14 steder du skal opleve i Vestflandern
Log ind Log ind
14 steder du skal opleve i Vestflandern

14 steder du skal opleve i Vestflandern

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Visitflandern

Den vestlige del af Belgien og af regionen Flandern – helt nøjagtigt området mellem den historiske by Brugge og kysten - er hel ideel til aktiv ferie, badeferie og kulturelle oplevelser. Og så er du midt i et område med alt godt til ganen. Her er hvad du skal opleve.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

1. Cykelrute langs kysten “Kustroute”  

Der er små 100 km kyststrækning i Belgien - altså mellem grænsen til Holland i nord og Frankrig i syd. Du kan sagtens tage den i bil, men det fine ved at cykle turens helt nøjagtige 84 km er, at du kan cykle hele ruten fra A til B og så rejse retur med letbanen eller tage den i mindre dele og cykle den del, hvor du har tid og lyst. ”Kustroute” er bare en af ni cykelruter i området. Hvis du er på kør-selv-ferie eller på camping og har egen cykel med, er det oplagt at dele ruten op i etaper, fordi der også er meget at se og opleve på strækningen.

Kustrouten er en 84 km lang cykelrute og gå langs den belgiske kyst - mange steder helt ud til havet.

Kustrouten er en 84 km lang cykelrute og gå langs den belgiske kyst - mange steder helt ud til havet.

Se Anne-Vibeke Rejser - Vestflandern

Dette er KLUB-indhold

Gå til programmet

2. Zwin Natuur Park tæt på kystbyen Knokke-Heist

På grænsen til Holland og bare syv km fra feriebyen Knokke- Heist ligger naturparken Zwin, der er en unik naturoplevelse. En besøgspark og et naturreservat, der oprindeligt blev grundlagt af grev Léon Lippens, som navngav det 'Het Zwin' i 1952. Det er dermed det første flamske naturreservat. Området ses bedst i et par gode sko og tøj efter vejrforholdene, så kommer du tæt på det vilde fugleliv med masser af storke, men også både havet, klitlandskaber og det flade lavland.

Zwin Natuur Park set oppe fra og her kan du få en fornemmelse, hvor varieret naturen er.

Zwin Natuur Park set oppe fra og her kan du få en fornemmelse, hvor varieret naturen er.

3. Feriebyen Knokke-Heist

Feriebyen Knokke-Heist, hvor mange har deres feriebase, er et meget stille og roligt sted uden for højsæsonen, hvor de mange solsenge på stranden står tomme, men ingen tvivl om at når solen melder sin ankomst, så gør badegæsterne det også. En cykeltur gennem byen er hyggelig med en cykelsti på hele strandpromenaden, hvor der ligger små cafeer mm. Du kan også gå på kasino, hvis det er noget.

Der er god plads på stranden uden for sæsonen.

Der er god plads på stranden uden for sæsonen.

4. Afstikker til historiske Brugge

Fra kysten er der kun 30 km til Flanderns mest imponerende by Brugge, der har helt særlige bånd til havet, fordi det var vandvejen, der gjorde Brugge til en historisk velhavende by.  Vand ses mange steder i den smukke by med kanaler i både syd og nordgøende retning, men også øst, vest. Hele vejen rundt om byen går der også en kanal og det er i den grad med til at skabe en maritim stemning i byen. Mange hviler fødderne og ser byen fra vandsiden i små både – det er en god ide. Den gamle bydel er ikke særlig stor. Til fods foregår det på smalle brostensbelagte gader mellem de tre tårne, som er klokketårnet Belfort, Vor Frue Kirke og kirken Det Hellige Blods Basilika. Midt i det hele ligger markedspladsen Groete Markt med både hestevogne og masser af restauranter.

Flere steder i Brugge er med god grund på UNESCOs Verdensarvsliste og et af dem er Begijnhof, hvor enkelte nonner under benediktinerordenen holder til.

Læs også vores guide til at se Brugge til fods – se link nedenfor.

Brugge er en by, som du sagtens kan bruge et par dage i. I baggrunden ses rådhustårnet.

Brugge er en by, som du sagtens kan bruge et par dage i. I baggrunden ses rådhustårnet.

5. Overnatning i De Zoemere i Brugge

Et overnatningssted er normalt ikke en seværdighed, men B&B stedet ”De Zoemere” er noget ud over det sædvanligt. Det gamle byhus fra Middelalderen er total restaureret og ikke to værelser er ens. Alt er bygget af gamle materialer, der 100% stemmer til husets historie. Værtskabet er også i top. Så hvis du virkelig vil forkæle dig selv med en hel særlig oplevelse, så er det her midt i Brugge, at du skal slå dig ned enten en hel ferie eller på dele af ferien.

De Zoemere er et helt unikt sted midt i Brugge.

De Zoemere er et helt unikt sted midt i Brugge.

6. Cykelruten - Verdwenen Zwinhavensroute - de forsvundne havne i Zwin

Mellem kystbyen Knokke-Heist og Brugge går der er en vidunderlig cykelruten gennem de smukkeste landskaber og små hyggelige byer. Cykelruten, der hedder ”Verdwenen Zwinhavensroute”, som betyder de forsvundne havne i Zwin, fordi ruten går gennem byer som Sluis og Damme, der tidligere fungerede som havne for Brugge.  De er forbundet af snorlige kanaler og det er på siden af kanalerne, at cykelstierne går. På begge sider står det høje træer, der giver læ for vinden. Ruten er perfekt til en dagsudflugt til Brugge, hvor du f.eks. kan smage de skønne belgiske vafler og så retur igen. Der er god skiltning og ruten er også familievenlig, fordi du cykler på lukkede cykelstier.

Cykelruten "De forsvundne havne i Zwin" går langs kanalerne på cykelstier væk fra trafikken.

Cykelruten "De forsvundne havne i Zwin" går langs kanalerne på cykelstier væk fra trafikken.

7. Hyggelige Damme

Den lille hyggelig by Damme mellem Brugge og kysten er et perfekt sted at stoppe. Enten, hvis du trænger til en pause på cyklen eller bare strække ben fra bilturen. Rådhuset troner midt på byens lille torv og har du friske ben kan det også anbefales at gå et tur op i kirketårnet. Her venter et storslået syn over det flade bagland, men også kanalerne, der skærer sig gennem landskabet. Kommer du her om foråret, har du også fornøjelsen af at kigge ned i de mange storkereder med sultne storkeunger.

8. Prøv noget helt nyt - Pack Rafting

Alle kan gå en tur og alle kan sejle en lille tur, men de to ting slået sammen er en perfekt aktivitet for hele familien. Først går du langs kanalen i faldt terræn ca. fem km og derefter sættes gummibåden i vandet og så padler du retur i roligt vand uden strøm. Det særlige er, at du selv bære rygsækken med gummibåd, pagaj og redningsvest, som vejer ca. fem kilo. Du kan tage turen alene eller vælge at gå med en guide, der hjælper undervejs. En god ide, hvis du ikke har prøvet det før eller har erfaring med f.eks. at padle. Turen går under begrebet ”mikroeventyr”, hvor det ikke handler om at slå rekorder eller gøre noget strabadserende, men blot får en god oplevelse i naturen, hvor alle kan være med. Og tro mig – det er balsam for sjælen.

Sidste del af turen er i gummibåd på kanalen.

Sidste del af turen er i gummibåd på kanalen.

9. Oostende – ferieby og en enorm sandstrand

Oostendes historie går helt tilbage til det 9. og 10 og har en ret vild historie. I 1722 blev Oostende havneby for det østrigske Nederland. Den østigske kong Karl VI prøvede at etablere et østrigsk handelskompani Oostendse Compagnie, men det måtte lukke igen i 1927. I 1838 fik Oostende jernbaneforbindelse med Bruxelles, og i 1846 fik byen færgeforbindelse med Dover. Ved afslutningen af 2. Verdenskrig blev byen total sønderbombet. I dag er det en ferieby med alt. Stor og ikke så charmerende som Knokke-Heist, men ligger centralt på kysten og så er stranden simpelthen enorm.

10. Belgiske vafler, chokolade og masser af øl

Det er næsten umuligt at rejse til Belgien og Flandern uden at smage på belgiske vafler, chokolade og ikke mindst øl - her kan du bruge flere rejser alene på at besøge alle de bryggerier, der findes. Og hvor der er god øl, er der også god mad, men her er det belgiske køkken også en historie for sig. Du på ingen måde bekymre dig, om du går sulten i seng – det gør du ikke. Når det kommer til øl og chokolade, så spis og drik med sanserne og lad dig friste, vær nysgerrig og smag på det, der kommer. Mange barer har sæt af øl, hvor du kan smage flere forskellige i mindre glas, før du køber en større øl.
Når det kommer til belgiske vafler, så gå efter dem, der bages på stedet. De smager bedst. Klassikeren er med chokoladesovs og ikke andet, men de fås i mange lækre varianter.

Et godt tips - køb de vafler, som bages på stedet.

Et godt tips - køb de vafler, som bages på stedet.

11. Atlantic Wall Raversyde - dyk ned i historien fra både 1. og 2. Verdenskrig

Historiens vingesus kan du helt bogstaveligt talt mærke lige uden for Oostende. I første klitrække står bunker og kanoner side om side og på en tre km lang vandrerute gennem klitterne får du en historie, der for det første skaber overblik over historien, men også tager dig meget tæt på. Du kan gå rundt på egen hånd, men det kan anbefales at gå med en guide – der er forskellige ruten og længder, og her får du virkelig meget at vide. Naturligvis bedst til dig, der gerne vil gå i dybden med historien. Raversyde er stor del af den Atlantvold, som også findes på den danske vestkyst.

Raversyde ligger lige ud til havet og er en del af Atlantvolden.

Raversyde ligger lige ud til havet og er en del af Atlantvolden.

12. Rejefiskeri på heste i Oostduinkerke 

Den næste ferieby på kysten er Ostduinkerke (30 km fra Oostende), der også ligger lige ud til en imponerende sandstrand. Her kan du komme på ridetur, men stranden tiltrækker også massevis af lokale og turister, når de imponerende rejefiskere går i vandet på deres tonstunge store brabantere (belgiere). Det er det eneste sted i verden, at du kan opleve denne form for fiskeri, hvor bomstærke heste trækker net langs havbunden og derfor er aktiviteten også på UNESCOs Verdensarvliste.  Smid skoene, så du kan komme helt tæt på.

I al slags vejr gå hest og rytter ud i vandet og fisker rejer i Oostduinkerke.

I al slags vejr gå hest og rytter ud i vandet og fisker rejer i Oostduinkerke.

13. Strandskulptur Westerpunt i De Panne

Langs hele kysten kan du gøre stop på kysten – enten ved oplevelser, for at spise eller bare for at gå en tur i klitterne. Ved byen De Panne meget tæt på den franske grænse ligger en anderledes oplevelse, fordi der er bygget en skulptur formet som en pentagon midt på stranden. Det er bare et eksempel på, at der også investeres i fremtidige oplevelser, som samtidigt er tro mod naturen. Der ligger en parkeringsplads få hundrede meter derfra, hvis du er i bil.

Skulpturen Westerpunt står midt på stranden og ses på lang afstand.

Skulpturen Westerpunt står midt på stranden og ses på lang afstand.

14. Vandreruter langs kysten

I hele kystregionen i Flandern er der over 100 km vandreruter og tæt på den franske grænse ligger Westhoek midt i klitterne og det er en vidunderlige vandrerute, hvor der er meget højt til loftet og en frisk havvind. Stil bilen eller cyklen ved Besøgcentret Duinpanne. 
Hvis du er i dette område og historisk interesseret, så tag en afstikker til Dunkerque i Frankrig. Historien fra 1940 er filmatiseret i 2017.

Hvis du er mere til vandring og gåture, så er der 103 km stier alene langs kysten.

Hvis du er mere til vandring og gåture, så er der 103 km stier alene langs kysten.

Anderledes overnatning i Oostende - Les Cabanes

Midt i byen, men også midt i en park er glamping taget til helt nye højder. I velindrettede hytter, som du bor i, er alt bygget af bæredygtige materialer. Hver hytte har egne cykler, grill og en hot tub. Der er en sø midt i det hele med sauna og en lille ø med liggestole. Der går høns, som leverer frisk æg til morgenmaden, der er køkkenhave, en ubemandet bod, hvor du bare betaler for det, du tager, et lyserødt bibliotek, hvor du kan låne bøger. Måske ikke det alle forbinder med camping, men camping det er det. Alt ind- og udtjekning foregår via tekstbeskeder.

Fantastisk glamping Les Cabanes i Oostende.

Fantastisk glamping Les Cabanes i Oostende.

Gode grunde til at holde din ferie i Vestflandern

• Tæt på Danmark
• Forholdsvis lille område med alt
• Brede sandstrande
• Aktiv ferie på land og til vands
• Naturparker og kanaler
• Kultur f.eks. Atlantvolden og byer som Brugge
• Flere UNESCO-seværdigheder
• Campingpladser, glamping, hoteller og B&B til alle budgetter

Fakta om Flandern, Belgien

Hovedstaden i Belgien er Bruxelles. Den nordlige del af Belgien er Flandern, mens den sydlige del af landet er Vallonien.

Siden den føderale opdeling af Belgien i 1993 er Flandern også en belgisk delstat.

Flandern er mest kendt for: UNESCO-anerkendt belgisk ølkultur, kreative chocolatiers og belgiske vafler. Kysten ud til Nordsøen med enorme sandstrande, kanaler - perfekt til cykelferie.

Mest besøgte byer: Brugge, Gent, Antwerpen.

Befolkningstal i Flandern: Ca. 6,8 mio.

Areal: 13.626 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 825 km til Brugge (fra Padborg)

Mere information:

Turistinformation: Flandern

 

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben