930 IMG_3150.jpg

Over dybe kløfter på La Gomera (2/2), De Kanariske Øer

Google Map...

De Kanariske Øer hører til Spanien og ø-gruppen består at øerne Tenerife, Gran Canaria, Lanzarote, La Palma, La Gomera, El Hierro samt Fuerteventura. Hovedbyerne er Las Palmas de Gran Canaria og Santa Cruz på Tenerife.

Befolkningstal: Ca. 0,4 mio.

Areal: Ca. 7.447 km2

Afstand fra Danmark: Ca. 3.756  km.

Tidsforskel: 1 time efter

Mest besøgte attraktioner: Badestrande og vandreture i bjergene

Mere information:

Rejsebureau: Tema Rejser

Turistinfo: Spanien

Turistinfo: De Kanariske Øer

Over Agulo til nationalparken Garajonay’s infocenter ved La Rosas

I landsbyen Agulo, der ligner andre små landsbyer med gamle huse og smalle gader, bruger vi en god times tid. Men her er intet specielt at komme efter, så de mest trængende benytter lejligheden til at få en kop formiddagskaffe.

Foran informationscentret til Garajonay Nationalpark i nærheden af landsbyen La Rosas står et par drageblodstræer og da vi træder indenfor i den botaniske have, ser vi en masse planter som f.eks. kæmpemæssige julestjerner, papyrus, forskellige husløg, papegøjeblomst, også kaldt parasdisfugl (strelitzia) samt protea - den smukke, hvide sydafrikanske nationalblomst. 

Her er også en samling af La Gomeras 43 endemiske planter.                                           

Film i informationscentret

Vi ser en film om De Kanariske Øers oprindelige urbefolkning - guancherne. Man mener, at guancherne var en gruppe berbere som kom fra det nordlige Afrika allerede 2000 år f. Kr. Man ved, der var endnu en indvandringsbølge omkring år 500 f. Kr.

Det sprog berberne i Marokko taler i dag har en del ligheder med de få ord og sætninger man kender fra det oprindelige guanchesprog. "Guan achinech" kan oversættes med "mand fra Tenerife", men det fik de første spanierne galt i halsen og omtalte herefter indbyggerne som "guanch". 

Indbyggerne havde næsten ingen kontakt til de øvrige øer, men de forstod alligevel hinanden. 

Da europæerne kom, var der interne magtkampe på øerne, hvilket førte til, at det var lettere at kolonisere øerne, hvilket spanierne gjorde fra begyndelsen af 1400-tallet. 

Man mener at der dengang boede ca. 70.000 mennesker på øerne. Over halvdelen af indbyggerne blev dræbt i kamp eller solgt som slaver. Mange giftede sig med europæerne og blev blandede.                                                              

Imponerende udsigt over nationalparken

Bag informationscentrets lille museum og souvenirbutikker leder en sti op gennem skoven til en udsigtsplatform. 

Herfra kan man se ud over den botaniske have og endnu længere udover nationalparken.

Gennem våd lauerbærskov fra Alto de Contadero til Nuestra Senora de Lourdes

I hjertet af nationalparken Garajonay vandrer vi ned gennem laurbærskoven og får et indtryk af hvorledes skovene i Middelhavsområdet må have set ud for millioner af år siden.

Træerne står tæt og var her ikke en sti, ville her være næsten ufremkommeligt. Mange forskellige mosser på træerne fortæller os, at fugtigheden er stor her - men også at luften er helt ren.

Kun enkelte steder på turen åbner skoven sig, så vi kan se ud over landskabet under os. 

Vi følger bækken som senere bliver til Barranco de El Cedro og krydser den på et par store sten.

Nuestra Senora de Lourdes

Midt i skoven ligger den lille kirke Nuestra Senora de Lourdes, der tidligere fungerede som et valfartssted med et årligt optog. Denne fest er nu stoppet for at beskytte det omkringliggende miljø mod de mange mennesker. 

Ved kirken findes nogle faste borde, hvor vi kan nyde vores medbragte picnic, men netop som vi når frem, åbner himlen sig over os. Regnen kommer pludseligt og vælter ned i tykke torve. Vi søger læ under laurbærtræernes kroner, mens vi finder regntøjet frem. Alligevel når vi at blive våde. Heldigvis er her ikke koldt. 

Vi får ved fælles hjælp stablet maden på bordet - lidt fugtigt må man sige - og da regnen er vedvarende, skynder vi os at spise og spadsere derefter de sidste kilometre op til landevejen, hvor bussen og vores chauffør venter på os. 

Han har været forudseende for i bussen venter os chokolade og et glas brandy - det luner.

Fra Roque de Agando ned til La Laja

Denne formiddag blæser der en kold og kraftig vind oppe omkring Roque de Agando - en meget karakteristiske klippetop som rager 1.250 meter op over havets overflade og som kan ses fra mange steder rundt omkring på La Gomera. 

Skyerne driver i en lind strøm ind på os - så man næsten kan tale om horisontalt regnvejr. 

Det bliver kun til nogle få minutter ved bjergtoppen, inden vi skynder os ned ad vandrestien mod La Laja for at komme lidt i læ.

I fyrreskov

På de næste tre kilometer skal vi 600 højdemeter ned og i dag i en helt anden type skov - fyrreskoven. Den specielle kanariske fyr (pinus canariensis) har ikke to sammenhængende nåle - men tre. Træet har en enestående evne til at samle fugten fra de drivende skyer og fortætte den til dråber, som vander træerne i det ellers så tørre klima.

Efterhånden som vi kommer længere ned bliver det varmere og under skyerne er vejret klart og vi får en flot naturoplevelse. 

Midtvejs ligger en lille ruin - Casa del Manco - hvor vi holder en snackpause med tørrede frugter.

Vi fortsætter vandringen på kanten af kløften og efter at have passeret endnu et klippehjørne, kan vi langt under os se dagens mål - La Laja.

Her venter chauffør og bus som kører os til San Sebastian, hvor vi skifter tøj på hotellet for at fortsætte til færgen, som bringer os til Tenerife, hvor nye vandreeventyr venter.