Zakopane_06-06-2017_foto_Rasmus_Schoenning-69 www.jpg

Oplev Zakopane - den gamle bjergby

Billede af Rasmus Schønning
Google Map...
Zakopane, Polen

Hovedstaden i Polen er Warszawa. 
Zakopane er landets højstbeliggende by ca. 1.000 moh.

Befolkningstal: Ca. 27.000

Areal: 84 km² 

Afstand fra Danmark: Ca. 1.150 km (fra Padborg)

Tidsforskel: Ingen

Højeste bjerg i Tatra-bjergene: Gerlachovský štít 2.655 m

Sjoveste attraktion: Dom do Góry Nogami – det omvendte hus

Mere information:

Rejs til Zakopane med Riis Rejser

Turistinformation: Zakopane

Bjergenes charme

Zakopane ligger ca. 1.000 m.o.h. og omgivet af bjerge. Mod nord og nordvest ligger de bløde bakker i Gubałówka-højden, der med sine 1160 m om vinteren er et af de mest besøgte skisportssteder, og om sommeren fungerer som udgangspunkt for flere vandreruter. Hele sommeren er der også stort loppemarked med alt fra lokalet kunsthåndværk til made-in-China souvenirs. Både på loppemarkedet på bjerget, samt de mange markeder og boder i selve Zakopane er kendt for at sælge de lokale oste oscypek, der er en særlig traditionel ost fra Tatra området. Osten består af salted fåremælk, der er tilføjet lidt komælk, formet i karakteristiske forme og røget. Vær dog opmærksom på, at hvis du ser ostene i en bod, hvor skiltet ikke tydeligt skriver, at det er oscypek, er der i de fleste tilfælde tale om oste der er lavet på ren ko-mælk, den såkaldte Gołka.
Polske Oscypek oste i ZakopaneMod syd udgør de mere rå og takkede bjerge i Tatra bjergkæden, en naturlig grænse mod nabolandet Slovakiet. Størstedelen af bjergkæden er nationalpark under både Polen og Slovakiet, og der er anlagt mange gode vandrestier. Det er ikke tilladt at forlade stierne, men det er muligt at komme på guidet vandreturer på flere af ruterne. Flere steder, både i  Gubałówka-bjerget og Tatra er det muligt at komme med bjergbane eller lift op i terrænet, hvilket gør adgangen til vandreruterne noget mere tilgængelig.Bjergbanen op til Gubalowka bjerget

Den gamle bjergby

De første skriftlige beretninger om Zakopane stammer fra 1600 tallet, hvor byen havde 43 indbyggere. Byen fik sin første vækst som mineby og centrum for udvinding og udvikling af diverse metaller, men byens udvikling tog først rigtig fart i 1800 tallet, hvor turister fra Krakow og Østrig-Ungarn fik øjnene op for det milde klima. Det betød også en udvikling for den lokale goralé-kultur, og de mange højlændere begyndte at tjene mange penge, ikke bare på deres højlandslandbrug, men også inden for turistindustrien. De mange goralé har en helt separat kultur og sprogdialekt ifht. resten af Polen, og deres kultur blev et symbol på Polens uafhængighedskampe gennem det meste af 1900 tallet. En folklore aften på en af byens restauranter, med traditionel velsmagende goralé husmandskost, lokal vodka og ikke mindst folkemusik og dans er en oplevelse, du sent vil glemme. Det er en livsglæde og fejring af de gamle traditioner, der sætter sig som et herlig minde.
Floklore i Zakopane

Den særlige Zakopane arkitektur

Et andet eksempel på byens historie er den berømte Zakopane byggestil, der blev skabt af den polske maler, forfatter og arkitekt Stanislaw Witkiewicz i slutningen af 1800 tallet. Da Zakopane på grund af den stigende turisme var i kraftig vækst, og mange af de tilflyttede turister byggede deres huse i periodens schweiziske og østrig-ungarske byggestile, indså Witkiewicz, at byen havde brug for sin egen identitet. Som arkitekt på flere berømte huse i byen, heriblandt villaen Koliba, der stod færdig i 1894, og stadig står smukt i dag, bestemte han sig for at tage udgangspunkt i den traditionelle goralé byggestil, der gennem århundreder havde domineret området. Som noget særligt tilføjede han de i forvejen rigt dekorerede træhuse, et touch af den i tiden meget moderne Art Nouveau stil, og havde skabt det der i dag kendes som Zakopane byggestilen. En stil der hurtigt spredte sig til mange nybyggerier i området – og som mange moderne huse stadig lader sig inspirere af. Du kan få mange timer til at gå med blot at vandre rundt i byen og udforske de spændende bygningsværker, der har hver deres helt egen charme.

Zakopane arkitektur

Udflugter til Slovakiets Tatra bjerge

En rejse til Zakopane er også et godt udgangspunkt for at besøge den slovakiske del af Tatra bjergene og ikke mindst den 22 km2 store kunstige sø Liptovsky Mikulas, der blev skabt i perioden 1965-1975, under opdæmningen af floden Vah. Opdæmningen betød, at flere hovedveje, en jernbane og ni landsbyer blev oversvømmet. Før området blev oversvømmet flyttede man dog flere af bygningerne fra landsbyerne til frilandsmuseet Liptov i Pribylina, der byder på et herligt indblik i hvordan livets gang har gået i de små landsbyer, gennem de sidste par hundrede år. Her er et bredt udvalg af både simple bondehuse og værksteder, hvor du kan opleve de gamle værktøjer i aktion, samt det luksuriøst indrettede renæssance chateau.
Tatra bjergene i Slovakiet

Frilandsmuseets kronjuvel

Den tidlige gotiske Jomfru Maria kirke er tvivl Frilandsmuseets kronjuvel. Her findes resterne af de originale kalkmalerier pryder væggene. En anden spændende attraktion i de slovakiske Tatra bjerge er Frihedsgrotten, der blev opdaget i 1921 og åbnet for offentligheden allerede i 1924. Hele grotten er omkring 11 km lang, men den del  du kan opleve på en traditionel tur gennem grotten er 1.150 m lang og der er 913 trin,både op og ned, så et besøg i grotten kræver, at bentøjet er i orden.Kirken i frilandsmuseet Liptov, Polen