TV-program
Få de bedste rejsetips fra Anne-Vibeke, der i dette tv-program rejser rundt i Florida. Hun tager dig med til Miami, Den Mexicanske Golf, Sanibel Island, Key West og Nationalparken Everglades mm.
Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Risskov Rejser.
Floridas måske mest imponerende attraktion er den ca. 200 km lange og verdenskendte rute Overseas Highway, der går over Florida Keys via 42 broer til Key West. Her besøger Anne-Vibeke Ernst Hemingways hjem, tager på delfinsafari og ser nærmere på den spraglede by, der aldrig sover.
Selvom USA måske ikke kan prale af en lang historie bag sig, så kan du godt få et historisk vingesus i St. Augustine, som er USAs ældste by.
I Nationalparken Everglades kan du komme tæt på alligatorerne og andre spændende dyr.
På en ferien til Florida bør du også lægge vejen ud forbi Golfkysten til Sanibel Island og Capitiva Island, der byder på langstrakte sandstrande og væsentlig bedre badevand for børnefamilier end østkysten.
Solskinstaten Florida, der har 1.200 km sandstrande og ca. 2550 solskistimer om året, er et sandt ferieparadis, fordi klimaet er helt suverænt og du kan opleve så meget forskelligt, at du den største opgave bliver at prioritere din tid.
Undervejs giver Anne-Vibeke gode råd til både kør-selv-ferie og campingferie, for en ting er sikker: Florida skal opleves fra et mobilt køretøj - bil eller autocamper, hvor du selv bestemmer farten og let kan komme fra sted til sted.
Campingpladser og moteller ligger som perler på en snor.
Programmet kan ses ONLINE i KLUB Anne-Vibeke Rejser.
Florida kaldes også for solskinsstaten "The Sunshine State" i USA. Det er den 22. største stat i USA målt på areal, men den 3. største stat mål på vandareal. Du er med andre ord altid tæt på vand. Der er 1.200 km sandstrande og ca. 2550 solskistimer om året. Florida opleves uden tvivl bedst i egen bil eller autocamper.
Befolkningstal: Knap 26 mio.
Årlig gennemsnitstemperatur: 23 grader - bedste rejsetidspunkt er november til maj
Afstand fra Danmark: Til Miami ca. 11 timer i fly
Mest besøgte attraktioner: Orlando og alle forlystelsesparker, The Keys / Key West, Miami Beach, Nationalparken Everglades, Sanibel Island og Kennedy Space Center
Anbefalinger:
Nationalparken Everglades - Gator Park og Jungle ERVs
Key West sejltur delfiner: Key West Boat Trips
Ruteforslag 1 Min. 2-3 uger
Orlando – St. Augustine – 173 km (spacecenter kan med fordel tages på vejen nordpå med St. Augustine)
St. Augustine – Kennedy Space 184 km
Kennedy Space – Miami 359 km
Miami – Key West 260
Kennedy Space – Sanibel Island 391 km
Sanibel – Everglades - Key West 501
Key West - Miami 260
Rute 2 Min. 2 uger
Orlando – Sanibel 315 km
Sanibel – Everglades - Key West 501
Key West – Miami 260
Key West - Miami 260
Mere information:
Turistinformation: oplevelser og overnatningssteder i Florida