Kom helt tæt på Stonehenge - et religiøst observatorium

Et af Englands største turistmål er Stonehenge - et forhistorisk religiøst observatorium som blev opført mellem år 3100 og 2300 f.Kr.

Stonehenge - et kultsted

På vores vej fra Exmoore National Park mod London besøger vi en af Englands største turistattraktioner ved Salisbury Plains – Stonehenge, der ligger ca. 137 km. vest for London. Fra vejen kan vi inde på en åben mark se en række enorme megalitter (lodretstående store sten) med enkelte store overliggere. Til dette kultsted har der gennem tiden været knyttet mange forskellige myter om denne gigantiske stenformation. Har væsener fra fremme planeter kommet i deres UFO’er og anlagt stenene - eller har fortidens mennesker virkelig kunne opføre et sådanne anlæg med ekstremt store sten?

Arkæologer har fastslået, at Stonehenge har været et religiøst center med et observatorium, så man har kunnet beregne solens og månens placeringer og forudse solhverv. Allerede i den sene stenalder for mere end 8.000 år siden blev området benyttet som gravplads og religiøst center. Langt senere generationer har opført Stonehenge gennem flere perioder og arkæologerne mener, at dette religiøse observatorium kan være påbegyndt allerede omkring 3000 f.Kr. og først afsluttet omkring 2.300. f.Kr. - dvs. i den ældre bronzealder. I området findes også en del bronzealderhøje.

Dette komplicerede anlæg har haft magthavere og hellige mænd med betydelige geometriske og astronomiske kundskaber, når man har kunnet forudsige og beregne årets gang. For datidens bondesamfund var det vigtigt at kunne forudsige, hvornår forårets arbejde i marken skulle begynde og tiden for høsten om efteråret. Observationerne blev også benyttet til store religiøse højtider, hvor man tilbad sine forfædre. Derudover har man ment, at stedet havde magiske, helbredende kræfter. Dette forhistoriske monument kom på UNESCO’s verdensarvsliste i 1986.

I en cirkel omkring Stonehenge

Fra indgangen er der et stykke vej at spadsere frem til stensætningen, men helt tæt på kommer vi ikke. For at beskytte megalitterne ved Stonehenge, er vi henvist til at følge stien rundt om anlægget, der er afspærret med snore. Anlægget består af to cirkler med tilhuggede opretstående blokke - en ydercirkel med sarsens-sten samt en indercirkel med blåsten.

Ydercirkel - sarsens-sten

De ca. fire meter høje og godt to meter brede sarsens-sten i yderkredsen er sandsten som kommer fra et område omkring 25 km. herfra. Stenene vejer i gennemsnit 25 tons og den største 45 tons. Oprindeligt var her 30 sten, som var placeret med ca. 1,5 meter mellem sig og som danner en diameter på 33 meter. Der er flere teorier om hvordan disse tonstunge sten har været transporteret hertil. Det er muligt at man har kunne sejle dem på floderne. I alle tilfælde har man benyttet træstammer som stenblokkene kunne rulles hen over. På stedet har man gravet huller som man har vippen stenene ned i og trukket dem lodret ved hjælp af snoreværk og træstativer.

Overliggere på flere tons

De tonstunge overliggere er blevet anbragt på toppen ved hjælp af løftekraner og overliggerne er tilpasset med huller, så de passer i de lodretstående megalitters tapper i toppen på stenene. En imponerende ingeniørmæssig formåen.

Indercirkel - bluestones

Inderst i stengruppen er rejst en række enkeltstående mindre sten uden overliggere, som kaldes blåsten (bluestones), der vejer mellem to og fem tons. Stenene er af forskellige stenarter, som i våd tilstand giver et blåligt skær. Disse sten kommer fra det sydlige Wales mere end 250 km. herfra og det har krævet enorme ressourcer at få dem transporteret hertil.

Heel-stone eller Sun-stone

Lidt nordøst for stencirklen ses en enkeltstående næsten fem meter høj megalit som kaldes Heel-stone eller Sun-stone. Stenen indgår i beregningen af solhverv og ved sommersolhverv er det muligt at se solen stige over stenens nordøstlige retning.

Besøgscenter

På det nærliggende besøgscenter kan vi få hele historien om stedets betydning og opbygning.