432 Skibet På Vej Mod Pinhao Dourofloden Portugal Anne Vibeke Rejser IMG 8940

Udflugter på Douro-flodkrydstogtet

Google Map...
Portugal - Riis Rejser

Lissabon er hovedstad i Portugal. Ø-grupperne Madeira og Azorerne hører til Portugal.

Befolkningstal: Ca. 10,5 mio.

Areal: Ca 92.391 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 2.374 km

Mest besøgte attraktion: Byerne Lissabon og Porto samt strandene ved Algarve. Også øgrupperne Madeira samt Azorerne er populære - både for at slappe af ved strandene, men også for at vandre i bjergene.

Mere information:

Rejsebureau: Riis Rejser

Turistinformation: Portugal

Salamanca i Spanien

Her besøger vi den fantastiske katedral, universitets kollegium med de fine buegange, Muslingeskalhuset - Casa de las Conchas - der fungerede som hjem for pilgrimme, inden den guidede rundtur slutter på Plaza Mayor, Salamancas største plads. Herefter er vi på egen hånd i et par timer og har mulighed for at udforske byens historiske paladser og kirker med de mange storkereder. For her er mange storke og fra flere af bygningerne, klokketårne og spir ses storkene på deres store reder. Vi runder turen af med at spadsere over den romerske bro til den anden side af Rio Tormes, hvorfra vi har det bedste syn mod den imponerende katedral. (Du kan læse mere om Salamanca her.)

301 Katedralen Set Fra Den Romerske Bro Salamanca Spanien Anne Vibeke Rejser IMG 8843
Katedralen i Salamanca set fra den romerske bro

Spansk aften

Det tager to timer at køre mellem Barca d’Alva og Salamanca og da vi er tilbage på skibet venter os en dejlig spansk aften. Personalet er klædt i spanske kjoler og middagen består af spanske retter - atter med liflig vin ad libitum. I salonen er der efterfølgende underholdning med fire professionelle kvindelige flamingodansere, der giver prøver på deres kunnen ud i de spanske danse som bl.a. rumba, samba, fandango - og flamingo. Meget underholdende

Portvinsrutens imponerende udsigter

Under morgenmaden påbegynder skibets sin rejse tilbage mod Porto. Vi passerer igen slusen i Pocinho, inden der lægger til ved Ferradosa. Herfra kører vi i bus ad Portvinsruten op i landskabet med vinterrasser så langt øjet rækker. Gennem generationer har vindyrkerne her ryddet skov, hugget i bjerget og formet terrasserne til vindyrkningen. Vi gør holdt ved et udsigtspunkt højt over Dourofloden og kan langt under os se vores skib sejle på vej mod Valeira-slusen. 

Vi fortsætter over de pittoreske bjerge til vingården Quinta das Carvalhas, hvor vi i en mindre bus transporteres op mellem vingårdens marker til endnu et udsigtspunkt, hvorfra vi kan se ned til Pinhao, en landsby med ca. 1000 indbyggere. Vi ser stedets vinudsalg og får serveret et glas portvin, inden det atter går mod Pinhao, hvor skibet nu ligger og venter på os.

Banegården i Pinhao

I Pinhao ligger den berømte banegårdsbygning med azulejos - blåtfarvede fajancekakler - fra 1937, der viser forskellige trin i vindyrkningen. Siden 1678 blev vinen herfra sejlet med rabelo-både til Porto. Siden kom jernbanen hertil i 1880.
Samme aften er der gallamiddag på skibet, hvor chefkokken har gjort endnu mere ud af maden.

Lamego - en pilgrimsby

Dagens udflugt går til den kønne by Lamego, der har ca. 11.000 indbyggere, og er kendt for sin valfartskirke Nossa Senhora dos Remedios fra 1761, der ligger højt over bykernen. En gang om året i september kravler pilgrimme på knæ op ad de 686 trappetrin for at få syndsforladelse. Trappen er undervejs på de ni reposer udsmykket med statuer og azulejos.

Tilbage mod byens centrum besøger vi et af byens mange delikatesseforretninger charcuteriet A Presunteca, hvor der bydes på smagsprøver af ost, lufttørret skinke, røget svinemørbrad og lokalt fremstillede pølser m.v. samt naturligvis diverse vine. Også den gotiske katedral Sé, der oprindeligt er fra 1129 med senere renoveringer i 1500- og 1700-tallet, besøges ligesom vi ser det tilstødende renæssancekloster med velproportionerede buegange.

En aften i Porto med Fado-sang

Tilbage på skibet, der i mellemtiden er sejlet til Peso da Regua, venter kokken med klipfiskeboller og vagtelbryst, alt mens skibet fortsætter mod Porto. Undervejs er der lejlighed til at besøge kaptajnen på broen og få lidt at vide om skibet og dets manøvredygtighed. Som en sidste ekstra service sejler kaptajnen skibet ind i Porto havn, så vi får set de gamle bygninger i den nedgående sols svage men varme lys. Flodkrydstogtet sluttes denne aften i skibets salon med prøver på den specielle portugisiske sangstil Fado.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser