Anne Vibeke Rejser Rocky Mountains Foto Rasmus Schønning

Tv: Anne-Vibeke Rejser – Rocky Mountains Rundt, del 1 og 2 (Tv-program ikke udgivet)

Spændende nationalparker og berømte præsidenter

I det første af i alt to programmer, kører Anne-Vibeke  fra Denver i Colorado, til staten South Dakota, hvor hun besøger Black Hills og det verdensberømte Mount Rushmore med de fire amerikanske præsidenter.

Anne-Vibeke besøger også verdens største klippeskulptur Crazy Horse, inden rejsen går gennem westernbyen Cody, Wapitidalen og ind i verdens første nationalpark Yellowstone. Programmet afsluttes i staten Utah ved Canyonlands og Arches Nationalparker.

I andet program besøges Monument Valley, Horseshoe Bend, Antelope Canyon, Four Corners, Nationalparken Mesa Verde og bjergbyerne Silverton og Durango i Colorado.

I det andet program fortsætter rejsen gennem staten Utah, hvor Anne-Vibeke besøger det imponerende Canyonlands Nationalpark og tager dig med på en kortere vandretur til i Arches Nationalpark, hvor en af verdens smukkeste solnedgange venter.

Herfra kører Anne-Vibeke videre gennem Monument Valley til Horseshoe Bend og det meget beskyttede Antelope Canyon. I Four Corners sættes to fødder og to hænder i fire forskellige stater på en gang, inden Anne-Vibeke ser nærmere på en af de mere specielle nationalparker i USA - Mesa Verde. Programmet afsluttes i bjergbyerne Silverton og Durango, der ligger midt i bjergene i staten Colorado.

Anne-Vibeke fortæller også alt om kør-selv ferie i USA, uanset om du vælger at køre i egen bil eller motorhome (autocamper).