Schweiz Luzern Pilatus Kulm 2021 Foto Rasmus Schoenning Anne Vibeke Rejser (11)

Hold ferie i Luzern - måske den flotteste by i Schweiz

Billede af AnneVibekeRejser.dk
Google Map...
Schweiz

Schweiz' officielle navn er Schweizerische Eidgenossenschaftlovenien og ligger i Centraleuropa. Det grænser op til Tyskland, Frankrig, Italien, Liechtenstein og Østrig. 208 bjerge er over 3.000 meter. Der tales fire officielle sprog - tysk, fransk, italiensk og rætoromansk.

Hovedstad: Bern - største by er Zürich

Befolkningstal: Ca. 8 mio.        

Afstand fra Danmark: Ca. 900 km fra den dansk-tyske grænse

Areal: 41.285 km²

Mest besøgte attraktioner/byer:  Zürich, Geneve, Bern, Luzern, Matterhorn, Jungfraujoch Top of Europe,  Interlaken, St. Gotthard, Chur og Bernina Express

Mest kendt for: Ure som Omega, Rolex og Tag Heuer. Ost - der findes over 450 slags. Chokolade - schweizerne spiser gns. 10 kg om året

Mere information:

Turistinformation: Schweiz

Find campingpladser i Schweiz

Busrejser til Schweiz med Riis Rejser

Luzern blomstrer op

Da det blev muligt at passere pasovergangen ved St. Gotthard i det 12. århundrede, blomstrede Luzern op som vigtig handelsby. Den blev dog allerede grundlagt i d. 8. århundrede ved floden Reuss og den nordvestlige ende af Vierwaldstätter søen for foden af Alperne. Med andre ord i det smukkeste og mest varierede natur, du kan tænke dig. Byen ligger på den nordvestlige del af den 113,6 km2 store Vierwaldstättersø, der også hedder Luzernsøen i daglig tale. Den har fået sit navn, fordi den fungerer som grænse mellem de fire kantoner Uri, Unterwalden, Schwyz og Luzern. Luzern er med sine ca. 82.000 indbyggere den største by i Central-Schweiz og byens hovedsprog er tysk. Byen er pga. sin beliggenhed et stort handels- og trafikknudepunkt, og ikke mindst en meget populær turistdestination, med den smukke udsigt over både søen og de omkringliggende bjergmassiver Rigi og Pilatus. 

Kun få byer i Schweiz kan slå smukke og historiske Luzern - her er magisk

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Luzerns varetegn er Kapellbrücke

Luzerns status som handelsby gennem tiden, træder tydeligt frem i de mange smukt udsmykkede bindingsværkshuse, der pryder det meste af den gamle bydel, der spreder sig ud fra Reuss floden. Flere steder kan du krydse floden via de mange broer, og især to af dem står ud som noget helt særligt – nemlig de to overdækkede træbroer Spreuerbroen og Kapelbroen. Den mest berømte af de to broer er Kapelbroen, der krydser Reuss tæt på flodens indløb fra Luzernsøen.

Den ældste træbro i Europa

Kapellbrücke blev bygget som en del af byens forsvarsværker i 1365, og er verdens ældste gitterkonstruktions bro, og den ældste overdækkede træbro i Europa. Som en del af den sammenlagt 204,7 meter lange bro er det 34,5 m høje ottekantede tårn Wasserturm, der gennem tiden har fungeret som både som fængsel, torturkammer og sidenhen arkiv og opbevaringskammer. I dag er tårnet ikke åbent for offentligheden. Det er selve broen til gengæld, og endnu en ting der får broen til at skille sig ud, er de mange trekantede religiøse malerier i loftet. To tredjedele af malerierne gik desværre til i en stor brand, der næsten ødelagde broen i 1993. Broen er dog restaureret og genåbnede i 1995 og i dag kan du se 25 af 111 gavlmalerier, der beskriver byens historie. Det er en af de mest besøgte attraktioner i Schweiz.

Under en km fra Kapellbrücke ligger Löwendenkmal, der er er et kunstværk hugget ind i klippen og tegnet af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen i 1819. Løven er et mindesmærke over schweizergarden, som forsvarede Ludvig XVI af Frankrig.

Schweiz Luzern Pilatus Kulm 2021 Foto Rasmus Schoenning Anne Vibeke Rejser (1)
Löwendenkmal i Luzern er tegnet af den danske billedhugger Bertel Thorvaldsen i 1819.

Den mindre kendte Spreuerbro

Få hundrede meter op ad Reuss-floden finder du Spreuerbroen, der også blev først anlagt i 1300 tallet for at forbinde møllepladsen på højre flodbred med de kornmøller, der befandt sig midt i floden. Den oprindelige bro blev ødelagt i 1566, hvorefter den nuværende Spreuerbro blev bygget. På nordsiden af broen ligger Mühlenplatz, hvor du finder hyggelige cafeer og et meget ungdommeligt miljø med masser af børnefamilier.

Den imponerende Jesuitter kirke

Når du står ud på Kapelbroen og kigger mod sydsiden troner den imponerende Jesuitter kirke, der blev anlagt i 1667, i et forsøg på fra katolsk side at bekæmpe reformationen. Det er den første kirke nord for alperne i Schweiz, der er bygget i barokstil, og kirken er udover den spændende arkitektur også smukt indrettet og udsmykket.

Mere tid i Luzern

På begge sider af floden er der masser af små gader for den indkøbsglade turist. På den nordlige side finder du de fleste historiske seværdigheder og Schweizerhofquai, der er en lang promenade langs søen og her hvor både turister og lokale hænger ud på bænke i de grønne områder. I de små handelsgader finder du et et stort udvalg af schweiziske specialiteter, som ure, schweizerknive og ikke mindst chokolade, som landet er så kendt for. Har du god tid kan det anbefales med en gåtur langs Luzernsøens bredder, eller måske en sejltur med en af de mange turbåde ud på søen.

Verdens stejleste tandhjulsbanen på 48% Pilatus Kulm

Ca. et kvarters kørsel fra centrum af Luzern ligger nemlig Pilatus Kulm tandhjulsbanen, der strækker sig 4,6 km og tager dig op til terminalen i 2073 m højde, lige under Esel bjergtinden på Pilatus bjerget. Bjergbanen åbnede allerede i 1889 med damptog, men den blev elektrificeret i 1937 og vognene, der kører på banen i dag, er fra 1937. Hastigheden er på mellem 9 og 10 km i timen, så der er god mulighed for at slappe af og nyde landskaberne mens du langsomt kører forbi. Hvis ikke tandhjulsbanen kan køre pga. sne kan du i stedet komme herop med gondol liften, der også kører fra byen Kriens. Der er fine parkeringsforhold, hvis du er på vej syd- eller nordover. 

Der er ikke koldt på toppen (hver dag)

På toppen er der en enestående udsigt over Luzern og søen, samt udover kantonerne Obwalden og Niedwalden. Der er en restaurant samt hotellet Pilatus-Kulm på udsigtsplatformen ved tandhjulsbanen, og der er god tid heroppe til bare at nyde udsigten og roen. Hvis du er heldig, er der mulighed for at se murmeldyr eller gemser der hygger sig på klipperne. Er du frisk kan du selvfølgelig også vælge at vandre derop, men det kræver god tid min. fem timer og udholdenhed. Du kan selvfølgelig også tage bjergbanen op og gå ned i stedet. 

Bjergtagne oplevelser med verdens stejleste tandhjulsbanen Pilatus Kulm i Schweiz

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser