304 IMG_6689.JPG
Busrejse til

Tatra-bjergenes natur og omkringliggende byer

Google Map...

Hovedstaden i Slovakiet er Bratislava.

Befolkningstal: Ca. 5,5 mio.

Areal: Ca. 49.035 km²         

Afstand fra Danmark: Ca. 894 km til Bratislava.

Tidsforskel: Ingen. Samme tidszone som i Danmark.

Mest besøgte attraktion: Bratislava. 

Mere information:

Rejsebureau: Riis Rejser

Turistinformation: Slovakiet

Rundt i Liptovsky Mikulas

Fra Hotel Janosik er der kun 10 minutters gang til den store centrale plads i Liptovsky Mikulas, hvor en fontæne med et lille kunstigt vandløb render på tværs af torvet. Midt i vandløbet står skulpturen "En ære til kreativ tænkning" dedikeret til de særligt kreative mennesker fra byen. Byens distriktspalads findes her og bagved ses den romersk-katolske kirke St. Nicolas, som byen er vokset op omkring for mere end 700 år siden. Omkring torvet er her klassiske byhuse med butikker og restauranter. Lidt fra torvet findes en synagoge og en evangelisk kirke, og byen har sågar et stort gymnasium.

Flere museer

Byen har flere museer bl.a. Liptov kunstgalleri med mere end 5.000 kunstgenstande. Janko Kral Museum fortæller om byens historie og om en af Slovakiets helte Juraj Janosik (1688-1713), der var en slags Robin Hood. Han plyndrede de rige og hjalp de fattige. Men i 1713 blev han fanget af eliten og sat i fængsel, afhørt og dømt til døden. Legenden fortæller, at Janosik fik stødt en krog gennem venstre side af kroppen og hejst op, så han kunne få en langsom og pinefuld død. Denne henrettelsesmetode var ikke unormal på den tid. Der er skrevet mange bøger og lavet flere film om denne helt.

På restaurant Ma Mi

En af dagene spiser vi på egen hånd i byen og vil gerne prøve nogle lokale retter. Vi finder ind på restaurant Ma Mi, hvor der i forvejen sidder nogle gæster. Det kunne tyde på, at her er værd at komme. Spisekortet kan vi ikke forstå og den hjælpsomme tjeneren kan kun sit modersmål. Hvad gør man så? Ser sig omkring og finder noget blandt de øvrige gæster, som ser lækkert ud. Peger og forklarer, at det vil vi også have. Og det lykkes at få serveret suppe og en slovakisk specialitet der både er velsmagende og mættende. 
Tilbage på hotellets komfortable værelse kan vi slappe af eller benytte nogle af de fælles faciliteter så som spabad, wellnessafdeling m.m. Er dette ikke nok, er der ikke langt fra hotellet til det store vandland Aquapark Tatralandia.

Frihedsgrotten i Demanovska-dalen

Det regner denne formiddag, hvor vi kører mod De Lave Tatra-bjerge, der ligger syd for Liptovsky Mikulas. I den smukke og snævre Demanovska-dal, der er en del af et nationalt naturreservat, findes flere underjordiske grotter og i dette vejr er det passende at besøge Frihedsgrotten, som er en stor og meget imponerende drypstenshule. Grotten blev opdaget i 1921, men først åbnet for publikum i 1924. Gennem årtusinder har floder skåret sig gennem de underjordiske kalklag og langsomt udhulet grotterne. Klippestykker er faldet ned og gjort det højt til loftet visse steder, mens det andre steder er nødvendigt at bukke hovedet for at komme igennem. Den største hule - Den store Kuppel - er 41 meter høj, 75 meter lang og 35 meter bred.
Kalk fra det nedsivende vand har dannet stalaktitter, der hænger ned fra loftet, og når dråberne rammer grottens gulv dannes stalagmitter. Da det fortsat drypper, fremstår Frihedsgrottens mange imponerende formationer våde og blanke og meget smukt farvet af de forskellige mineraler som vanddråberne fører med sig. Frihedsgrottens længde er 8.126 meter, her af er 1.800 meter åbnet for offentligheden, men vi spadserer kun i en mindre del på 1.200 meter. For de som ikke har mod på at vandre i drypstenshulen, arrangeres en udflugt op i dalen til skisportsstedet Jasna.

Picnic ved kirken Svaty Kriz

På denne busrejse har vi halvpension, dvs. morgenmad og aftensmad, så midt på dagen er udfordringen at finde et sted at spise frokost. Men i dag har vores driftige chauffør købt ind, så vi kan få en picnic - og et passende sted er ved den gamle trækirke Svaty Kriz, hvor der er et lille halvtag.
Da man i perioden 1975 til 1985 skabte den kunstige sø Liptovsky Mara, der i dag er Slovakiets største sø, blev 13 landsbyer oversvømmet. Nogle af husene blev flyttet til frilandsmuseet i Pribyline, men ikke denne kirke. Den blev i stedet flyttet her til Lazisko, ikke som museumsgenstand, men skulle fortsat fungere som sognekirke. 
Og mens picnicen anrettes, spadserer vi rundt og ser nærmere på dette klenodie. Svaty Kriz-kirken er en af landets største trækirker, men desværre er der denne dag lukket, så vi kommer ikke til at se den indvendigt.
På turen tilbage mod Liptovsky Mikulas gør vi holdt ved Liptovsky-søen og drikker eftermiddagskaffen.

Frilandsmuseet i Pribyline

Udflugten denne dag går mod De Høje Tatra-bjerge, som ligger nord for Liptovsky Mikulas. Her besøger vi først det meget flotte frilandsmuseum i Pribyline, der består af huse fra de 13 landsbyer, som nu ligger under vand i Liptovsky-søen. De fleste huse er af træ og er placeret omkring en flot stenkirke. Udover bondehuse med stalde og lader er her også værksteder, som f.eks. en købmandshandel, et snedkerværksted og en smedje. Her er også mindre trækirker. Det hele er meget idyllisk stillet op med små folde mellem husene. Det bemærkelsesværdige er måske, at folk har levet i disse relativt primitive træhuse helt op til midten af 1970'erne.

Vandretur ved Stary Smokovec

Er man til bjergvandring er det oplagt at besøge Østeuropas store bjergkæde med nationalparken De Høje Tatrabjerge. Her er bjergene højere end de norske fjelde og mange finder dem smukkere end Alperne. Fra det lille skisportssted Stary Smokovec tager vi tandhjulsbanen op til bjerget Hrbienok, hvorfra vi nyder udsigten ud over bjergene og dalen. Selv om her hænger tunge regnskyer, beslutter vi os for at vandre et par timer ind i bjerglandskabet. Med os har vi gode vandresko og regntøj. Men vejret skifter hele tiden mellem sol og skyer, og sådan er det ofte i bjergene. Her findes et utal af vandreruter, som dels går på grusstier, dels på stenlagte stier og vi udser os et vandfald, som vi kan nå at vandre til og alligevel være tilbage i Stary Smokovec til den aftalte tid.                                                                                                                                              

Kirkebesøg i Kezmarok

På vejen tilbage mod vores hotel stopper vi i byen Kezmarok, der bl.a. er berømt for sin hvidpudsede trækirke fra det 17. århundrede, som i 2008 kom på UNESCO's verdens kultuarvsliste.
Indvendigt i denne protestantiske kirke - Treenighedskirken - kan man tydeligt se, at den er af træ med malede religiøse motiver på loft og vægge og et guldbelagt alter. Den hvide kirke har et dansk islet, idet der skulle særlig godkendelse til at opstille en protestantisk kirke i et ellers katolsk domineret land og der skulle midler til. Her hjalp den danske konge (og den svenske konge) med at starte en indsamling til formålet.                                                              

Den røde kirke

Den hvide kirke har på den ene side en græsk-ortodoks kirke og på den anden side står den røde kirke, der også har en historie knyttet til Danmark. Kirken er nemlig tegnet af den danske arkitekt Theophilus Hansen, der bl.a. er kendt for sine pompøse byggerier i Wien. Den røde kirke er opført i byzantinsk stil med en stor kuppel og med et klokketårn der kunne minde om en minaret til en moské.

Oravsky slottet

Efter et besøg ved den danske skofabrik Ecco, der siden 1988 har haft produktion af sko i den nordslovakiske by Martin, fortsætter vi til et af Slovakiets mest betydningsfulde slotte Ovrasky slottet i Podzamok. Slottet, der ligger højt på en bakke, skal man give sig god tid til at vandre op mod for ikke at miste pusten. Men det er alle anstrengelserne værd. For dette slot - eller borg er måske et mere dækkende ord - er bygget gennem flere faser fra det 13. århundrede helt op til det 20. århundrede. Det betyder, at vi her finder arkitektur fra romansk stil over gotikken, renæssancen, barokken og den romantiske periode. På en guidet tur kommer vi gennem slottets tre niveauer - det nederste med slotspladsen, det mellemste med forskellige paladser og op til det egentlige citadel, bygget på de allerøverste klipper 112 meter over det omkringliggende terræn.

Gårdspladsen

Allerede når vi kommer gennem portene under de tykke hvælvinger og ind på gårdspladsen, kan vi se at her oplever vi noget ekstraordinært. Her er flere paladser, tårne og kirker bygget sammen og forbundet med trapper og stiger. I et hjørne står galgen til skræk og advarsel.                                                                                              

Flere paladser i slottet

Mange trappetrin fører op til Thurzo-paladset, der blev bygget i anden halvdel af 1500-tallet. Her ser vi hvorledes grever og baroner levede - dengang under storriget Ungarn. Her er spisestue med eksklusivt service og gallerier med familieportrætter. Vi ser jagtstuen og en større våbensamling både af lette og tungere våben som små kanoner. Vi kommer videre ind i Corvinius-paladset, der ikke står tilbage for hvad vi tidligere har set. Tungt og dyrt møblement som bl.a. omfatter chatoller og grevens himmelseng. Her ses også tyendes mere simple soveværelser. Vi kommer gennem flere museer bl.a. et museum for klædedragter gennem tiderne samt et zoologisk museum med udstoppede slovakiske dyr.

Citadellet

Og nu går det opad på en stejl udvendig stentrappe for at nå slottets højeste værelser i citadellet. Udsigten herfra er fænomenal. Slottet har flere gange været midtpunkt i krige, men har aldrig været ødelagt eller erobret. Den største katastrofe indtraf i 1800, hvor slottet brændte i 14 dage, så alle bygninger af træ i slottets mellemste og nederste dele blev raseret. Slottet blev genopbygget og yderligere restaureret så sent som i 1912. I 1953 blev det et nationalt monument - og det forstår man.                                                                      

Tømmerflådesejlads på Orava-floden

Efter endnu en picnic på bredden af Orava-floden et stykke fra slottet, er vi klar til at lade os transportere på tømmerflåde ned ad floden. Iført redningsveste sidder vi fire gæster ved siden af hinanden i tre rækker på tømmerflådens stole, mens en rorsmand bag og en medhjælper foran stager os fremad i den stærke støm. Lidt river-rafting er der over det, for visse steder stikker klipper op af floden, så rorsmanden skal have øjnene med sig. Men han kender floden som sin egen bukselomme. Turen gennem det smukke landskab er ca. fem km lang og slutter fremme ved Orava-slottet.

 

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Over De Lave Tatra-bjerge mod Brezno

Dagen byder på en hyggelig halvdagstur over De Lave Tatra-bjerge. Det prægtige bjerglandskab med de dybe skove var skjulested for modstandere af Slovakiets positive indstilling til Nazityskland under 2.verdenskrig. På sydsiden af Tatra-bjergene ligger den historiske by Brezno, som er målet for vores udflugt.

Det historiske Brezno

Brezno, der ligger 496 moh., har ca. 22.000 indbyggere og er regionshovedstad i Horehronia-regionen. Byens historie går tilbage til 1265. I centrum er den store rektangulære plads, som er blandt de helt unikke i Slovakiet og derfor fredet. På pladsen står det gamle klokketårn fra 1830, som også var et vagttårn. Øverst havde vagten en lille lejlighed, hvorfra han kunne ringe med klokken i tilfælde af brand. Den 17. marts 1779 blev byen ramt af en storbrand som lagde 113 beboelseshuse og 15 offentlige bygninger i ruiner. Alligevel findes her gamle huse - herunder byens kloster - fra 1600-årene. Overfor pladsen ligger den historiske park med det gamle rådhus fra 1770 ved siden af den romersk-katolske kirke fra 1785. Brezno har meget mere at vise sine gæster, end vi kan nå på den alt for korte tid vi er her.

Byfest i Brezno

Netop denne dag er der byfest, så her er mange mennesker på gaden. Rundt omkring er der boder som sælger slik og andet guf. Nogle sælger kunsthåndværk og andre fødevarer som pølser eller ost. For de mindste er her karruseller, minitog og andre forlystelser . Og ikke mindst masser af farvestrålende balloner.
Efter besøget kører vi samme vej tilbage over De Lave Tatra-bjerge og er tilbage midt på dagen.

Hvor har de det fra?

Vi er på vej hjemad mod Danmark og har forladt Liptovsky Mikulas og sat kursen nordover gennem Polen. Hvad kan rejselederen nu fortælle undervejs? Masser af vittigheder, så lattermusklerne bliver rørt:
Lille Peter forstyrrede undervisningen i skolen og læreren blev vred og vil tale med Peters far. - Hvad hedder din far? - Det ved jeg ikke, kommer det fra lille Peter. - Så må jeg tale med din mor, svarer læreren, hvortil Peter siger: - Hun ved det heller ikke …
Og så er der den om Hansen, som var gift med Satans søster. Nej, tag selv med på busrejsen og få et muntert grin, mens der undervejs holdes "stuegang".

Den polske by Lecnica

Først på eftermiddagen er vi fremme på vores dejlige overnatningshotel Qubud Hotel i Lecnica i det sydvestlige Polen. Hotellet ligger blot nogle få minutters gang fra hovedgaden, som leder os ind til middelalderbyens centrum med mange forskellige gamle bygninger, butikker og caféer - og som bestemt er et besøg værd. Her er flere interessante kirker bl.a. en flot katedral, en stor markedsplads og naturligvis et spændende rådhus fra begyndelsen af 1900-tallet. På nogle af husene ses interessante vægmalerier med klassiske fortællinger og andre steder moderne gavlmalerier. Efter en lille tur rundt i byen, nyder vi en god lokal øl på en fortovscafé, mens vi iagttager de mange mennesker, som er ude i det gode vejr.
Næste dag er vi tilbage i Danmark.