Automobilcentret Schuppen Eins i Bremen, Nordtyskland
Automobilcentret Schuppen Eins i Bremen

Automobilcentret Schuppen Eins i Bremen

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Tysk Turist Information

Er du fascineret af ældre, velholdte biler, duften af benzin og diesel samt læder, er automobilcentret Schuppen Eins lige noget for dig. Udover bilmodeller - hvoraf flere er veteranbiler - findes en samling af andre motorkøretøjer som f.eks. motorcykler.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Skribent

Tilføj favorit

Center for de bilinteresserede

Schuppen Eins er et spændende bilcenter for klassiske køretøjer og ligger i en stor lagerbygning ved den nye havnefront Europahafen i Überseestadt et par kilometer nordvest for Bremens historiske centrum. I en 150 meter lang bilhal ses mange forskellige bilmodeller fra varevogne og lastbiler over brugsvogne som strækker sig af gamle veteranbiler (Bedstemor And-biler), over Lada, Fiat, Opel etc. til dyre amerikanske dollargrin og tyske topmodeller.
Vi finder også ædle engelske biler som f.eks. Rolls-Royce og Jaguar m.fl. Lynhurtige sportsvogne i lækre farver er også repræsenteret - og så kan bilerne køre.

Konceptet Schuppen Eins

I centrets fløje bliver biler repareret, istandsat og vedligeholdt og man kan se mekanikerne arbejde og mærke trængslen og travlheden. Det er muligt at købe bilerne, hvorfor man kan komme ind i køretøjet, så længe det er i hallen. Er man interesseret, kan en prøvetur arrangeres. Centrets biler skiftes løbende pga. salg og køb af nye, gamle biler, hvorfor bilcentret er et levende sted - altid med forskellige oplevelser og indtryk.

Fakta om Tyskland

Hovedstaden i Tyskland er Berlin. 

Befolkningstal: Ca. 83 mio.

Areal: Ca. 357.376 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 356 km til Berlin, ca. 842 km til München 

Mest besøgte attraktion: Metropolerne Berlin og Hamborg men også mange andre byer - kejserbyerne og middelalderbyer med bindingsværk m.v. Tyskland byder på rigtigt meget inden for kultur - og husk de hyggelige julemarkeder.

Mere information:

Turistinformation: Tyskland