Vintercamping i autocamper til Rauland i Telemarken
Log ind Log ind
Vintercamping i autocamper til Rauland i Telemarken

Vintercamping i autocamper til Rauland i Telemarken

Vintercamping i Rauland er noget helt særligt. Her er alt og så er det utrolig let at køre hertil. Det er skønt, når det er vinter.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Raulandsfjell Alpincenter - perfekt base for autocampere

Det helt særlige ved Rauland er, at det er hele dalen, der er om man så at sige ER byen. Destinationen Rauland fordeler sig over mange kilometer fjelde, og det er netop disse sneklædte fjelde, der hver vinter trækker så mange danskere mod nord. Mange bor i hytter eller på fjeldhotel men jeg bor her for foden af pisterne ved Raulandsfjell Alpincenter, som drives af herlige og yderst gæstfrie Iver. Her kan du både stå på ski, hygge dig i autocamperen eller gå op i Ivers restaurant og spise det skønneste mad tæt på den brandvarme pejs.

Autocamperen kan holde lige for foden af pisterne og alle faciliteter er i top.

Autocamperen kan holde lige for foden af pisterne og alle faciliteter er i top.

Rauland Skisenter - mest alpint for flest skiløbere

Skibussen går lige uden for døren til autocamperen - altså mellem Raulandsfjell Alpintsenter og Rauland Skisenter, men også Vierli, hvor der er også er masser af vinteraktiviteter. Du skal altså ikke starte autocamperen for at komme på oplevelse. Skibusse stopper også i Rauland by, hvor du kan handle ind.

Rauland Skicenter, som er det største skiområde i hele Rauland, består af pister i alle sværhedsgrader. Der er 49 pister og 18 lifte, som kommer ned to forskellige steder, men du kan ikke blive væk, som på de store skisportssteder sydpå. Her kan alle stå på ski og der er en suveræn stemning af familiehygge for foden af skicenteret, hvor der også er udendørsgrill, legeområde, bænkesæt mm. Der er en lille cafe og skiudlejning.

På toppen er der en enestående udsigt til hele den fjeldverden, som Rauland ligger i. Her er virkelig smukt og naturoplevelsen er noget ud over det sædvanlige, og så er det prisværdigt, at der ikke spilles højt musik i pisterne, som man oplever mange steder sydpå.

Rauland er meget mere end skiløb

Mange efterspørger vinterferiedestinationer, hvor du kan mange andre ting end lige stå på ski, og her udmærker Rauland sig endnu en gang, fordi du bl.a. også kan kælke og køre snescooter, og det er uanset, hvordan du bor i området. Vierli Skisenter er stedet, hvis du vil stå på ski, men også hvis du vil noget andet som f.eks. snescooter.

Snesooterturene er af forskellige længde, og du kan også sagtens selv få lov til at køre de potente maskiner, hvilket er virkelig sjovt.

Kælkebakken bliver du ikke sådan lige færdig med, for liften tager dig op på toppen efter hver eneste tur, og der er tre forskellige kælkebakker. Fælles for dem alle er fuld fart. Hjelm, kælk osv. lejes på stedet.

Alle kan være med på snescooter, og det er virkelig sjovt.

Alle kan være med på snescooter, og det er virkelig sjovt.

Så let er det at komme til Rauland

Det er utrolig let at tage sig til Rauland. Bor du på Sjælland kan du vælge at køre hele vejen og så er der godt 700 km fra København, men du kan også vælge at sejle, hvilket de fleste fra Jylland også gør. Oslobåden fra København til Oslo må siges at være en utrolig behagelig måde at transportere sig på. Først kan du nyde den smukke aftenudsejlning fra København, og herefter er der dømt fri leg i baren med levende musik eller på en af skibet mange spisesteder, hvor du kan få mad i alle prisklasser. Der er også aktiviteter for børn, og det er meget forståeligt, hvorfor så mange børnefamilier vælger at rejse til Norge på denne måde.

Udsejling fra København nydes bedst fra de øverste dæk.

Udsejling fra København nydes bedst fra de øverste dæk.

Køreturen fra Oslo til Rauland gennem Rjukan

Efter en god nats søvn er der kun ca. 200 km til selve Rauland, hvilket også gør det utrolig let at køre hertil om vinteren. Det mest e er hovedvej. Det er en utrolig smuk køretur, hvor du kommer gennem historiske Rjukan, som blev sat på verdenskortet i 1944, fordi de norske frihedskæmpere kort fortalt fik tysker til at droppe tungtvandsproduktionen og dermed også atombomben.

Kommer gerne igen til Rauland

Selve Rauland by er bestem ikke noget særligt, men en samling huse med de praktiske ting du lige står og har brug for. Der er en tankstation og flere supermarkeder. Det er det. Uden for byen ligger byens eller nærmere hele dalens smukke gamle trækirke, der stod færdig i 1803.

Resten af dalen er til gengæld overdådig uberørt natur, hvor du kan boltre dig sammen med familien. Og det fine er, at du både kan stå på ski, men også mange andre ting, hvilket er ideelt, når flere generationer rejser sammen. Vintercamping vinder mere og mere frem og her er Rauland også suveræn, fordi det er så let at køre til, og det kan være en bekymring mange har.

Se tv-indslag af autocamperen længere nede på siden.

Raulands smukke gamle trækirke stod færdig i 1803.

Raulands smukke gamle trækirke stod færdig i 1803.

Vintercamping i Rauland i Hymer autocamper - BMC I 580 (2019 model)

I nedenstående tv-klip kan du høre mere om den autocamper, som vi testede på rejse til Rauland.

Fakta om Norge - Rauland

Rauland ligger i Telemarken, som har en lang skihistorie bag sig - bliver i folkemunde kaldt skiferiens vugge.

Afstand fra Danmark: Ca. 200 km fra Oslo. Der er 600 km fra København til Oslo, men du kan også sejle fra København, Frederikshavn og Hirtshal til Norge. Perfekt til nybegyndere inden for vintercamping eller andre, der ikke ønsker at køre langt i vintervejr.

På vejen op kører du gennem historiske Rjukan, der er kendt for sin tungtvandshistorie

Aktiviteter i Rauland: Alpint skiløb, langrend, lange kælkebakker og snescooter

Campingpladser: Rauland vintercamping. Skibusen kører mellem RaulandsfjellRauland Skicenter og Vierli Vinterland.

Camping i autocamper: Her kan du også holde ved Raulandsfjell, hvor der er faciliteter, strøm og restaurant.

Mere om Hymer-autocamperen: Autocamp

Mere information: 

Turistinformation: Norge

Turistinformation: Rauland - Her finder du også hoteller og hytter i Rauland

Sejl til Norge:

Fra København til Oslo med DFDS 

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben