Anne-Vibeke Isaksen
Vært og rejsejournalist
Det er noget så simpelt som at den 14 årige Bernadelle Soubirous skulle have set Jomfru Maria tæt på en grotte i Lourdes i 1858, der har gjort byen til et tilløbsstykke af dimensioner i den katolske verden. Kilden ved grotten er hellig og menes at kunne helbrede og det får folk fra hele verden til at valfarte hertil. Helt nøjagtigt fem millioner pilgrimme fra 130 lande hvert år.
Byen er noget af en oplevelse, for kilden og kirken har helt sikkert sin berettigelse overfor alverdens katolikker, men byens mange gader er spækket med souvenirbutikker, som man på mange måder godt kunne undvære, men hvor der er turister er der også souvenirbutikker. Sådan er det. Her er der bare helt overdrevet mange og de ligger side om side og sælger det samme.
Der drikkes fra kilden, folk beder foran grotten og der tændes lys – over fire tons voks om dagen brændes af. Det er helt utroligt at iagttage alle disse besøgende og ikke mindst de mange souvenirbutikker, der ligger i alle gaderne omkring grotten. De kæmper om salget af hellige souvenirs. Det er uden tvivl et specielt sted, som kan være svært at forklare, men mange af dem der kommer her har ikke brug for forklaringer – troen er nok.
På sin vis hverken fransk eller spansk men et område, der opfatter sig som en del af Andorra, Catalonien eller Baskerlandet. Byerne ligger ofte langs floderne og klæber sig til bjergskråningerne. Historien og kulturen og også helt sin egen og utrolig spændende.
Byerne i Pyrenæerne ligger som perler på en snor og der er mange, der er værd at stoppe i. Øst for Andorra er både St. Gioron, Foix og Ax-les-Thermes yderst interessante og et besøg værd.
Vest for Andorra finder du både Lourdes, Bagnères-de-Bigorre og Pau. Længere ned i dalen er der også byer med en lang historie bag sig. Hertil kommer at Pyrenæerne er flydt med underjordiske grotter. Når du kører på motorvejen "La Pyréneenne", der går fra øst til vest ser du masser af skilte til dem.
Der er mange campingpladser i Pyrenæerne, og fælles for mange af dem er, at de er meget simple med en lille reception, en meget spartansk facilitetsbygning og så et grønt område, hvor man kan holde og få strøm. Sådan boede jeg også på Camping Les Craouès, men den ligger central i forhold til oplevelser i området. Har du en stor campingvogn, så vil jeg anbefale at stille den centralt og så køre mod øst og vest derfra. Med mindre vogntog kan du bedre tage den med fra sted til sted.
Hovedstaden i Frankrig er Paris.
Befolkningstal: Ca. 67 mio.
Areal: 643.801 km²
Afstand fra Danmark: Ca. 1.229 km til Paris, ca. 1.472 km til Marseille
Mest besøgte attraktion: Paris og andre storbyer, små landsbyer på landet, bjerge at vandre og cykle i, maden og vinen - og ikke mindst historiske slotte og mange fine strande. Og så har Frankrig rigtigt gode skiområder i De Franske Alper.
Mere information:
Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.