IMG_2384.JPG

Autocamperferie i Florida

Google Map...
Florida

Florida kaldes også for solskinsstaten i USA. Der er 1.200 km sandstrande. Florida opleves uden tvivl bedst i egen bil eller autocamper.

Befolkningstal: Knap 20 mio.

Årlig gennemsnitstemperatur: 23 grader - bedste rejsetidspunkt er november til maj

Afstand fra Danmark: Til Miami ca. 11 timer i fly 

Tidsforskel: Florida er seks timer efter Danmark

Mest besøgte attraktioner: Orlando og alle forlystelsesparker, The Keys / Key West, Miami Beach, Nationalparken Everglades, Sanibel Island og Kennedy Space Center

Mere information:

Turistinformation: Florida

Turistinformation: USA

Se det fulde Tv-program: Anne-Vibeke Rejser - Florida Rundt

Campingpladserne ligger ved de store oplevelser

Campingpladserne ligger godt i forhold til de store oplevelser så som forlystelsesparkerne omkring Orlando, de imponerende strande på både øst og vestkysten og ikke mindst ude på Florida Keys.

Fine faciliteter på campingpladserne

Campingpladserne er oftest ret simple, fordi man har alt i autocamperen, men man kan vaske tøj og komme i bad. Der er også altid faciliteter, så man kan få frisk vand og komme af med sit spildevand samt tømme toilettet. Nogle campingpladser har også legepladser og tilbyder tranfer til stranden eller forlystelsesparkerne, så man ikke skal pakke sin autocamper sammen.

Swimmingpool et must

Langt de fleste campingpladser har også swimmingpool da klimaet i Florida ofte indbyder til en dukket et par gange om dagen.

Leg i naturen

Det bedste ved at bo på campingplads i Florida er nærheden til naturen. Når du kan spise uden for og nyde udsigten, grille og bare slappe af i den friske luft. Det kan intet hotelværelse hamle op med. Er du af sted for familie og har børn med, er campingpladserne helt ideelle, fordi de også kan lege og være ude i naturen.

Hvis du aldrig har kørt med autocamper før, så tøv ikke, for du får en grundig instruktion ved afhentning.

Autocampere med høj standard

Hos Road Bear kan du leje autocampere med forskellige indretninger alt efter hvilke behov du har. Autocamperne er af meget høj kvalitet og indretninger passer alle former for familiesammensætninger.

Det mobile hjem du kan tage med over alt

Autocamperen er som et hus på hjul med køkken, stue og soveværelser og er 100 % selvforsynende både hvad angår vand, varme og spildevand. Det hele virker uanset om du kører på campingplads og får adgang til 220/230 V eller du holder i det fri.

Vil man gerne have lidt ekstra plads kan man også få modeller med en såkaldt "Slide-out", som betyder at du kører med en normal størrelse autocamper, når du transporterer dig fra sted til sted, men når du så kommer frem til campingpladsen kan du køre hele den ene side på autocamperen ud, så du får op til fire m2 ekstra inde i vognen.

Grundig instruktion

Der findes også forskellige tillægspakker som indeholder autostol, GPS, campingmøbler, grill og sengetøj, som kan anbefales du vælger alt efter hvilke behov du har. Afhentnings stederne ligger som oftest tæt på de store lufthavne og skal du hente lige efter du lander, er der ofte gratis transfer. 

Samme system, når du afleverer og skal hjem igen. Ved udleveringen får du også en grundig vejledning i brugen af autocamperen. Du behøver med andre ord ikke have nogen erfaring for at tage på autocamperferie.

Som at køre en almindelig bil

I USA vil du se meget store autocampere og det er et land, hvor forholdene til store autocampere er bedre end i Europa. Det er ikke svært at køre med autocamper selvom selv de mindste kan forekomme lidt store – set med danske øjne. Efter kort tid bag rettet har du vænnet dig til at køre med den og det er på mange måder lige som at køre med en almindelig bil.

Hold øje med hele prisen

Mange kan blive lidt overrasket over udlejningsprisen på en autocamper, men her er det vigtigt at se på hele dagsforbruget, for det er billigere at købe mad i supermarkeder, billigere at bo på campingplads og i sær på længere rejser, vil man blive glad for at rejse rundt med et hjem.

Livet i autocamperen er hyggeligt, afslappende og det "lille" hus på hjul vil hurtigt danne rammen om en uforglemmelig ferie.