilde, der skulle være speciel godt for de indre organer! Smagen er præget af jern og kulsyre. Stærk, men bestemt ikke ubehagelig.

Den botaniske have - Terra Nostra

Så er der langt mere fredeligt i den botaniske have - Terra Nostra - som hører til hotellet og som blev anlagt tilbage i 1780’erne. Store, gamle træer, eksotiske planter og blomster vi ikke ser hver dag. I den smukt anlagte park, der faktisk er så stor, at det kan være svært at finde rundt, findes kanaler og søer samt en masse fugle. Midt i haven ligger en badesø med gulligt, jernholdigt varmt vand på mere end 30 grader.
Et helsebringende bad er populært og fra en naturlig kilde - "Ungdommens Kilde" - vælter ca. 40 grader varmt vand ud i bassinet - så varmt at vi langsomt skal vænne os til at stå under "bruseren" og blive gennemvarmet. Her bliver dog ikke lovet noget om evig ungdom! 

Omkring Lagoa das Furnas

Det har regnet heftigt i nat. Varmen, der bæres med Golfstrømmen fra den Mexicanske Golf, har dannet skyer ude over Atlanterhavet, og når skyerne rammer Azorerne tvinges de op langs kratersiderne og afkøles, så regnen kommer. 
Skyerne hænger fortsat tungt, da vi iført regntøj vandrer fra hotellet og ud af byen. Vi kommer gennem frodigt landbrugslandskab langs kraterkanten og op over en lille forhøjning og efter ca. to km kan vi se søen Lagoa das Furnas, som vi i dag skal vandre rundt om.
I et hjørne ved søen støder vi igen på varme kilder, som vi så tilsvarende inde i byen. Men her er der også nogle ca. en meter dybe rør, der virker som trykkogere og hvor man tilbereder en af de lokale kulinariske specialiteter - Cozido das Furnas. Maden, en ret bestående af svine-, kyllinge- og oksekød med bønner, kartofler, krydderpølse og blodpølse med ananas, sænkes ned i en gryde og røret dækkes til med låg og jord, hvorefter retten koges i ca. fem timer - ved naturlig varme!

Fiskerne

Vi har dog vor egen picnic med og da det bliver ophold i vejret, finder vi et passende sted at indtage vores frokost. Mens vi spiser har vi udsigt til en gruppe fiskere der er i gang med at sætte net i søen. De har roet fra søbredden i en stor bue ud i søen og har lagt til igen længere henne på bredden. 
Nu pågår arbejdet med - ved håndkraft - at hive nettet ind og det gøres med største forsigtighed for at eventuelle fisk ikke skal slippe væk. Tre mand hiver og slider i det.
Der sidder en pæn, stor aborre i nettet. Den frigøres og kastes på land. Der trækkes videre og et par mellemstore karper er resultatet af alt dette arbejde. De i alt seks mand må prøve lykken igen et andet sted på søen.                                                                                                                  

Masser af blomster

Nu er vejret skiftet. Skyerne er næsten væk og en behagelig - om end fugtig - varme rammer os. På vejen rundt om søen ser vi mange forskellige blomster. Visse steder hele hække af kamelia, nogle allerede i blomst, andre på spring. Så passerer vi den smukt beliggende kirke Nossa Senhora das Vitórias, hvor blomstrende, lyserøde azaleaer ses overalt.
På den anden side af søen vandrer vi et stykke på landevejen, før vi går op på en bakke og kan se ud over en "tør sø". I tidernes morgen har der været en sø oppe i terrænet, men et jordskælv/vulkanudbrud lavede "hul" i søen, så vandet løb ned i krateret til det nuværende niveau og dannede Lagoa das Furnas. Nu er her frugtbare landbrugsarealer. Fra toppen af bakken kan vi se ud over hele Furnas.                                                                            

Fra Lombo do Cavaleiro til Ribeira Quente og lidt til

Vi følger en gammel sti, der benyttes af landarbejderne, når de skal til og fra deres små jordlodder på bjergsiden.
Snart kommer vi ind i en skov, der nærmest minder om en regnskov med tæt bevoksning. Overalt vokser hedychium-planten, der nærmest må betragtes som ukrudt på linie med vores bjørneklo. Den er meget vanskelig at udrydde og kvæler al anden vegetation.
Flere steder har vi flot udsigt til kysten og havet langt under os.
Ved et lille kapel yderst på en vindomsust pynt lidt før Ribeira Quente holder vi hvil og spiser vores frokost.

Op ad bakke

Vi har god tid inden bussen kommer for at hente os, så vi vandrer langs kysten ud på den sorte strand vest for byen. Her skulle det være muligt at bade i vand fra varme kilder der springer ud under sandet på stranden.
Turen har ikke været så lang i dag og mit forslag om at vandre videre til Furnas, er der flere som godt vil med på. Så de, der har fået nok vandring for i dag, køres hjem, medens vi andre tager turen de 400 højdemeter op over kraterkanten.
Og det er en barsk stigning. I en time går det kun opad og ind i mellem skal vi over væltede træstammer, der blokerer stien. Men det går og snart er vi ude af skoven og oppe hvor vi i det fjerne kan se øens højeste punkt Pico da Vara, 1.103 moh. 
Landskabet ændres og små farvestrålende buske afløser skoven. Stien bliver bred og let at vandre på og den gode mærkning fører os op over Pico da Areia, 495 moh, hvorfra vi lige kan skimte Lagoa das Furnas under os.
Så går det ned til Furnas - den sidste del på en ret så kedelig landevej.                                          

Mågerne ved Lagoa do Fogo

Flere betragter denne sø som den smukkeste af de tre store kratersøer på øen. Ildsøen bliver den kaldt, fordi tåge siver ind og ud af krateret.
Fra den lille by Praia går vi denne formiddag op ad en lille landevej, hvor vi møder flere bønder på vej ned til mejeriet med deres frisktappede mælk. Her kommer traktorer med anhænger, hestetrukne kærre samt enkelte heste med rytter og fastspændte mælkejunger på sadlen. 
Mange steder går græssende køer og små nysgerrige kalve ses flere steder. Vi passerer vinmarker, hvor rankerne nærmest svæver lavt hen over jorden og vi møder bønder i gang med at pløje marken.
I skoven lidt oppe på kraterkanten kommer regnen. Jeg har opserveret en lille hule i skrænten og vi er tre, der lige akkurat kan være der og søge læ for den næste tordenbyge.

Når måger angriber

Så hører regnen igen op og vi kommer helt ud på kanten af krateret og får det første vue ud over den 350 meter dybe sø - Lagoa do Fogo. 
Udsigten kan tage pusten fra enhver. Her er et berettiget "Whaw" på sin plads. Under os ligger søen i mange forskellige farver, der konstant skifter i takt med lyset og skyernes bevægelser over os. 
Omkring os svæver måger, der skriger som om vi ville berøve dem denne enestående udsigt. Vi ser os en stund mætte på dette skue (hvis man overhovedet kan) og følger stien ned mod søen.
Ude i terrænet ligger flere måger på deres reder og på klipperne foran os ses en hel mågekoloni. At mågerne ikke ønsker at blive forstyrret, får de forreste i vores vandregruppe at føle. Mågerne sætter et rasende angreb ind på de der går forreste. I præcise dyk styrter de ned mod "ofrene" og sender kaskader af skidt, som var det bomber fra en F16 jager, ned mod vores intetanende og forsvarsløse venner. Igen og igen bombarderes gruppen af mågerne, indtil vi er på "sikker" afstand af rederne. 

Pas dog på, mand!

Vi finder "et fredeligt sted" og slår os på madpakkerne. På den anden side af søen kan vi højt oppe se det udsigtspunkt, hvortil de fleste kørende kommer for at betragte denne smukke sø. 
Men det er ikke muligt at vandre derop eller tage hele turen omkring søen, dertil er klipperne for stejle. Det kunne ellers blive en flot tur!
Vi fortsætter nedad. Nu går jeg forrest og da jeg igen passerer en mågerede, letter fuglen og jeg kan se, at den ligger på tre æg. Og så angriber den. Det er millimeter fra at gå galt og heldigvis lander klatterne lige foran mig - til stor morskab for de efterfølgende. Pas dog på, mand!

Specielt landskab

Fra søen kommer vi ind i et fortryllende grønt, men også barsk landskab med klipper og tåge hængende ned fra kraterkanten. Et Harry Potter-landskab?
Vand pibler ned fra bjergsiderne og længere fremme er vandløbene reguleret i små levadaer. Efterhånden samles disse i større levadaer, som vi følger tilbage på den anden side af dalen mod Praia.                                                                                                                                               

Sluk efter

Da vi når landevejen nede ved kysten, vandrer vi hen til "det lyserøde hotel" Hotel Bahia Palace, der ligger helt ude ved havet. Vi finder baren på øverste terrasse og kan nyde en forfriskning, inden bussen kører os tilbage til Furnas.                                                                                                 

Hvalsafari eller bytur?

Vi har reserveret pladser på en lille gummibåd, der fra Vila Franca do Campo skulle sejle os ud på hvalsafari. Men vi har endnu ikke fået bekræftelsen på at de går ud i dag, da vi sidder i bussen på vej sydover mod byen. Så får vi endelig oplyst, at vejret er for hårdt til at tage på havet, så hvalsafarien er aflyst! 
Her står vi så! Nogle vælger at se nærmere på byen og nogle af os når lige at springe på næste bus mod Ponta Delgada, for at "prøve lykken" der.

Ponta Delgada

Fra byens store kirke går vi til fortet São Brás ligger nede ved havnen og skulle indeholde et militær museum, men en MP-vagt afviser os, da vi vil ind på området. Måske har vi valgt en forkert indgang? Vi kom aldrig ind!
Op og ned ad gaderne myldrer det med turister - og med biler - langt fra den fred, vi har i Furnas.

Byens gamle gummitræ

I byen brydes gammelt byggeri med helt nyt. I den nordlige del ser vi shoppingcentret Parque Atlantico med mange moderne butikker. Og i den kommunale park, ser vi mange sjældne planter - herunder det gamle, berømte gummitræ. Efter at have "gået byen tynd", når vi den sidste bus mod Furnas. 

Efter aftensmaden på Terra Nostra, er der optog i byen for en af de hellige madonnaer. Vi går ud i nattemørket for at se, om vi kan få denne oplevelse med. Og ganske rigtigt. Fra de smalle gader lyder det smukkeste sangkor, medens optoget langsomt bevæger sig forbi os. Børn, kvinder og mænd - alle med et lys i hænderne - omkranser den gejstlige, der velsigner de mange andre mennesker, som sidder i vinduerne og kikker på. Midt i optoget bæres en stor figur af madonnaen og bagerst kommer følget. 
Meget højtideligt, smukt og bevægende.