214 IMG_4570.JPG

Vandreferie på Gran Canaria - De Kanariske Øer

Google Map...
Spanien, De Kanariske Øer - Vagabond Tours

De Kanariske Øer hører til Spanien og ø-gruppen består at øerne Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote, La Palma, La Gomera, El Hierro samt Fuerteventura. Hovedbyerne er Las Palmas de Gran Canaria og Santa Cruz på Tenerife.

Befolkningstal: Ca. 0,4 mio.

Areal: Ca. 7.447 km2

Afstand fra Danmark: Ca. 3.756  km.

Tidsforskel: 1 time efter

Mest besøgte attraktioner: Badestrande og vandreture i bjergene

Mere information:

Rejsebureau: Vagabond Tours

Turistinfo: Spanien

Turistinfo: De Kanariske Øer

Vandring omkring Caldera de Bandama

Vi er de første nætter indkvarteret på Hotel Santa Brigida, der ligger i en mindre forstad til byen af samme navn. Hotellet ligger i en stor park med høje gamle palmer og andre store træer. I denne del af byen findes et par andre spisesteder og så ligger købmanden blot 30 meter fra hotellet og her køber vi en frisklavet madpakke og vand til at tage med på dagens vandretur.
Caldrea de Bandama er et krater fra en eksplotionsvulkan og ligger 574 moh. blot 15 minutters kørsel fra hotellet. Bandama-krateret er dannet ved at nedsivende vand har samlet sig oven over magmakammeret (magasinet med den glødende lava) og er blevet opvarmet som vand i en trykkoger, hvorefter det hele er eksploderet i et gigantisk brag. Det skete for blot et par tusinde år siden og vulkankrateret er således det yngste på Gran Canaria. Det sammenfaldne magmakammer kaldes en caldera.
Vi begynder vores vandreferie på Gran Canaria med at spadsere rundt på kraterkanten, hvilket visse steder er noget besværliggjort af den sorte lavagrus, der ligger på stien. På de stejleste steder skrider det under én. Men med lidt forsigtighed går det fint. På vulkanen kan vi tydeligt se, at vi netop går på kanten, hvor der er stejlt ned i kratersiden til den ene side og til den anden side ser vi den skrånende, sorte vulkankant. Fra toppen af Bandama-vulkanen kan vi se helt til Gran Canarias hovedby Las Palmas.

I kraterbunden

Det tager ca. en times tid at spadsere rundt på kraterkanten, hvorefter vi går de ca. 218 højdemeter ned i bunden af krateret, hvor her er ganske frodigt med mere end 60 forskellige buske og træer - flere af dem er endemiske. Her er en lille lund af palmer og her bor en enkelt, ældre landmand der dyrker lidt grøntsager, som han bærer på sine skuldre op på markedet i Bandama by. Efter sigende går denne 80-årige mand turen hver dag! Vi finder et skyggefuldt sted under et stort eukalyptustræ og indtager vores picnic, inden vi ser ruinerne af en vingård fra dengang i 1600-tallet hvor man dyrkede vin i calderaen.
Oppe af krateret venter bussen på os og tager os tilbage til hotellet, hvor vi resten af eftermiddagen kan slappe af - hvis ikke man tager bussen direkte til Las Palmas for at udforske byen.

Vandring fra Pico de Las Nieves til Cruz Grande

Vi flytter hotel i dag og da bussen er pakket har vi en en times transport til Gran Canarias højeste punkt Pico de Las Nieves, 1.949 moh. hvorfra dagens vandring starter. Udsigten fra toppen af Gran Canaria er imponerende og herfra kan vi se den berømte basaltmonolit Roque Nublo - som vi på en senere vandring besøger. Netop på øens højeste punkt har man placeret et militært kommunikationsanlæg, der ses som en rund lys kugle ragende op i skoven.

Forbi snebrønd og gennem skov

Vi stopper ved en fordybning i klippegrunden - en gammel snebrønd gravet i 1600-årene, Pozos de la Nieve - hvor man tidligere samlede sne. Det var/er ikke hvert år, at det sner på Gran Canaria, men kom der sne, samlede man den i brønden og stampede den til hård is, så man havde noget til at holde fødevarer køligt med hele året.
Mens vi vandrer ned gennem skoven beretter den lokale bjergguide om det specielle fyrretræ som vokser på De Kanariske Øer - et fyrretræ der har tre nåle på hvert "blad". Fyrretræet har en enestående evne til at opsuge fugtigheden fra tågebanker og skyer som glider ind over øen. Som regel ligger skyerne i et bælte på mellem 400 og 1.500 moh. Så her i højden har vi klart vejr - også i dag.

På kongelig sølvrute

Midt på øen mødes flere andre vandreruter og vi slår ind på den kongelige sølvrute, der på et langt stykke er stenlagt og snor sig i serpentinesving stejlt ned ad bjergsiden. Et stykke nede spiser vi den medbragte picnic med en vidunderlig udsigt til dalen og opdæmmede vandreservoirer. 
Vi fortsætter ned gennem en frodig bjergside, hvor et utal af mandeltræer lyser op med deres smukke hvide/lyserøde blomster, som netop blomstrer i januar. Vi er slet ikke nede af bjerget, da vi når det højtliggende trafikvejskryds – Cruz Grande – hvor vores bus venter på os for at bringe os til øens højest liggende hotel Parador Cruz de Tejeda, 1.510 moh. hvor vi bor de næste dage.

Parador Cruz de Tejeda

Cruz de Tejeda ligger på en vindomsust saddel med dalen ud mod havet på den ene side og Tejeda-calderaen på den anden. Her er flere helt enestående udsigtspunkter, hvorfor stedet også er noget turistet i dagtimerne med souvenir- og delikatesseboder samt en mand med sit æsel, der mod penge gerne vil fotograferes! 
Ved Cruz de Tejeda er der udover hotellet et refugie - der kun serverer mad for sine boende gæster - samt en restaurant, der er åben i dagtimerne. Så vil man spise andre steder end på hotellet, skal man tage til den lille landsby Tejeda ca. seks kilometer nede ad bjerget - en by der i øvrigt er kåret blandt Spaniens 10 smukkeste landsbyer. Det kan anbefales at købe sin picnic til næste dag i en af delikatesseboderne - der både handler med brød, ost, pølse m.v. Det skal dog ske inden de lukker om eftermiddagen, for om morgenen åbner de først ved 10-tiden og der er vi allerede taget på næste vandretur.

Langs Tejeda-calderaen til grottebyen Artenara

Fra Parador Cruz de Tejeda spadserer vi direkte ud på vandreruten langs Tejeda-calderaen. Mod havet er udsigten helt dækket af skyer, men her i 1.510 meters højde er det fuldstændigt klart og hele Tejeda-krateret med bl.a. Roque Bentayga ligger åbent for os. De første par hundrede meter går det lidt op til kanten af calderen som er skabt ved en sammenstyrtning af øens vulkaner for millioner af år siden.
Man kan forestille sig at vulkanøen Gran Canaria havde flere aktive vulkaner på midten af øen. Utrolige mængder af lava blev sprøjtet ud af magmakamret under vulkanerne. Så er de blevet inaktive og lavaen i nogle af vulkanernes rør er størknet hvilket vi i dag kan se som bl.a. Roque Nublo og Roque Bentayga. Vægten af de store mængder lava har fået magmakamrene under vulkanerne til at kollapse, hvorefter calderaen er formet af erosionen gennem tiderne.
Det er en af øens flotteste vandreture langs kraterkanten med fyrretræskoven på den ene side og den stejle kraterside på den anden side - hele tiden med udsigt til basaltmonolitterne midt på øen.

Caballeros-grotterne

Undervejs kommer vi til Caballeros-grotterne, der af øens første beboere - guancherne - blev benyttet til frugtbarhedsritualer. Man ved ikke meget om disse guanchere - hvor de kom fra og hvornår. Der er teorier om berbere fra Afrika (Marokko) eller vikinger fra Island, da man har fundet ud af, at de både var høje og blåøjede. De kunne være kommet af nød eller være udsat som fanger. De korrekte svar dukker nok op en dag. Adgangen til grotterne er en smule spektakulær, hvor vi balancerer på de glatte klipper for at komme hen til dem. Vi kan dog ikke komme ind i grotterne - der må betegnes som huler på nogle meters størrelse på hver led - for de er spærret af gitre. Af de syv huler er de seks menneskeskabte. Det skulle være muligt at se forskellige kvindesymboler på væggene, hvilket jeg dog ikke kan. Derimod er det tydeligt at se nogle kanaler i gulvet, hvor man angiveligt har ofret mælk.

Efter en frokostpause helt ude på kanten af calderaen - atter med en flot udsigt - fortsætter vi mod grottebyen Artenara, der klæber sig til klippesiden. Her er "husene" bygget ind i klippen hvilket giver kølige rum om sommeren og milde rum om vinteren. De fleste huse har blot en facade og måske en terrasse ude foran hulen. Fra toppen af caldreaen går det ca. 400 meter ned ad trapper langs nogle af grottebeboelserne og nede ser vi grottekapellet med Jomfruen af la Cuevita. Lidt herfra besøger vi Artenaras Etnografiske Museum, der giver os et glimrende indblik i, hvorledes man havde indrettet sig i grottehusene i perioden 1930-1950. 
Vi slutter dagen på byens centrale torv med en forfriskning, inden bussen bringer os tilbage til Parador Cruz de Tejeda. Et par af vore rejsefæller, der har været så heldige at få tildelt hotellets store suite, er sociale folk og inviterer til en før middag drik i deres suite. Her er plads nok til de som vil være med og det er en fin måde at få rystet gruppen sammen på. Et udmærket initiativ før vi spiser sammen i hotellets restaurant.

Over højdedragene fra Cruz de Tejeda til Roque Nublo

Lige på den anden side af hovedvejen fører en vandrerute op ad bjerget i retning mod Roque Nublo, der er et geologisk vartegn for Gran Canaria - og dagens mål. Vi følger kanten af Tejeda-calderaen - men nu på den anden side af i går - og har en flot udsigt mod Spaniens højeste bjerg - vulkanen Teide, 3.718 moh. på naboøen Tenerife. Vi kan det meste af dagen se se Roque Nublo og efter at have passeret dæmningen ved Gran Canarias højest beliggende vandreservoir Presa de los Hornos der opdæmmer vandet over Barranco de Tejeda går vi et stykke på landevejen frem til udsigtspunktet La Goleta og p-pladsen ved Roque Nublo.

Roque Nublo - Gran Canarias berømte midtpunkt

Herfra er der et par kilometer på en velbesøgt vandresti ind mod Den Forstenede Munk (El Fraile-klippen) og Frøen (La Rana-klippen) samt Roque Nublo.

Efter en sidste stigning kommer vi op på et plateau - en mesa - hvor Roque Nublo - verdens højeste basaltmonolit - rejser sig 80 meter høj og 1.813 moh. Klippen blev af guancherne benyttet som kultsted. I dag valfarter turister hertil for at imponeres af klippens størrelse og nyde den fantastiske udsigt ud over Tejeda-calderaen. Men her kommer også bjergklatrere for at bestige Roque Nublo - hvilket dog kræver nogen færdigheder. Vi "nøjes" med at spise vores frokost i læ af Frøen og med udsigt til det omkringliggende landskab. Herefter spadserer vi tilbage til La Goleta, hvor bussen venter på at køre os til Cruz de Tejeda, hvor vi kan forberede os til en mere luftig vandring i morgen.

En luftig vandring fra Tamadaba-skoven til Puerto de las Nieves

Bussen har fået bagagen bragt ombord og vi som vil med på vandreferiens længste tur - 1.200 højdemeter ned - sættes af ved Tamadaba-skoven, men vores øvrige rejsefæller kører med bussen til vores næste hotel. Tamadaba-skoven, der ligger 1.202 moh., er Gran Canarias største uberørte naturreservat, der får lov til at passe sig selv. Det er en skov med mange forskellige træsorter og med lav og mos hængende ned fra grenene - der vidner om stor fugtighed og ren luft.
Fra udsigtspunkter kan vi se ned over Gran Canarias nordlige del med byen Galdar og til den anden side Europas højeste kystklippe - Roque Faneque - der hæver sig 1.008 moh.

Lang nedstigning mod mod Puerto de las Nieves

Men snart begynder nedstigningen ad en smal sti, der nærmest hænger på klippesiden. Denne luftige vandring er måske ikke noget for folk med højdeskræk - men udsigterne både mod kysten og ind i landet er betagende. Vi stopper på en tidligere tærskeplads, hvor man i gamle dage slog avnerne af kornet som så blæste væk med vinden. Men i dag er her ingen vind, så vi kan nyde vores picnic og lade os gennemvarme af solen. Men vi får ikke lov at hvile så længe for dagens rute er lang. Det får vi vished for, da vi fra et udsigtspunkt kan se de hvide bygninger i Puerto de las Nieves, der er havnebyen til Agate, langt under os. Vi får arbejdet os længere og længere ned ad bjerget forbi forskellige kaktusser og er efter nogle timer fremme ved vores næste hotel Roca Negra Hotel & Spa. Hotellet ligger højt på et klippefremspring godt et par hundrede meter fra havet og ca. en kilometer fra selve havnebyen. Efter den seks timers lange vandretur sparer vi denne aften på kræfterne og spadserer ikke ind til byen, men spiser en udmærket aftenbuffet på hotellets restaurant.

Gennem kløften fra Fagagesto til San Pedro

Vi har allerede nået vandreferiens sidste vandredag og køres på ca. 45 minutter til vandreturens startpunkt ved Fagagesto. Foran os ligger nedgangen til en frodig dal, hvor bevoksningen er så tæt, at vi efter et øjeblik ikke kan se de forangående. Og nedad går det mellem blomstrende buske og i en duft af krydderurter. Her er bl.a. vild timiam, lavendel m.m. - og ikke mindst fløjt fra et utal af forskellige fugle.

Men fuglene er svære at få øje på i den tætte bevoksning. Højt over os på den ene bjergside hænger byen El Hornillo, som en lille hvid fuglerede.

Vinsmagning og lokale specialiteter

Efter ca. 600 højdemeter ned gennem slugten når vi landsbyen San Pedro, der ligger i hjertet af Agaete-dalen. Her har vi uden for det oprindelige program tilmeldt os en rundvisning på Bodega los Berrazles, der både har frugtplantager, dyrker kaffe og fremstiller vin. Og her slutter vi dages udflugt med at smage på stedets forskellige specialiteter.

Puerto de las Nieves og Agaete

Samme eftermiddag er der tid til at se nærmere på Puerto de las Nieves og ved havet - neden for hotellet - ligger nogle naturskabte havbassiner, som man kan bade i. Strandpromenaden på godt en kilometer leder os ind til havnen, hvor der findes en lille købmandshandel og hvorfra færgen til Tenerife sejler.
Vil man til stedets hovedby Agaete skal man spadsere yderligere godt en kilometer. Her kan man udover byens kirke også besøge en botanisk have - Huerto de las Flores - samt et museum - La Rama - der handler om den store folkefest af samme navn. Havnefronten består mest af hyggelige restauranter med en kulsort lavastrand neden for. Og her spiser vi udmærket afskedsmiddag på restaurant Ragu.