IMG_5133.jpg

Suveræn aktiv ferie på Club La Santa på Lanzarote

Google Map...
Lanzarote, De Kanariske Øer

De Kanariske Øer hører til Spanien og ø-gruppen består at øerne Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote, La Palma, La Gomera, El Hierro samt Fuerteventura. 

Lanzarote er den østligst beliggende af de kanariske øer og ligger kun 150 km fra Afrikas kyst og Sahara. Det varme klima på 20-28 grader året rundt har gennem årene tiltrukket mange turister, men modsat både Gran Canaria og Tenerife, har øen ikke givet afkald på sit særpræg.

Befolkningstal: Ca. 0,4 mio.

Areal: Ca. 7.447 km2

Afstand fra Danmark: Ca. 3.756  km.

Tidsforskel: 1 time efter

Mest besøgte attraktioner: Famara stranden, Mirador del Río, Acuario de Lanzarote, Cueva de los Verde, Fundación César Manriques, Jardín de Cactus.

Mere information:

Rejsebureau: Club la Santa

Turistinfo: Spanien

Turistinfo: De Kanariske Øer

Se det fulde Tv-program (classic): Anne-Vibeke Rejser - Lanzarote 

Jeg er f.eks. ikke en haj til …

Jeg er f.eks. ikke en haj til at surfe og det samme gælder 100 andre ting, som man kan foretage sig på Club La Santa. Det er på trods af, at jeg har dyrket sport siden jeg var seks år gammel. Hvorfor kommer jeg her så alligevel? Det er simpelt. Som familie vil vi gerne være aktive, både fordi vi ikke kan holde ud at ligge på stranden eller ved poolen mere end et par timer af gangen. Derfor er Club La Santa et super godt sted for os. Der er aktiviteter for os alle uanset interesser, alder og kompetencer. Mange af dem kan vi endda være fælles om og så kan vi også få prøvet noget nyt. En hel dag var vi f.eks. på dykkertur med guide og det var en fantastisk oplevelse.

Sådan startede Club La Santa

Bygninger til Club La Santa blev bygget i 1968 og blev 10 år senere købt af den danske rejsekonge fra Tjæreborg - Ejlif Kroager. I 1982/83 åbnede det vi i dag kender som Club La Santa. I dag råder stedet over 400 lejligheder og mere en 40 Green Team Guider og sportsinstruktører, sørger dagligt for at hele komplekset kører rundt. Alle der kommer, er både aktive og daser i solen. Club La Santa har haft ry for at være nedslidt, men det er bestemt ikke sandt og de steder, hvor anlægget trænger til renovering arbejdes der på sagen. Udstyret, der udlånes på stedet, er der heller ikke en finger at sætte på.

Prøv noget nyt

Club La Santa har mange formål. Træn det du allerede kender og bliv bedre til det eller prøv noget helt nyt. Der er stort set ikke en sportsgren du ikke kan dyrke både inde på selve komplekset og på Lanzarote, for øen bruges i mange aktiviteter. Surf-skolen er populær og med god grund, for faciliteterne er virkelig i orden. I et lukket bassin med frisk havvand og med en let brise, der selvfølgelig varierer en del, kan man komme og træne hver dag. Er man nybegynder får man kyndig instruktion i både brug af udstyr og hvordan man surfer. I løbet af en time er man allerede ude på vandet og herefter er det bare at træne. Alle kan være med og alt udstyret udlånes på stedet, så man skal bare komme med sit gode humør og gå på mod.

Surfskole for børn

Flere gange om ugen er der specielle arrangementer for børn. Større børn lærer at surfe og små børn får bl.a. en tur på brættet af instruktørerne.

Masser af tid til solbadning

Det store poolanlæg midt i komplekset består af flere forskellige bassiner i forskellige dybder og en mindre børnepool. Vejret lægger i den grad også op til, at man kan slappe af mellem de aktiviteter, som man vælger at deltage i. De fleste er aktive om morgenen før det bliver for varmt. Midt på dagen kræver temperaturerne mindst én dukkert.

Elite sportsudøvere vælger også Club La Santa

Hvis man ikke synes, man kan svømme langt nok i de forskellige swimmingpools, kan man vælge bassinet med olympiske mål, der bruges af nationale svømmehold fra hele Europa. Her kan man i den grad få stillet sin lyst. Det er bare et eksempel på, hvorfor elite sportsudøvere også vælger Club La Santa. Fitnesscenteret, badminton- og tennisbaner, håndbold-, basketball- og volleyboldbaner og sågar en fodboldbane med helt frisk græs. I øvrigt den eneste på hele Lanzarote og sådan kunne man blive ved. På to store træningsbaner kan man f.eks. deltage i alle former for aerobic, Zumba, yoga og thai chi.

Padletennis – et nyt tiltag

Foråret 2010 åbnede Club La Santa tre helt nye baner til padletennis, der er en sydamerikansk sportsgren. Det er en god blanding af tennis og squash og kan spilles af alle. Første gang man skal prøve det kan man med fordel gøre det sammen med en instruktør, så man lærer reglerne og teknikken med at slå med de specielle bats. Man spiller med en almindelig tennisbold. Padletennis er let at lære og man får hurtige fornemmelse af spillet. Det er både et super sjovt familiespil og et spil, hvor man kan give den gas, hvis man kun er to personer.

Gennemtænkt all-inclusive madkoncept

Den sunde tankegang er gennemført. Club La Santas forskellige spisesteder byder på sund mand uden, at det bliver fanatisk. Der er restauranter og barer med forskellige temaer og med et varieret prisniveau, hvis ikke det er fordi man hjemmefra har valgt at købe all-inclusive. Det kan man roligt gøre for standarden er meget fornuftig og mad-buffeten varieres til hvert måltid. Gennemgående er dog, at det er sundt mad. Det kan også anbefales, hvis man har børn med, så man kan få noget ordentligt mad. Fordelen ved buffet er også, at børnene kan få det mad de gerne vil spise.

Når mørket falder på

Når mørket falder på sænker freden sig over det aktive feriested. Man kan sagtens blive hjemme i sin lejlighed og nyde freden med hjemlig hygge, men langt de fleste vælger at gå ud at spise og nyde ferie med socialt samvær. Det kan man gøre mange steder.

Underholdning hver aften

Hver aften er der også underholdning på den store scene, der ligger på torvet sammen med flere restauranter og et shoppingområde. Underholdningen er forskellig hver aften. Det kan både være gæsterne selv, personalet eller udefrakommende og professionelle, der leverer underholdningen. En ting er sikker – det er et tilløbsstykke. De fleste afslutter dagen med et grin og hyggelig samvær.

Lanzarotes største attraktion – Timanfaya Nationalpark

Med en ferie på Club La Santa behøver man ikke forlade anlægget en hel uge, hvis man gerne vil dyrke så meget sport som muligt. Vælger man alligevel en enkelt udflugt, bør det være Timanfaya Nationapark, der er et stort fascinerende lavaområde. 

Lanzarotes mest fascinerende strand

Lige nord for Club La Santa ligger stranden Famara. Den er absolut et besøg værd. 

Gode råd til ferien

Er du speciel interesseret i en sportsgren: cykling, dans, stavgang osv., så hold øje med Temauger på Club La Santa.
Book i god tid i skolernes ferie og højtiderne.
Club La Santa er hel ideel, hvis man er flere der rejser sammen. F.eks. flere vennepar eller tre generationer.
Lad vær med at prøve på at nå det hele på en uge – det kan man IKKE.