Aage Krogsdam
Udefra syner huset ikke af meget, der hvor det ligger i en stille sidegade ikke så langt fra Münchens gamle bydel. Men skinnet bedrager som bekendt. Lige når man åbner døren, mødes man med lyden fra klirrende glas blandet op med summen fra de tusinder af stemmer iblandet sang og musik fra det store hornorkester på den lille scene midt i den store ølhal med de høje hvælvinger, der er fyldt med kalkmalerier. I de tilstødende smalle og lange gange (tidligere ølkældre, hvor øllet blev kølet og oplagt fra det første øl blev brygget på stedet for over 400 år siden), sidder publikum bænket ved bordene i festligt lag. Der drikkes, der spise, der snakkes, der debatteres højlydt, der synges og brassband-orkestret, hvis medlemmer alle er iført den traditionelle bayeriske nationaldragt - lederhosen og farverige veste og hatte med fjer og emblemer - spiller for fuld musik.
Øllet skummer i de store et liters krus og tjenerne - både mænd og kvinder også iført nationaldragt - farer frem og tilbage mellem bordene balancerende med 8-10 krus ad gangen. Alpehornene og trækbasunen gjalder og sender velkendte toner ud i det store lokale - ikke alene tyrolermusik, men også evergreens. Internationale melodier, som alle nationaliteter kan synge med på, er på orkestrets repertoire.
Tjenerne fortæller stolt om det gamle ølhus’ historie, der går mere end 400 år tilbage og idag har plads til ca. 5000 gæster ad gangen. Hofbräuhaus blev grundlagt i 1585 af en hertug ved navn Wilhelm v. Bayern kendt under navnet "Den Fromme Fyrste". Efter at bygningen var færdig i 1591 begyndte han at brygge øl. Produktionen voksede og voksede og man begyndte også at sælge øl ud af huset til byens borgere og i 1600 solgte man desuden øl til byer i nærheden af München. I 1828 åbnedes en restaurant i bryggeriet og knap 50 år senere blev Hofbrau (HB) registret som varemærket med en kongekrone som ikon – et varemærke, som øllet stadig har på etikken i dag. I 1897 blev stedet ombygget og moderniseret. I 1935 skriver den kendte sangskriver Wiga Gabriel fra Berlin den verdensberømte sang " In München steht ein Hofbräuhaus", der lige siden har gået sin sejrsgang verden over og stadig spilles på alverdens spillesteder. På samme tidspunkt ændrede huset navn fra Det kongelige Bryghus til Det Statslige Bryghus (Staatliches Hofbräuhaus), idet stedet blev overtaget af delstaten Bayern. I 1966 foretoges en gennemgribende restaurering af hele bygningskomplekset og blev derefter en af Münchens store turistattraktioner. Bygningen, der er i fire etager inklusiv kælder, er i dag fredet og ejes af delstaten Bayern, mens driften er udliciteret til familien Sperger.
Hofbräu-øllet HB brygges i dag på et lille moderne bryggeri i Münchens udkant. HB bryggeriet er et af byens 6 bryggerier, hvoraf det største er det verdenskendte bryggeri Lövenbrau. Men ikke alene München er kendt for sit gode øl. Delstatens Bayern har et godt ry for sin traditionsrige ølkultur, der går mere end 1500 år tilbage i tiden. I dag findes der 571 bryggerier i delstaten, hvor det årlige ølforbrug pr. indbygger er et af de højeste i verden med ca. 120 liter pr. indbygger pr. år!
Når man er på besøg i München, skal man selvfølgelig besøge Hofbräuhäus, men byen har i sandhed mange andre seværdigheder at byde på. Den gamle by er et studium for sig med prægtige og flotte katedraler, rådhuse, teatre mv.
Af byens imponerende 6 byporte fra Middelalderen er tre bevaret ind til den gamle by. Trods 2. verdenskrigs bombardementer af München, hvor over halvdelen af byen blev ødelagt, er de mange middelalderbygninger på mirakuløs vis for manges vedkommende sluppet heldigt. Nogle af de, der blev ramt af bomberne, er med nænsom og professionel hånd blevet restaureret, så de i dag fremtræder, som før krigen. Men de gennemrestaurerede bygninger er i mindretal. Overalt i byen ser vi beboelseshuse og forretningsejendomme opført på ruinerne af sammenstyrtede bygninger og det er ikke ligefrem den mest avancerede og flotteste arkitektur, der er karakteristisk for dette genopbyningsarbejde. Heller tag over hovedet hurtigt, end gennemtænkt og gennemarbejdet arkitektonisk planlægning, synes at have været opgaven lige efter krigen. Mange boligkvarterer er ikke ligefremme en æstetisk nydelse, når man passerer områderne.
De tre tilbageblevne byporte er hver bygget i sin egen stil. Karls Tor ligger ca. 15 minutters gang fra hovedbanegården og danner indgang til et større butiksområde med gågader. Lidt syd herfor ligger Sendlinger Tor – byporten ind til den eksklusive indkøbsgade Sendlinger Strasse, der går lige ind i Rosenstrasse, som slutter på den gamle rådhusplads, Marienplatz, med det flotte rådhus bygget i nygotisk stil.
Går man lidt længere mod sydøst, ender man ved Isar Tor, der stammer fra det 14. århundrede. Nord for Marienplatz ligger de gamle bygninger side om side og vidner om en enorm rigdom i fyrste- og kejserperiodens Tyskland. På Max-Joseph-Pladsen står man lige foran Nationalteatret, hvor byens verdensberømte opera har til huse i dag. Fortsætter man ned ad Maximilianstrasse med modebutikkerne, når vi Alter Hof (Domhuset), som et af de tyske kejsers tidligere slotte.
En spadser tur gennem den gamle by er en oplevelse i sig selv. Sprogenes mangfoldighed og beboernes udseende røber, at her befinder vi os i et multietnisk samfund, hvor man har lært at leve med hinanden og accepterer hinandens skikke og sæder i fred og fordragelighed.
Men for uden den gamle by, er det også værd at køre ud til Det Olympiske Stadion fra 1972, der i byggestil var forud for sin tid. En tur op i det 290 m høje olympiske tårn i klart vejr er at anbefale. Herfra er der en storslået udsigt ud over millionbyen - Tysklands tredjestørste by efter Berlin og Hamburg - der gennemkrydses af floden Isar, som er en biflod til Donau.
Et rigt kulturel udbud af musik, teater opera mv. tilbydes både byens indbyggere samt gæster og turister kulminerende med Oktoberfestivalen, som hver år besøges af flere millioner mennesker. Byen har ligeledes et blomstrende erhvervsliv og man er stolte over at været værtsby for de verdensomspændende koncerner Opel, BMW, (biler)) Mann (lastbiler og busser) og Siemens (PC og elektronik).
Kommer man som campist til München, kan man slå sig ned på den store campingplads i Thalkirchen lige ved siden af Zoologisk Have og kun få km. fra centrum. Pladsen kan bruges som udgangspunkt for et studie af millionbyens mange tilbud af kulturel -, kulinarisk -, og indkøbsmæssigt art. Men ellers er der flere hundrede hoteller at vælge mellem.