13 steder du skal opleve i Hua Hin
Log ind Log ind
13 steder du skal opleve i Hua Hin

13 steder du skal opleve i Hua Hin

Hua Hin i Thailand er både til dig, der vil slikke sol på en bounty strand og til dig, der vil opleve noget på ferien. Alle kan finde ud af ligge på stranden, så denne guide er til dig, der vil ud og opleve Hua Hin og omegn.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Hua Hin - Thailands royale feriemål

Hua Hin var ikke mere end et søvnigt fiskeleje frem til 1920´erne, hvor den thailandske konge besluttede sig for at gøre byen til sit rekreative område. I dag hyldes den royale familie overalt i byen på store tableauer - både den afdøde kong Bhumibol og hans søn og efterfølger, kong Vajiralongkorn. 

I det nuværende Centara Grand midt i Hua Hin var både togstation og der, hvor familie holdte til. Alt sammen bygge i smukt koloni stil. Hvis du ikke vil bo på stedet, så besøg det og smag deres engelske "afternoon tea", der serveres både traditionelt og i en thailandsk version. Besøg den gamle royale ventepavillon på Hua Hins togstation.

Den royale familie æres overalt i Hua Hin.

Den royale familie æres overalt i Hua Hin.

Solferie i Hua Hin svigter ikke

Hua Hins hvide sandstrande strækker sig så langt øjet rækker både mod syd og nord. Der er tidevand, så bredden varierer en del. På alle hoteller er der tilmed lækre pools og spa, så alt det, der handler om at bade og slappe af, er der total styr på. Kvaliteten er høj og priserne yderst fornuftige. Den årlige gennemsnitstemperatur er 29 grader. Husk solcreme med høj faktor.

Strandene i Hua Hin er vidunderlige. Det samme er de mange pools på hotellerne. Her Rest Detail Hotel nord for byen.

Strandene i Hua Hin er vidunderlige. Det samme er de mange pools på hotellerne. Her Rest Detail Hotel nord for byen.

Templer og Buddha pynter overalt 

Næsten uanset, hvor du er i Hua Hin, så er deres smukke fredfyldte religion allestedsnærværende. Midt i byen ved byens klokketårn er der et smukt tempel. I den sydlige del af Hua Hin finder du Tabiak – også kaldet abebjerget, hvor du finder smukke templer og en 19 meter høj Buddha i fredspositur. På toppen venter både flere smukke templer, en kæmpe glad Buddha og en storslået udsigt ud over Hua Hin og hele bugten. En liggende Buddha finder du ved templet Wat Suk Samran, der ligger lidt inde i landet. Fra toppen af bjerget, Hin Lek Fai, 3 km. vest for Hua Hin, er der også en suveræn udsigt ud over hele byen, bugten, Takiab-bjerget og fiskerlejet Cha Am. Der er i øvrigt seks udsigtspunkter over Hua Hin med templer og på dem alle skal du holde øje med de livlige og kreative aber, der hele tiden er på udkig efter mad og apropos mad, så er der også altid et gadekøkken lige ved hånden.

Vil du gerne se det hele eller bare noget af det, så er det meget let at arrangere rundturen med en såkaldt tuk-tuk. Du kan få det som du vil. De er yderest fleksible og du betaler for afstand mere end for tid.

Den liggende Buddha tilbedes med røgelse og fine blomster.

Den liggende Buddha tilbedes med røgelse og fine blomster.

Hua Hins markeder er fantastiske dag og aften

Hua Hin har mange markeder og i det hele taget er shopping lidt af et eldorado. Der er et kæmpe udvalg, men hold godt øje med kopivarer - de er her også. På markedet Chat Chai i Hua Hins centrum sælger primært madvarer. De lokale kommer kl. 4-5 om morgenen og dette marked er en kæmpe oplevelse - meget autentisk. Vej 72, der ligger lige ved siden af, bliver rigtig levende efter mørkets frembrud og her kan du spise for ingen penge. Fredag, lørdag og søndage er der åbent på både Cicada markedet og Tamarind markedet, der ligger lige ved siden af hinanden. Der er levende musik, skyggespil og luften oser af eksotiske krydderier. 

Der er også to shoppingcentre Blueport og Market Village, men set med danske øjne, er de nok ikke så interessante, da de har de butikker som vi kender hjemmefra.

Cicada markedet er kun åbent fredag-søndag og kun om aftenen.

Cicada markedet er kun åbent fredag-søndag og kun om aftenen.

Forkæl dig selv med massage

Det er let at blive overrasket over de mange små massagesaloner, der ligger side om side. Thailand er et sand mekka for dig, der gerne vil forkæle dig selv med massage. Menukortet er stort og priser er små. Klassisk thai massage foregår ofte uden på tøjet og uden olier, men det er meget effektivt alligevel. Et godt sted at begynde, hvis du kan synes massage er lidt intimt. Du kan også blot begynde med nakke og fødder. Alle hoteller tilbyder massage, men på disse små massagesaloner er priserne langt under halvdelen af hotellernes priser.

Thailand er specialister i massage - nyd det.

Thailand er specialister i massage - nyd det.

Tag på tur til Kui Buri Nationalpark

Blot 85 km, ca. 1 1/2 times kørsel sydvest for Hua Hin, ligger nationalparken Kui Buri, der er særlig kendt for at have en stor bestand af vilde asiatiske elefanter. Der er ca. 300 stk. i den ​969 km² store park i Prachuap Khiri Khan provinsen, der grænser op til Myanmar. Turen foregår i åbne firhjulstrækker og hvis du skulle være uheldig ikke at se elefanter, så er naturen i sig selv en kæmpe oplevelse. Der er dog heldigvis 99% chance for at se elefanter.

Der er ca. 300 asiatiske elefanter i Kui Buri Nationalpark.

Der er ca. 300 asiatiske elefanter i Kui Buri Nationalpark.

Besøg også Khao Sam Roi Yot National Park

På samme tur kan du også sagtens besøge nationalparken Khao Sam Roi Yot, der er en 98 km2 marinepark og den første marine nationalpark i Thailand. Khao Sam Roi Yot betyder "bjerget med 300 toppe" og det er netop de smukke bjergtinder ved søen, der gør området til noget helt særligt. Du går på en lang gangbro med udsigtstårne og informationstavler på engelsk. der er maser af fugleliv og så er søen kendt for lotusblomster, der blomstrer hele året, men mest januar-marts.

Ikke langt herfra - ca 15 km - ligger grotten Phraya Nokhon, der er særlig kendt, fordi der ligger et tempel inde i grotten. 

Khao Sam Roi Yot er virkelig smuk natur i Thailand.

Khao Sam Roi Yot er virkelig smuk natur i Thailand.

Den sorte munk - Wat Huay Mongkol

Luang Por Thuat, der er en æret buddhistisk munk, der boede i Siam og siges at have udført mirakler, sidder her i Hua Hin på en treetages høj platform og målere næsten 10 meter fra knæ til knæ. Selve munken er over 11 meter høj. Det er den største statue af Luang Pho Thuat i verden. Munken  Phra Luang Phor Tuad var en af ​​de mest guddommelige munke i sin tid og har bragt styrke og beskyttelse til mennesker i over 300 år. Hans amuletter og billeder siges at beskytte ejeren mod ulykker.

Wat Huay Mongkol er et smukt sted ca. 15 km fra Hua Hin. Her kommer buddhisterne og beder. Køreturen dertil er også en oplevelse, fordi du kommer ud på landet.

Wat Huay Mongkol er et smukt sted ca. 15 km fra Hua Hin. Her kommer buddhisterne og beder. Køreturen dertil er også en oplevelse, fordi du kommer ud på landet.

Derfor skal du rejse til Hua Hin

Hua Hin i Thailand har utrolig meget at byde på både ift. at slappe af os, men også ift. oplevelser og så kan du selv kombinere dagene, som du har har temperament til. Servicen er helt uovertruffen, fordi thaierne altid er så venlige og så får du utrolig meget luksus for pengene. Flyveturen er lang, men det er det hele værd.

Husk at pakke smilet. Det er let at bruge i Hua Hin.

Husk at pakke smilet. Det er let at bruge i Hua Hin.

Fakta om Thailand - Hua Hin

Hua Hin er en af Thailands ældste feriebyer. Siden 1920'erne er Thailands kongefamilie og aristokrati draget til badebyen Hua Hin, hvor kongen har sin sommerresidens

Befolkningstal: 63.000

Valuta: Thailandske Baht (THB)

Vaccinationer: Kontakt egen læge eller vaccinationsklinik inden afrejse. Mange steder skal du ikke have noget.

Pas og visum: Dit pas skal være gyldigt mindst 6 måneder ved indrejse til Thailand. Ved besøg under 31 dage er visum er ikke obligatorisk, du får automatisk 30 dages opholdstilladelse ved ankomsten. Ved længere ophold kan du søge et turistvisum på 60 dage.

Tjek Udenrigsministeriets hjemmeside eller Thailands Ambassade

Mere information:
Charterrejse og rundrejser i Thailand: Bravo Tours

Turistinformation Thailand

 

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben