Ferie i Florida - du SKAL besøge The Keys og Key West
Log ind Log ind
Ferie i Florida - du SKAL besøge The Keys og Key West

Ferie i Florida - du SKAL besøge The Keys og Key West

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Risskov Rejser

Der er kun ca. 260 km og 43 broer mellem Miami og Key West. Det er en ubeskrivelig køretur og for enden af vejen, der også byder på masser af oplevelser, venter Key West, der er sin hel egen by.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Køreturen overskygger måske Key West

Vejen ud til Key West er for nogen den største oplevelse, for andre er det selve Key West. Vi nyd bare det hele og det synes jeg også du skal gøre. Det er ikke uden grund en af verdens smukkeste kørestrækninger - The Overseas Highway er også den sydligste del af US Highway One, men amerikanerne elsker øgenavne. Fra øen Key Largo i The Upper Keys små 200 km til Key West og det så vild en tur, fordi du passerer 43 broer og på den ene side har du Atlanterhavet, mens du har Den Mexicanske Golf på den anden side. Får du brug for en pause, så kørt ned til vandet og nyd udsigten eller snup en dukkert. Stranden er ret forskellige.

Hver eneste gang du stopper og forlader bilen eller autocamperen, så venter der oplevelser og alt efter hvor meget tid du har, kan du kombinere badeferie med oplevelser. Du kan også sagtens køre helt til Key West på en dag. Det vil sige tre dage frem og tilbage samt en dag i selve Key West, hvis du f.eks. kommer fra Miami. Det er minimum.

Køreturen er med god grund en af verdens smukkeste kørestrækninger.

Køreturen er med god grund en af verdens smukkeste kørestrækninger.

Monumentet for "The Great Hurricane"

D. 2. september 1935 er en dato alle på disse kanter kender, for en kategori fem orkan ødelagde alt. Monumentet i Islamorada ved MM82 - altså 82 miles fra rutens start - står dette monument, som minder de mange omkomne.

I Islamorada (MM82) står monumentet for de mange, der omkom den nat.

I Islamorada (MM82) står monumentet for de mange, der omkom den nat.

The Seven Mile Bridge

Øer og broer forbinder Key West med fastlandet, men nogle broer er mere imponerende end andre. En af dem er den længste bro - The Seven Mile Bridge - Broernes Bro, der ligger ved byen Marathon ca. halvvejs på turen. Den åbnede første gang i 1912 efter syv års byggeri som jernbanebro bygget af den verdenskendte arkitekt Henry Flagler og i 1912 ankom det første tog til Key West. Det var en stor dag, men i 1935 ødelagde af en kraftig orkan og herefter blev der bygget en vej. Den nye vejbro åbnede i 1982 og hedder The Seven Mile Bridge, selvom den kun er 6,79 miles lang - knap 11 km.
Mange af de gamle broer står her stadig side om side med de nye. Den gamle Seven Miles Bridge, der blev voldsom medtaget under orkanen i 1935, står her endnu og du kan gå et stykke ud på broen. Ruten, der hedder Florida Keys Overseas Heritage Trail, går langs med den mere direkte rute og det er på den rute du også finder The Grassy Key Bikeway, der kun er for motorcykler og forbudt for biler.

The Seven Mile Brigde er bestemt et af højdepunkterne på den ca. 200 km lange kørestrækning.

The Seven Mile Brigde er bestemt et af højdepunkterne på den ca. 200 km lange kørestrækning.

Key West er amerikansk på den fede måde

Når du ankommer til Key West er du på ingen måde i tvivl om, at du er i USA. Der er farverigt, skørt, eksotisk og en afslappet stemning, der i årtier har tiltrukket kunstnere fra hele verden. Duval Street er byen hovedgade fyldt med herlige butikker og der er virkelig noget for en hver smag. Det er også her du finder byen mest kendte bar  Sloppy Joe's, der tilhørte Ernest Hemingways ven Joe Russell. Du kan med rette mene at Duval Street er en turistfælde, men find smilet frem og tag det som en oplevelse.

I Key West finder du det det sydligste punkt i fastlands-USA.

I Key West finder du det det sydligste punkt i fastlands-USA.

Besøg Enerst Hemingways hus i Key West

Forfatter Ernest Hemingway er en af dem og boede her i 1930´erne og det satte Key West verdenskortet. Hans smukke hus The Ernest Hemingway Home & Museum ligger i Whitehead Street og både hus og have er et besøg værd og de ca. 60 katte, der bor her menes at være efterkommere af Ernest Hemingways kat. Hvis du er meget interesseret, kan en guidet rundtur anbefales. I baghaven ligger et lille skrivehus med hans originale Royal skrivemaskine, som siges at være her nobelpristagerens skrev på flere af sine populære bøger. 

Forfatter Ernest Hemingways smukke hjem i Key West.

Forfatter Ernest Hemingways smukke hjem i Key West.

Solnedgang på Mallory Square

Uanset hvad du fortager dig i løbet af dagen - der er nemlig også skønne hvide sandstrande i Key West, så skal du komme i god tid på Mallory Square og se solen gå ned i Den Mexicanske Golf. Herefter går nattelivet i gang og det er ikke kedeligt. 

En solnedgang i Key West er en perfekt afslutning på en drømmerejse til Florida. Kom i god tid - der er rift om pladserne på Mallory Square.

En solnedgang i Key West er en perfekt afslutning på en drømmerejse til Florida. Kom i god tid - der er rift om pladserne på Mallory Square.

Fakta om Florida

Florida kaldes også for solskinsstaten "The Sunshine State" i USA. Det er den 22. største stat i USA målt på areal, men den 3. største stat mål på vandareal. Du er med andre ord altid tæt på vand. Der er 1.200 km sandstrande og ca. 2550 solskistimer om året. Florida opleves uden tvivl bedst i egen bil eller autocamper.

Befolkningstal: Knap 26 mio.

Årlig gennemsnitstemperatur: 23 grader - bedste rejsetidspunkt er november til maj

Afstand fra Danmark: Til Miami ca. 11 timer i fly

Mest besøgte attraktioner: Orlando og alle forlystelsesparker, The Keys / Key West, Miami Beach, Nationalparken Everglades, Sanibel Island og Kennedy Space Center

Ruteforslag 1 Min. 2-3 uger
Orlando – St. Augustine – 173 km (spacecenter kan med fordel tages på vejen nordpå med St. Augustine)
St. Augustine – Kennedy Space 184 km
Kennedy Space – Miami 359 km
Miami – Key West 260
Kennedy Space – Sanibel Island 391 km
Sanibel – Everglades - Key West 501
Key West - Miami 260

Rute 2 Min. 2 uger
Orlando – Sanibel 315 km
Sanibel – Everglades - Key West 501
Key West – Miami 260
Key West - Miami 260

Mere information:

Turistinformation: USA

Turistinformation: oplevelser og overnatningssteder i Florida

Turistinformation: Orlando - forlystelsesparker

Campingpladser - State Parks i Florida

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Få de sidste nye rejsetips fra Anne-Vibeke

Vores nyhedsbrev er fyldt med gratis inspiration til din næste rejse, Anne-Vibekes bedste rejsetips, gode tilbud, men også nyt fra KLUB Anne Vibeke Rejser, hvor du kan se tv-programmer i fuld længde, deltage i foredrag mm.

klub

Bliv abonnent af Klub Anne-Vibeke Rejser

Tilmeld dig Klubben