;
517 Lunde DSC06989.JPG
Rundrejse

Shetland – hvor naturen er vildest

Google Map...

Edinburgh er hovedstad i Skotland, der er en del af Storbritannien. 

Befolkningstal: Ca. 5,3 mio.

Areal: Ca. 78.782 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 984 km til Edinburgh

Tidsforskel: 1 time efter

Mest besøgte attraktion: Edinburgh med slottet, men også de mange muligheder for at tage rundt i landets flotte landskab og se på middelalderborge, kirker og klostre, ligesom det er populært at vandre i bjergene.

Mere information:

Rejsebureau: Riis Rejser

Turistinformation: Skotland

Turistinformation: Storbritannien

Lerwick – hovedbyen på Shetland

Med lokalguide spadserer vi en kort morgentur gennem Lerwick, hvor de grå sandstenshuse ved kysten står helt ud til vandet, så skibe kunne komme ind til lagerbygningerne og losse. Navnet Lerwick stammer fra de nordiske vikinger, som kaldte stedet ”Leirvik” der betød ”den mudrede bugt”. Tilhørsforholdet til vikingerne ses da også ved et vikingeskib, som ligger for svaj i havnen. På en væg ses en jernkonstruktion med et vikingeskib og teksten ”Med lov skal land bygges”. Med sin naturhavn, godt beskyttet af naboøen Bressay, blev Lerwick et eftertragtet sted for sildefiskeri og skibsbygning samt senere handelscentrum for hele øen. På havnen står mindesmærket for besætningen fra hvalfangerskibet Diana, der i seks måneder var fastfrosset i den arktiske is og hvor mange sømænd døde – heriblandt flere fra Shetlandsøerne. Fra havnen kommer vi forbi Lerwicks smukt bevarede rådhus med klokketårn fra 1883 og fortsætter forbi flere gamle stenhuse. Ved stranden Bain’s Beach ser vi pakhuset The Lodberrie, nok det mest fotograferede hus på Shetland og kendt fra BBC’s kriminalserie ”Shetland”. Det var tidligere en smuglerrede med hemmelige underjordiske tunneller. Vi ser byens ældste hus ”the Old Manse” fra slutningen af 1600-årene og fortsætter gennem byens smalle stræder og gågaden Commercial Street, hvor forretningerne endnu ikke er åbnet så tidligt på dagen. Det skal siges, at Lerwick har meget mere at byde på, end vi når på denne korte spadseretur f.eks. museer og byens Fort Charlotte fra 1665 o.m.a.

St. Ninians Isle - med naturskabt tange
På vejen mod det sydligste Shetland stopper vi ved den naturskabte sandtange, der er Storbritanniens største og som fører over til øen St. Ninians Isle. Tangen er helt enestående, idet den er skabt ved at bølgerne fra hver side har aflejret sand. Ved stormende højvande er det ikke muligt at passere tangen. På St. Ninians Isle, er der gjort vigtige arkæologiske fund. Bl.a. fandt en lokal skoledreng, som hjalp arkæologerne i 1958, en sølvskat fra pikternes tid på øen omkring år 800 e.Kr. Skatten lå gemt under et kirkegulv fra 1150 godt beskyttet for vikingerne. De 28 sølvobjekter kan ses på det nationale museum i Edinburgh, mens kopier opbevares på Shetlands Museum. De sidste beboere forlod øen i 1775 og i dag benyttes øen som fårefarm.

400 Tange til St Ninians Isle IMG_6041.JPG
Tange til St Ninians Isle

Sumburgh Head – et storslået naturreservat

Før vi ankommer til Sumburgh Head stopper bussen ved et udsigtspunkt over en sandstrand, hvor Shetlands to sælarter – gråsælen og den plettede sæl – holder til. Fra det nedre fyr rejser Sumburgh Head sig på en 100 meter høj klippe på den allersydligste del af Shetlands hovedø Mainland. Havstrømmene fra Atlanterhavet mod vest og Nordsøen mod øst kombineret med tidevandet på ca. to meter, giver gode betingelser for føde til de mange havfugle som yngler på de stejle klippesider. Sumburgh Head er da også et perfekt sted til at iagttage forskellige fugle som mallemukker, lomvier, topskarv, alker og ikke mindst de farvestrålende lunder – også kaldt søpapegøjer. For at komme op til det øverste fyr oprindeligt fra 1821 må vi spadsere fra P-pladsen og nogle hundrede meter op ad bakke, men anstrengelserne er det hele værd. På de lodrette klipper sidder de næsten flyvefærdige lundeunger på små afsatser, mens de voksne fugle er på havet efter mad. På havklipperne nedenfor ses store kolonier af lomvier. Sumburgh Head er da også udråbt som et af de bedste steder i Storbritannien at spotte havfugle ved. Er man heldig kan der fra stedet også ses forbipasserende hvaler som f.eks. pukkelhvaler spækhuggere og delfiner. Husk kikkert! Fyrtårnet har et besøgscenter, hvor man kan lære mere om Shetlands fugleliv og det maritime liv.

Jarlshof – et arkæologisk område

Efter frokost på Sumburgh Hotel fra 1867 er der blot et stenkast til det imponerende arkæologiske område Jarlshof, der har været beboet i årtusinder. Stedet dukkede frem efter at en kuling blotlagde dele af stedet i slutningen af 1800-årene, og i dag beskrives Jarlshof som et af de mest bemærkelsesværdige arkæologiske områder som nogensinde er udgravet i Storbritannien. Udgravningerne viste sig at være mere komplicerede en forventet, idet forskellige generationer fra stenalderen, bronzealderen og jernalderen har - så at sige - bygget oven på hinanden og brugt tidligere materialer til nye huse. Her er bl.a. fundet potteskår fra den sene stenalder. Man kan se at pikterne har været her. Også vikingerne har sat aftryk bl.a. ved langhuse, stalde til husdyr samt en sauna. På toppen af det hele ses ruinerne af et middelalderslot. Jarlhof er således et sted, hvor vi får kendskab til det meste af Shetlands lange historie.

De som ikke deltager i besøget, kan i stedet spadsere til den nærliggende sandstrand og bade eller iagttage fuglelivet, der bl.a. omfatter aggressive havterner, som angriber hvis man kommer deres reder for nær. Men her er også andre fugle som f.eks. lærken, der slår sine triller. Omkring Sumburgh Hotel ses både får og shetlandsponyer.

Udsigt til Mousa

På vores videre vej stopper vi ved et udsigtspunkt og kan skue over til den ubeboede ø Mousa, hvor det er muligt at se Shetlands højeste, runde sandstentårn fra jernalderen - Mousa Broch – der er det bedst bevarede tårn af denne slags i verden. Der findes flere af disse op til 13 meter høje stentårne rundt omkring på Shetland og de er opført af pikterne mellem 400–200 år f.Kr. I 1774 boede elleve familier på øen, men i 1861 var de væk, og Mousa er i dag udlagt som naturreservat med mange havfugle, men også oddere og sæler. Man kan tage færgen til øen og studere dyrelivet, men hunde har ikke adgang.

702 Mousa med tårn DSC07038.JPG
Mousa med tårn

Hoswick – te, kaffe og strik

Om eftermiddagen stopper vi i den tidligere fiskerlandsby Hoswick for at indtage eftermiddagsteen og besøge det lokale visitorcenter. Landsbyen er kendt for sin tekstilindustri og vi besøger to forretninger som fremstiller og sælger håndstrikkede uldtrøjer, halstørklæder, huer m.v.

704 Hoswick IMG_6074.JPG
Hus i fiskerlandsbyen Hoswick

Busta House Hotel ved Brae

Vi overnatter i nærheden af byen Brae på det vidunderlige Busta House Hotel med rødder tilbage til 1588. Denne gamle herregård ligger smukt i det bakkede terræn ned til fjorden Busta Voe. Huset er udbygget i flere omgange og ad snørklede gange når vi frem til vores hyggelige værelser med knirkende gulve. I pejsestuen brænder den åbne ild og i skabet ses mere end 200 forskellige flasker whisky. Maden i restauranten nærmere sig gastronomi og betjeningen er flink og hurtig. En skøn oplevelse.

Busta House har tilhørt familien Gifford i generationer og har en lang og sørgelig historie. Den første vi hører om, var John Gifford, som er nævnt i arnalerne fra 1567, men det var først i 1700-tallet at hus og familie fik virkelig prestige og rigdom. I begyndelsen af 1700-årene blev John Giffords barnebarn Thomas Gifford gift med en ambitiøs hustru Elisabeth Mittschell – også kaldt Lady Busta. De fik flere børn heraf fire sønner. Huset var stort nok til at Lady Busta kunne have sin potegé Barbara Pitcairn, der var en fjern slægtning af familien, boende. En fin og rolig majaften i 1748 rejste John og hans tre brødre med deres huslærer og bådsmand på tværs af fjorden for at besøge slægtninge på den anden side. Da de ikke var vendt tilbage den næste dag, blev der sat en eftersøgning i gang og man fandt båden med Johns hat og stok. Der var ingen spor af de seks mænd. Til sidst fandt man liget af John og huslæreren, de andre blev aldrig fundet. Barbara Pitcairn gik derefter til Giffords og fortalte dem, at hun og John var blevet hemmeligt gift for nogle måneder siden, og at hun ventede hans barn. Måske håbede hun, at denne nyhed ville lindre tabet af alle deres sønner, men hun blev skuffet. De nægtede at ægteskabet kunne havde fundet sted, og da barnet, en dreng, blev født, tog begge bedsteforældre ham til sig og besluttede at opdrage ham som deres arving. Han blev døbt Gideon. Den ærgerrige Lady Busta tilgav aldrig Barbara og det tog ikke lang tid, før hun og Lady Gifford havde deres sidste skænderi. Barbara blev sendt til Lerwick, hvor hun i sorg døde kun 35 år gammel og kun nåede at se sin søn en enkelt gang, da han var syv år gammel. Det blev sagt, at Barbara havde udstedt et ægteskabscertifikat, og at det var blevet stjålet fra hende og skjult af Lady Busta, som ikke ønskede at se Barbara forstyrre sin plads. Hvis det var tilfældet, var det den mest ukloge ting, hun nogensinde gjorde, fordi Gideons formodede illegitimitet senere medførte, at der blev anlagt en retssag af en misundelig fætter. Sagen tog 93 år at løse og bragte Busta-huset til ødelæggelse. Huset blev i 1950’erne købt af en godsejer og renoveret efter beskadigelser under anden verdenskrig. Hvad angår Barbara, hjemsøger hun stadig det gamle hus og søger efter sin søn Gideon og ses ofte af gæster!

Marvis Grind – Shetlands smalleste sted

Ganske få kilometer fra Brae, er dagens første stop ved Shetlands smalleste sted Marvins Grind, som er indgangen til halvøen Northmavine. Her er kun få hundrede meter mellem adgangen til Atlanterhavet og Nordsøen på den anden side af øen. Populært sagt kunne man stå ved atlanterhavet og kaste en sten over i Nordsøen! Netop på dette smalle sted kunne bl.a. vikingerne trække deres skibe over land og derved spare den lange og ofte farlige sejlads nord om Northmalvine. Senere trak man også andre fartøjer over dette ”short-cut”. Først i 1950’erne stoppede man med at trække både over land her. På stedet ses en tavle og opstilling med de tyve forskellige bjergarter som findes her med forskellige farver og strukturer - og som fortæller om milliarder af års turbulent aktivitet.

Kystvandring ved Eshaness Lighthouse

På Northmalvines vestligste punkt stopper vi ved Eshaness Lighthouse fra 1929, der er 12 meter højt og står 61 meter over havet. Herfra vandrer vi langs den imponerende vestkyst, der er noget af det vildeste og rå man kan opleve på Shetlandsøerne. De lodrette klippesider går direkte ned i Atlanterhavet og ude i havet ses klipper rage op. Her er ideelle betingelser for havfugle. Havet har gennem årtusinder skåret sig ind i klipperne og skabt dybe slugter, som skærer ind i landet og har blotlagt vulkansk aktivitet, der fandt sted for omkring 390 mio. år siden. Et sted har havet skabt en underjordisk hule under klipperne og over 100 meter fra kysten ses et jordfaldshul med en længde på 120 meter – Old Scratch - som blotlagde fænomenet, da hulens loft brød sammen i 1873. 30 meter under os kan vi kan se havet skylle ind og i modsatte side ses en kaskade af vand fra de fugtige jorde blive ledt ned i jordfaldshullet. I det fjerne kan vi øjne Shetlands højeste bjerg Ronas Hill, der rejser sig 453 meter over havet, men som i dag ligger indhyllet i en sky. Det kan anbefales at tage gode vandresko på i det ofte fugtige terræn.

Tangwick Haa Museum

Det tre-etagers landhus med Tangwick Haa Museum er fra slutningen af 1600-årene og bygget af en skotsk godsejer. Museets udstilling viser forskellige aspekter fra dagliglivet på øen og har en hyggelig lille have. Fra stedet kan vi se klippeformationen ude i havet som kaldes the Drongs off Hillswick.

Scalloway – med slot og museum

Dagens sidste besøg er i byen Scalloway som vikingerne gjorde til Shetlands hovedby. Det var den indtil Lerwick overtog rollen i begyndelsen af 1900-årene. Det er Shetlands største borgruin Scalloway Castle som dominerer bybilledet. Slottet blev opført ved tvangsarbejde i 1599 af tyranen jarl Patrick Stewart, men var blot beboet i 100 år. Vi besøger de velbevarede ruiner og ser forskellige rum med bl.a. tårnet med den store hall, hvor man bl.a. holdt tingmøder så sent som i 1608. Under det tagløse slot ses bl.a. det gamle køkken samt det underjordiske og usle fangehul. Efter en mindre spadseretur rundt langs havnefronten og en tiltrængt kop eftermiddagskaffe besøger vi Scalloway Museum, der ligger lige ved slottet. Det lokale museum har en interessant udstilling der bl.a. fortæller om byens vigtige rolle under Anden Verdenskrig. ”Shetlandsbussen” var navnet på hemmelige operationer foretaget af heltemodige fiskere, der i deres fiskerbåde sejlede mellem Shetland og det besatte Norge. Engelske agenter blev bragt til Norge og eftersøgte norske modstandsfolk blev smuglet til Shetland.

Sidst på eftermiddagen kører vi tilbage til Lerwick, hvorfra vi tager færgen fra NorthLink, der følges af suler, som svæver ubesværet gennem luften mod Orkneyøerne – fyldt med levn fra fortiden.

1132 Sule DSC07054.JPG
Suler følger færgen