Med Hurtigruten på fisketur ved Vesterålen

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Innovasjon Norge

Jeg er på denne korte ferie i Norge taget med Hurtigruten på en fisketur ved Vesterålen i Nordnorge.

Oplev det særlige lys i Nordnorge

Det har i mange år været populært at snuppe en forlænget weekend til en storbyferie i det sydlige Europa. Men hvorfor ikke også prøve livet højt mod nord på et par fridage? Den mulighed tilbyder Hurtigruten. De rejser som Hurtigruten traditionelt har tilbudt, byder på lange dage og lyse nætter med midnatssol på turen fra Bergen til Kirkenes højt oppe i Nordnorge og retur med afstikkere undervejs - og altid med god mad ombord. Men den traditionelle tænkning har begrænset sæsonen til nogle få sommermåneder. Det er der nu lavet om på. Enhver lokalbefolkning rundt omkring i verden kan have vanskeligt ved at se, at det der er normalt for dem selv, kan være ganske eksotisk og attraktivt for andre. Nu har Nordnorge indset, at også i vinterhalvåret er der masser af spændende aktiviteter at byde på til det aktive feriefolk - og meget kan opleves på et par dage.

Tromsø og hundeslæde i mørke

Det sene aftenfly er i Tromsø lang tid efter mørkets frembrud. Men det skib fra Hurtigrutens store flåde jeg skal sejle med - MS Narvik - sejler først fra Tromsø ved midnatstid, så jeg har masser af tid til andre aktiviteter. Mindre end en halv times kørsel fra byen er jeg langt ude i den arktiske vildmark og her besøger jeg Tromsø Villmarkssenter. Vinteraktiviteterne her er hundeslældekørsel og efter at have skiftet til varmere klæder, går jeg ud i mørket, hvor hundene venter. Her er ikke en lyd! Ikke en hund gør. Og her er ca. 200 hunde af racen alaska husky. Nogle ligger i deres hundehuse, andre står parate spændt for slæden og venter på mig. Aldrig har jeg oplevet slædehunde så tavse, så velopdragne. Jeg får hilst på min kusk og går hen og taler lidt med de hunde, der skal bringe mig ud i den arktiske nat.

Så sætter jeg mig i slæden og stille og roligt glider jeg ud efter de andre slæder, der allerede er forsvundet ude i mørket. Det sner let, men jeg kan tydeligt se lyset fra Tromsø, der ligger spredt over det snedækkede fjeld på den anden side af sundet. Nu mærker jeg, at jeg er kommet langt nordpå. Selv om der næsten ingen vind er, pisker sneen ind i ansigtet på mig, når hundene trækker. Ikke mindre end 12 hunde er der spændt for den store slæde. Denne sene aften bliver det kun til en mindre rundtur, for der er dækket op i lavvoen - det store telt med bål i midten. Jeg og alle andre placerer os ude langs teltdugen og pigerne serverer en vidunderlig kraftig suppe - kogt på rensdyr. Ilden knitrer i bålet og jeg får varmen, medens der berettes om nogle af de store hundeslædeløb, bl.a. Finnmarksløbet og The Iditarod Trail Sled Dog Race i Alaska, som vildmarkscentret har deltaget i. Så smager jeg den traditionelle sameret - bidos - rensdyrkød kogt i flere timer med forskellige grøntsager. Det er så mørt at kødet falder fra benene og det er god kraftig nordnorsk kost. Næste gang jeg kommer på disse kanter, vil jeg prøve hundeslædeturen i dagslyset.

Med MS Narvik til Stokmarknes

Jeg er kommet ombord på MS Narvik og inden skibet er sejlet fra Tromsø ligger jeg i min køje og læser lidt. Skibet sætter i gang og til en svag vuggen falder jeg i søvn, medens skibet glider ud i sundet mellem fjeldene. Jeg vågner først, da skibet lægger til ved Harstad. Udenfor er det ikke lyst. Vi er fortsat nord for Polarcirklen og solen er på denne årstid endnu ikke kommet tilbage over horisonten. Det er som om, her er skumringstid hele dagen. Der er god tid til at betragte de smukke sneklædte fjelde som vi nærmere os ved indsejlingen til Risøyhamn. Her læsses og losses og der er travlhed på kajen i de få minutter skibet ligger til. Jeg konstaterer, at Hurtigruten ikke bare er for turisterne, men at den udfylder en vigtig samfundsopgave med at bringe folk og gods til og fra byerne langs Norges vestkyst. Så tuder det i fløjten og skibet fortsætter videre sydover gennem smalle sunde og imponerende fjelde mod Sorteland og senere Stokmarknes - Hurtigrutens oprindelsessted.

Hurtigrutens Hus i Stokmarknes

Jeg forlader MS Narvik og spadserer de få meter fra kajen hen til Hurtigrutens Hus, der udover hotel og kongrescenter har et meget fint museum med Hurtigrutens historie. Det var det lille rederi Vesteraalens Dampskibsselskab, der blev grundlagt i 1881 af kaptajn Richard With, som tog udfordringen op om at skabe "verdens smukkeste sørejse". Der var ingen andre der turde sejle hele året op langs Norges vestkyst. Man havde ingen gode søkort og ingen afmærkninger på ruten, men kaptajn With havde stor erfaring på strækningen mellem Trondheim og Hammerfest, så i 1893 startede han det første skib på Hurtigruten. Et åbent skib, hvor han selv stod ved roret - udendørs - i alt slags vejr. I museet ser jeg hvorledes udviklingen på Hurtigruten har været gennem tiderne. Jeg ser hvorledes posten blev fordelt, hører om transport, om sikkerhed og navigation. Jeg møder de skæbnesvangre sider af Hurtigrutens mere end 100-årige historie, med skibsforlis og tab af menneskeliv. Jeg ser også de forskellige funktioner som ikke længere er ombord, så som lodsen og telegrafisten. Her er mange flotte malerier og små montrer med modeller af de skibe, som har sejlet på Hurtigruten. I tilknytning til museet står M/S Finnmarken oppe på kajen og den kan besøges og giver et indblik i, hvorledes skibene så ud i 1950’erne.

Fisketur på Hadselfjorden

Det er aktivitetsselskabet Island Adventure, der arrangerer fisketuren denne morgen. De af os, der ikke har nok varmt tøj på får udleveret heldragter, så ingen kommer til at fryse de timer vi skal på Hadselfjorden for at pilke torsk. Kutteren sejler ud og passerer den smukke Børøybro, der som en moderne skulptur forbinder Hadseløya med Langøya, den største af øerne i Vesterålen. Ude i Hadselfjorden er vandet helt stille og over os er himmelen klar. Men sol har vi ikke. Den står fortsat under horisonten. Omkring os driver tunge sneskyer og vi bliver enige om, at vi må befinde os i centrum af et lavtryk. De høje fjelde omkring os står som noget eventyrligt, når de indhylles i lavthængende skyer, for et øjeblik efter atter at være frie af skyernes greb.
Om vinteren skifter vejret hurtigt i Nordnorge. Omkring Vesterålen og Lofoten er solen borte i fire uger før og efter jul, og hvor tusmørket giver en troldsk stemning mellem de store stejle og sneklædte fjelde. De hurtige skift i vejret giver fantastiske lysforhold, der i gennem årene har fascineret kunstmalere. Men vinteren kendetegnes også af perioder med stabilt og godt vejr med et roligt hav. Og netop i dag er havet næsten blankt.

Masser af torsk

Krogen er for længst kastet ud, efter at skipper har fundet "et godt sted". Her er ca. 45 meter til bunden og vi lader linen glide af hjulet til krogen rammer bunden. Hiver lidt ind og trækker. Igen og igen. Skulle vi ikke være heldige med fangst i dag, kan vi i alle tilfælde glæde os over det smukke sceneri, der omgiver os. Yep, så hugger den. Ivrige efter at se hvad der er på krogen rulles linen ind og lidt efter er den første torsk hevet om bord. Endnu en. Og ...
Vi kan se, at der er hele to torsk på krogene, der hives op gennem det klare vand, men lige før overfladen slipper de på mirakuløs vis krogene og glider tilbage i dybet. Selv står jeg oppe ved stævnen, men det er der ikke så meget held ved. Så går det bedre for mine fiskekammerater, som står nede på dækket. Skipper flytter båden igen og finder en anden "stime". Jo, der er gevinst igen. Flere torsk. Fiskene renses og indvoldene smides over bord, så mågerne får glæde af det. Havørnen, som ofte ses på disse fisketure, kommer ikke forbi i dag. Efter nogle herlige timer på det åbne vand, vender vi tilbage til Stokmarknes, hvor vi afventer det sydgående skib fra Hurtigruten - MS Lyngen.

Med Hurtigruten til Svolvær

Skibet har ikke sejlet længe før vi er ude af lavtrykkets center og sneen vælter ned. Jeg skal alligevel ud på dækket under nattehimmelen, da skibet sejler ind gennem det smalle Raftsund. 
Det er som om skibet sejler lige ind i fjeldene, hvis lodrette klippesider kun står nogle få meter på hver side af skibet. Gennem sneen kan jeg se hvorledes de sneklædte fjeldsider går direkte og stejlt ned i dybet. Det er som om jeg næsten kan strække en arm ud og røre ved fjeldet, medens vi sagte glider forbi. Men det er koldt og jeg går igen indenfor i de varme saloner, medens skibet fortsætter de ca. 20 km. gennem dette smalle sund før det ankommer til Svolvær. Svolvær er Lofotens hovedstad med omkring 4.500 indbyggere og jeg tager ud til Svinøya, den gamle bydel.

Svinøya Rorbuer, Børsens Spiseri og Kramboden

I den ældste bygning fra 1828 på Svinøya finder jeg Børsens Spiseri. Restauranten er indrettet i den gamle bygning med en original konstruktion med tømmervægge og et gulv der er taget specielt vare på. Renoveret med historisk nænsomhed, der går igen på hele Svinøya. Gennem næsten 200 år har stedet haft en gæstgiverbevilling med ret til at sælge "Brændevin og ta i mot logerende giester". I 2000 blev restauranten tildelt Norsk Kulturarvs kvalitetsmærke - Olavsrosen. Derudover har her været bageri og telegrafstation samt handel med fisk og forædling af dette vigtige naturprodukt. Den filosofi er også taget med i det nuværende køkken, hvor man ønsker at tage vare på den traditionelle nordnorske madkultur. Både kød- og fiskeretter er på menuen. Og det er netop en traditionel nordnorsk fiskeret jeg skal smage i aften. "Mølja" består af helt frisk, kogt torsk, med kogt torskerogn og torskeleversovs. Uden dikkedarer. Uden tilsætning af særlige krydderier. Den naturlige råvare. Og hvor det smager godt! Serveret i en hyggelig atmosfære med lugt af tjære og tov.
I den tilstødende købmandsforretning "Kramboden" er der i et levende museum indrettet reception for Svinøya Rorbuer. Man havde alle ting og sager oppe på loftet og en dag fandt man et billede, der viste hvorledes kramboden var indrettet for 100 år siden. Og så vidste man hvorledes de forskellige ting i købmandshandlen skulle placeres. Her er virkelig noget at gå på opdagelse efter.

Salten Museum - Nordlandsmuseet Bodø

Jeg er tidligt oppe næste morgen for at tage det lille fly fra Svolvær til Bodø. Heldigvis går flyet til Oslo (og mod København) lidt senere, så jeg får tid til at aflægge Bodø Museum et besøg.
Udover et flot maritimt afsnit med en original nordlandsbåd og mange flotte skibsmodeller, indeholder museet et afsnit om byens historie, bl.a. om hvorledes de tyske nazister terrorbombede byen den 27. maj 1940, hvor 500 huse blev jævnet med jorden. Men her er også mere fredelige ting som f.eks. hvorledes man levede i dagligdagen i midten af 1800-tallet.

Utroligt hvor meget man kan opleve på få dage!