610 IMG_3739.jpg
Inspiration til ferie i

Rumænien

- landet på grænsen til Balkan

Rumænien blev i mange år regeret af diktatoren Ceausescu, der enevældigt styrede landet med hård hånd. I hovedstaden Bukarest står en af verdens største bygninger - parlamentsbygningen, det tidligere Folkets Hus - som et grotesk minde om diktatorens overdådige byggerier, mens befolkningen led nød. Efter hans fald i 1989 er udviklingen vendt - om end det går langsomt. Vejene er fortsat dårlige og hestevogne ses endnu i bybilledet.

Men Rumænien bærer også på mange kulturelle perler, velbevarede middelalderbyer med historiske borge og prægtige slotte samt andre bygningsværker som er medtaget på UNESCO's liste over verdens kulturarv.