10 steder du skal opleve på Porto Santo
Log ind Log ind
10 steder du skal opleve på Porto Santo

10 steder du skal opleve på Porto Santo

Ca. 900 km sydvest for Lissabon og ca 43 km nordøst for den kendte ferieø Madeira, ligger den noget mindre, portugisiske ø Porto Santo, hvis navn betyder Den Hellige Havn. Selvom Porto Santo er væsentligt mindre og noget mindre frodig end sin naboø, har Porto Santo dog masser at byde på.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

De forstenede prismer

Det højeste punkt på den vestlige del af øen er bjergtoppen Pico do Ana Ferreira. Her finder du et helt særligt geologisk fænomen, nemlig klippeformationen Pedreira, som består af 10 m lange basalt prismer. Prismerne stammer fra den vulkanske magma, som skabte øen. På grund af de helt rigtige temperaturforhold størknede magmaen i de spændende former. Formationen består både af de mere almindeligt forekommende sekskantede prismer, men du kan også opleve de langt mere sjældne femkantede, som kun findes på Porto Santo, i Irland og på Island.

Porto Santos ørken

Ørkenen på Porto Santo, Fonte de Areia, opstod da vandet trak sig tilbage fra området for ca. 30.000 år siden, og sandet stammer fra det koralrev der har dækket det meste af øen i sand. I ørkenen findes mange fossiler, både af planter og dyr, men ikke mindst de helt særlige sandformationer, der kendes som fossile sanddriver. Området er fredet, og du kan kun færdes i nogen områder af ørkenen, da der ellers er fare for at ødelægge uerstattelige naturfænomener. Det kan anbefales at du tager med på en guidet jeeptur til ørkenen, da det kan være svært at komme hertil i almindelig bil – og samtidig giver guiderne en guldgrube af informationer om øens geologi.

Rundtur på den nordlige del af øen

Det kan anbefales at du tager på en tur i bil eller på cykel til den bjergrige nordlige del af øen. Du kan evt. starte turen ud med et besøg på bjerget Pico do Castello, hvor en gammel kanon markerer ruinerne af det fort hvorfra man har kunne beskyde pirater, der angreb øen. Herfra er det muligt enten at køre øst eller vest omkring bjergene og komme forbi de mange små bugte, der har været hjemsted for smuglere – og ikke mindst fungeret som gemmesteder, hvor øboerne har kunne flygte hen, når øen har været under angreb fra pirater. Du kan også komme op på øens højeste punkt, Pico do Facho, der med sine 517 m. har en enestående udsigt over hele øen. Området er også oplagt til vandreture, der dog kræver at du har konditionen i orden, da området er meget kuperet.

Vindmøllemuseet i Camacha

I den lille by Camacha, har en enkelt lokal mand har kastet sig ud i et stort projekt. Et projekt der i dag er blevet en af Porto Santos mest besøgte attraktioner, vindmøllemuseet Museu Cardina. Selve museet er en forstørret kopi af en af de lokale vindmøller, og en stor del af udstillingen består af mindre, men meget detaljerede modeller af vindmøllerne, der tydeligt viser hvordan møllerne har virket. Hele museet er bygget af ejeren José Cardina, der med stor passion gerne fortæller om møllerne, men dog kun på portugisisk. Der er også en omfattende udstilling af de mange værktøjer man har brugt i landbruget på øen, ikke mindst værktøj der har været brugt til fremstillingen af den lokale Porto Santo vin, som senhor Cardina også byder på smagsprøver af. Du kan selvfølgelig også købe en flaske med hjem, og det er helt klart en souvenir der vil vække glæde ved middagsbordet. Porto Santo vinen er på grund af de mange mineraler i øens sand, meget sød og egner sig bedst som en dessertvin.

Golf i gudesmukke omgivelser

Er du til golf, er Porto Santo også et oplagt feriemål. I den vestlige ende af øen finder du Porto Santo Golf banen, der er blandt de bedste i Europa. Den blevet anlagt af golflegenden Seve Ballesteros som var en af de mest succesfulde golfspiller nogen sinde. Banen byder på udfordringer for alle, uanset niveau, og omgivelserne er helt enestående. Ved flere af hullerne er der tee off med udsigt direkte ned til vandet, hvor bølgerne slår ind mod de forrevne klipper. På grund af placeringen ud til vandet, og de dertilhørende ændringer i vind og vejr, ændrer forholdene sig ofte på banen og giver dermed helt nye udfordringer hver gang du besøger banen. Flere hoteller tilbyder ø-all-inclusive, hvor brug af golfbanen er inkluderet. Det betyder også at det økonomisk er i den rigtig lette ende at komme til at spille på banen, i forhold til tilsvarende baner i andre dele af verden.

Byvandring i kuglernes by - Vila Bailera

Hovedbyen på Porto Santo hedder Vila Bailera. Det er en by der går helt tilbage til da de første nybyggere kom til øen i starten af 1400 tallet. De mange små hyggelige gader i Vila Baleiras gamle bydel, byder på en historie der er noget helt særligt. Langs flere af fortovene ligger der store kanonkugler, til minde om hvorfor byen har fået sit navn, der betyder kuglernes landsby. På grund af mange piratangreb byggede man et fæstningsværk med kanonstillinger på toppen af bjerget Pico Castello, hvorfra man kunne beskyde piratskibene i bugten. Men fordi kanonerne ikke var særlig præcise, skete der ofte det at kanonkuglerne simpelthen ikke nåede langt nok, og derfor landede midt i byen, med store ødelæggelser som resultat. For at beskytte kvinder og børn mod piratangrebene brugte man også flere af byens nedgravede kornlagre, som beskyttelsesrum og skjulested, indtil piraterne var slået tilbage.

Christopher Columbus hus

Midt i Vila Bailera ligger et helt særligt hus, der i dag er indrettet som museum. Huset har tilhørt den berømte søfarer Christopher Columbus, der blev gift med en af døtrene til Porto Santos guvernør. Han boede på øen i årene 1479-1481, hvor han brugte meget tid på at forbedre sine evner som kartograf og navigatør. Det var også her på øen at han planlagde sin rejse, der ledte ham til Amerika. Museet byder på en udstilling om de portugisiske søfarere, og deres indflydelse på Porto Santo, samt en udstilling omkring det spanske kongehus – og dets indflydelse på Christopher Columbus ekspedition i 1492 hvor han opdagede Amerika. Sidst men ikke mindst er her også en udstilling der fortæller om det hollandske imperium., hvor du finder genstande fra den hollandske galleon "Slot ter Hooge" der sank ud for Porto Santo i 1724.

Det helbredende sand

Det meste af Porto Santo er dækket af det fine gule sand, der har givet øen tilnavnet den gyldne ø. Sandet stammer fra et 18 mio. år gammelt koralrev, der uddøde for ca. 30.000 år siden, da sidste istid var på sit højeste. På grund af et kraftigt fald i vandstanden blev størstedelen af koralrevet tørlagt, og vind og vejr fik nedbrudt revet til det meget mineralrige sand, der dækker omkring 75% af øen i dag. På grund af de mange mineraler fra korallerne, har man opdaget at sandet, når det opvarmes til mere end 40 grader har helbredende kræfter, der kan hjælpe mod bl.a. gigt og åreknuder. Derfor kommer mange turister også til Porto Santo, netop for behandling med det særlige sand på en af Thalasso spa-stederne. Du kan selvfølgelig også nøjes med at nyde sandet på den ca. 9 km lange strand, der dækker hele den sydlige bugt.

Postkorts udsigtspunktet

Et af øens smukkeste udsigtspunkter må vel nok være det såkaldte postkorts udkigspunkt, Ponto Do Passo, hvorfra der er udsigt over Vila Baleira, den smukke strand og det meste af den sydlige del af øen. Det er helt sikkert en god ide at have kameraet klar for udsigten er gudesmuk. Herfra kan du også gå op til de gamle smukke møller der gennem århundreder har malet mel til indbyggerne på øen. For at komme op til udsigtspunktet kan det anbefales at leje en bil, tage en taxa eller tage med på en arrangeret udflugt. Det er også muligt at cykle herop hvis du er aktivt anlagt.

Blomsterudsigtspunktet

Et andet skønt udsigtspunkt ligger i den sydlige del af øen, nemlig blomsterudsigtspunktet Miradouro das Flores, hvorfra man ka se de to øer Ilhéu de Ferro og Ilhéu de Cal. Du kan selvfølgelig komme herop med bil, på cykel eller på arrangeret udflugt, men da udsigtspunktet ikke ligger mere end et par km fra de fleste hoteller i Vila Bailera, kan du sagtens gå herop, hvis du er let til bens. Vær dog opmærksom på at turen går meget op ad bakke og derfor kan være lidt udfordrende.

De forstenede prismer

Det højeste punkt på den vestlige del af øen er bjergtoppen Pico do Ana Ferreira. Her finder du et helt særligt geologisk fænomen, nemlig klippeformationen Pedreira, som består af 10 m lange basalt prismer. Prismerne stammer fra den vulkanske magma, som skabte øen. På grund af de helt rigtige temperaturforhold størknede magmaen i de spændende former. Formationen består både af de mere almindeligt forekommende sekskantede prismer, men du kan også opleve de langt mere sjældne femkantede, som kun findes på Porto Santo, i Irland og på Island.

Porto Santos ørken

Ørkenen på Porto Santo, Fonte de Areia, opstod da vandet trak sig tilbage fra området for ca. 30.000 år siden, og sandet stammer fra det koralrev der har dækket det meste af øen i sand. I ørkenen findes mange fossiler, både af planter og dyr, men ikke mindst de helt særlige sandformationer, der kendes som fossile sanddriver. Området er fredet, og du kan kun færdes i nogen områder af ørkenen, da der ellers er fare for at ødelægge uerstattelige naturfænomener. Det kan anbefales at du tager med på en guidet jeeptur til ørkenen, da det kan være svært at komme hertil i almindelig bil – og samtidig giver guiderne en guldgrube af informationer om øens geologi.

Rundtur på den nordlige del af øen

Det kan anbefales at du tager på en tur i bil eller på cykel til den bjergrige nordlige del af øen. Du kan evt. starte turen ud med et besøg på bjerget Pico do Castello, hvor en gammel kanon markerer ruinerne af det fort hvorfra man har kunne beskyde pirater, der angreb øen. Herfra er det muligt enten at køre øst eller vest omkring bjergene og komme forbi de mange små bugte, der har været hjemsted for smuglere – og ikke mindst fungeret som gemmesteder, hvor øboerne har kunne flygte hen, når øen har været under angreb fra pirater. Du kan også komme op på øens højeste punkt, Pico do Facho, der med sine 517 m. har en enestående udsigt over hele øen. Området er også oplagt til vandreture, der dog kræver at du har konditionen i orden, da området er meget kuperet.

Vindmøllemuseet i Camacha

I den lille by Camacha, har en enkelt lokal mand har kastet sig ud i et stort projekt. Et projekt der i dag er blevet en af Porto Santos mest besøgte attraktioner, vindmøllemuseet Museu Cardina. Selve museet er en forstørret kopi af en af de lokale vindmøller, og en stor del af udstillingen består af mindre, men meget detaljerede modeller af vindmøllerne, der tydeligt viser hvordan møllerne har virket. Hele museet er bygget af ejeren José Cardina, der med stor passion gerne fortæller om møllerne, men dog kun på portugisisk. Der er også en omfattende udstilling af de mange værktøjer man har brugt i landbruget på øen, ikke mindst værktøj der har været brugt til fremstillingen af den lokale Porto Santo vin, som senhor Cardina også byder på smagsprøver af. Du kan selvfølgelig også købe en flaske med hjem, og det er helt klart en souvenir der vil vække glæde ved middagsbordet. Porto Santo vinen er på grund af de mange mineraler i øens sand, meget sød og egner sig bedst som en dessertvin.

Golf i gudesmukke omgivelser

Er du til golf, er Porto Santo også et oplagt feriemål. I den vestlige ende af øen finder du Porto Santo Golf banen, der er blandt de bedste i Europa. Den blevet anlagt af golflegenden Seve Ballesteros som var en af de mest succesfulde golfspiller nogen sinde. Banen byder på udfordringer for alle, uanset niveau, og omgivelserne er helt enestående. Ved flere af hullerne er der tee off med udsigt direkte ned til vandet, hvor bølgerne slår ind mod de forrevne klipper. På grund af placeringen ud til vandet, og de dertilhørende ændringer i vind og vejr, ændrer forholdene sig ofte på banen og giver dermed helt nye udfordringer hver gang du besøger banen. Flere hoteller tilbyder ø-all-inclusive, hvor brug af golfbanen er inkluderet. Det betyder også at det økonomisk er i den rigtig lette ende at komme til at spille på banen, i forhold til tilsvarende baner i andre dele af verden.

Fakta om Portugal - Porto Santo

Ca. 900 km sydvest for Lissabon og ca 43 km. nordøst for den kendte ferieø Madeira, ligger den noget mindre, portugisiske ø Porto Santo, hvis navn betyder Den Hellige Havn. Porto Santo, der også kaldes den gyldne ø, fordi der er så meget sand, er en lille ferieø i Atlanterhavet, der er kendt for et dejligt klima året rundt.

Hovedby: Vila Baleira forbundet med Madeira med færge og fly

Placering: Ca. 900 km sydvest for Lissabon og ca 43 km nordøst for den kendte ferieø Madeira

Indbyggere: 4.500

Sprog: Spansk, mange taler engelsk

Steder du skal opleve: Christopher Columbus hus, bjerget Pico Castello og et væld af andre udsigtspunkter, spa med varmt sand, golf og cykling

Mere information:

Turistinformation: Portugal

Få meget mere Anne-Vibeke Rejser

Adgang til ALT indhold på AnneVibekeRejser.dk
Streaming af Tv-programmer i fuld længde - altid over 100 stk.
Næste online Tv-program: Anne-Vibeke Rejser - Svalbard
De bedste rejsetips i et nyhedsbrev ca. to gange hver måned
Næste online foredrag: Rejsetips til Svalbard
Se og gense over 50 foredrag fra hele verden
Ja tak, lad mig se noget mere!
Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben