Tv: Anne-Vibeke Rejser - Vejers Strand
Tv: Anne-Vibeke Rejser - Vejers Strand

Tv: Anne-Vibeke Rejser - Vejers Strand

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Vejers Strand Camping / Outwell

I dette Tv-program kan du rejse med Anne-Vibeke på teltferie til Vejers, der som rustik strand- og kystby har sin helt egen puls, uden den mondæne stemning, som mange andre kystbyer har, men det er netop det, der er kvaliteten i Vejers.

Rasmus Schønning

Rasmus Schønning

Fotograf

Tilføj favorit

Den uendelige kridhvide strand med Vesterhavets mange sider og de åbne klitplantager i baglandet er alt det, du skal bruge til en perfekt ferie tæt på naturen.

Anne-Vibeke bor denne gang i et lille telt på Vejers Strand Camping, der er noget helt særligt i Danmark, fordi den netop ligger midt i dette unikke danske naturområde, som du stort set ikke finder andre steder i landet. Der er ingen nummererede pladser – du finder selv dit udsigtspunkt på toppen af en sandklit eller din mere skjulte klitgryde, hvor du får det hele for dig selv. Der er kun en mindre legeplads og de mest fornødne faciliteter, så naturen forbliver uberørt og kronvildt kan færdes frit på campingpladsen.

Det er primitiv ferie i pagt med naturen, som også byder på fiskeri, ravjagt, vandring og cykling, som Anne-Vibeke alt sammen tager seerne med på. Som altid giver hun også gode råd til camping i telt.

Programmet sendes første gang mandag d. 21.6. 2021 kl. 20 på dk4

Fakta om Danmark

Vejers Strand Camping er en hel unik campingplads i Danmark, fordi den ligger i noget af det mest uberørte og vilde natur, som du kan finde her i landet. 

Sådan kan du bo: Eget telt, campingvogn eller autocamper på almindelige pladser eller find din egen klit. Der er strøm på de fleste pladser, men også pladser uden. 

Aktiviteter og faciliteter: Toiletbygningerne er moderne og så er der en lille kiosk og grillbar. Der er ingen aktiviteter - alle bruger naturen. Hold øje med events.

Oplevelser i området: Vesterhavet, sandstrand med og uden biler, fiskeri, mountainbike, vandreture, kronvildt.

Mere information:

Vejers Strand Camping

Natur Kultur Varde