211 IMG_4008.jpg

Cykelkrydstogt ved De Mazuriske Søer

Google Map...

Hovedstaden i Polen er Warszawa. 

Befolkningstal: Ca. 38 mio.

Areal: Ca. 312.679 km² 

Afstand fra Danmark: Ca. 673 km til Warszawa

Tidsforskel: Ingen.

Mest besøgte attraktion: De gamle bydele i Warszawa, Krakow og mange af de andre middelalderbyer med paladser, slotte og borge. Men også naturen omkring de Mauriske Søer er værd at besøge.

Mere information:

Rejsebureau: Ruby Rejser

Turistinformation: Polen

Dag 1, Ankomst til Piaski

Vi kom i går med fly til Chopin-lufthavnen i Warszawa og tog derfra med den lokale bus, ca. 20 minutter, ind til centralbanegården. Herfra var der kun 10 minutters gang til vores Hotel Novotel Warszawa Centrum, hvor vi skulle bo natten til i dag. Hotellet er 30 etagers højt og kan ses fra banegården. Inde i banegårdsbygningen samles efterhånden nogle mennesker med en mærkat på deres bagage, som vi kan nikke genkendende til. Vi går derover og hilser på. Det viser sig hurtigt, at de alle kommer fra forskellige steder i Tyskland og at vi er de eneste danske gæster, som skal med på dette cykelkrydstogt ved De Mazuriske Søer i det nordøstlige Polen. Så dukker også den lokale guide op og får samling på alle, der de næste fire timer skal med bus til Piaski, hvor skibet Classic Lady har fast kajplads og venter på os. Piaski ligger ved søen Beldany (Beldansee).
Undervejs i bussen får vi naturligvis set lidt af Polen, men bruger ellers det meste af tiden på bare at slappe af - og igen læse de tyske turbeskrivelser vi har fået udleveret (de findes desværre ikke på engelsk), inden vi først på aftenen er fremme ved Radler-Resorts i Piaski.
Skibet Classic Lady, er bygget i 2003 og har 20 kahytter, hver med to senge (ingen køjer) og rigtig god plads. Man kan faktisk godt have en større kuffert med, som kan placeres under sengen. Alle kahytterne er fordelt på to dæk og er udvendige, dvs. har vindue, der kan åbnes på klem. Kahytterne har naturligvis eget bad og toilet samt aircondition til de varme dage og centralvarme til de kolde. Her er ingen TV eller radio. Det kan næsten ikke være bedre.

Hjælpsom besætning

De meget hjælpsomme medarbejdere lige fra matros, over tjenere til kaptajn giver en hånd med at få bagagen båret til de tildelte kahytter, hvorefter vi kan sætte os til bords i salonen. Vi fordeler os ved seksmandsborde, således at grupper der rejser sammen sidder ved samme bord. Vi er så heldige at komme til at dele bord med et par fra Bayern samt vores to cykelguider, som alle taler lidt engelsk.  
Personalet præsenteres og vi får lidt at vide om programmet, bl.a. at vi deles i to mindre hold, som cykler med ca. 15 minutters mellemrum, hvilket er udmærket. 
Men - selv om solnedgangen denne aften er smuk, lover vejrudsigten for i morgen desværre ikke godt vejr! Efter middagen forsøger vi sammen med guiderne at finde ud af, hvor vi præcis er og hvor vi skal hen - set på det udleverede polske cykelkort, der ikke har de tyske navne, som optræder i programmet. Helt let er det nu ikke, men vi er jo i gammelt tysk område (Østprøjsen), hvor tysk har været dominerende i generationer. Vi får de vigtigste tyske navne noteret på vores cykelkort. Nogle ønsker selv at bestemme tempoet og cykler alene. Det er dog heller ikke på alle disse cykelkrydstogter, at der er lokalguide med på cyklturen.                                                                                                         

Dag 2, Bustur i øsende regnvejr

Iflg. programmet skulle vi have cyklet fra Piaski til Pisz (Johannisburg), men vejrguderne holder i dag hvad de har lovet. Det siler ned og motivationen til at blive gennemblødt på en cykel er på nulpunktet. Vores lokalguide har en alternativ plan. Kan der blive enighed blandt alle gæsterne om hver at betale 10€ vil han trylle en bus frem og i stedet arrangere en bustur til områder vi ellers ikke ville få se på turen. Og sådan bliver det - heldigvis.
Turen går til byen Reszel (Rössel,) der ligger vest for søerne og her ser vi den tyske ridderborg fra 1300-tallet samt den gamle kirke og får lejlighed til at spadsere lidt rundt i den middelalderlige bykerne. Men det er vådt! 
Vi kører derefter til den barokke kirke Swieta Lipka - Det Hellige Lindetræ - der er en arkitektonisk perle bygget mellem 1687 og 1693, men "desværre" er under renovering, så hele facaden er indhyllet i byggestilladser. Indvendigt er her dog vidunderligt - en overdådighed i malerkunst og udsmykning af vægge og lofter. Vi lister ind under afslutningen på søndagens messe og da kirkegængerne forlader kirken, får vi mulighed for at overvære en orgelkoncert. Og det skal indrømmes, at hårene rejser sig på mig, da der sættes i med Bach's Toccata og Fuga i d-mol, der klinger skønt i det store rum. Vi hører flere andre stykker (Verdis fangekoret, Schuberts Ave Maria m.fl.) og koncerten afsluttes med de trompetblæsende engle, der pryder orglet, pludselig sættes i bevægelse. En noget uventet oplevelse, men sjovt at se i en katolsk kirke.
Da vi er tilbage ombord på Classic Lady, er regnen ophørt og kaptajnen sætter kurs nordpå op gennem den smalle sø Beldany (Beldansee) og et sving ud i den største af De Mazuriske Søer, Sniardwy (Spirdingsee), for derefter at sejle til byen Mikolajki (Nikolaiken), hvor vi skal ligge i nat.

Dag 3, Omkring Wolfsschanze

Vi starter denne solbeskinnede morgen med en skøn sejltur gennem den smalle og langstrakte sø Talty (Talergewässer) til byen Ryn (Rhein), mens vi indtager morgenmaden. 
Fremme står cyklerne parate til os. Det er alle unisex-cykler (lav indstigning) med syv gear og kraftige dæk. De lånte cykeltasker er pakket med regntøj og lidt at drikke og nu er vi klar til endelig at få rørt benene. Vores lille gruppe på 11 personer følger en delvist markeret rute - markeret ved en lille cykel på træerne - mod landsbyen Nakomiady og vi er kun cyklet få kilometer før jeg spotter et par traner, der spankulerer inde på en mark. Hurtigt får jeg vredet mig af cyklen og placeret mig bag et træ, for at komme på "skudhold". Jeg følger tranerne lidt, men de bliver nervøse over de øvrige cyklister, som tranerne grangiveligt kan se længere fremme, tager tilløb og letter.
Inde i landsbyen cykler vi forbi den første storkerede på turen, hvilket naturligvis vækker en del begejstring, da der sidder en stork med unger i den. Det skal senere vise sig, at vi kommer til at se et utal af storke, da netop dette område er kendt for at huse ca. 1/3 af alle de storke, som kommer til Europa. 
Ved Owczarnia gør vi holdt ved en lille museumskro og friluftsmuseum, der har en privat samling af gamle bondemøbler og landbrugsting. Vi får lidt at drikke, inden turen fortsætter gennem først mere kultiveret marklandskab og senere på sandede stier gennem tæt skov frem til Gierloz.

Wolfsschanze - Ulveskansen

Cyklerne parkeres ved indgangen til stedet, hvor Hitler havde sit hovedkvarter under 2. verdenskrig - fra juni 1941 til november 1945. En lokal guide beretter på næsten uforståeligt prøjsisk dialekt, hvad vi ser, mens han guider os rundt mellem de ca. 80 forskellige knuste bunkere. Tonsvis af beton i bedste kvalitet er blevet anvendt, sammen med førsteklasses stål i armeringen. Murene er op til 8 meter tykke. Og det ses. Betonen smuldrer ikke og stålet ruster ikke væk!
Da russerne rykkede frem og tyskerne i januar 1945 kunne se, at de måtte fortrække, forsøgte tyskerne selv at sprænge bunkerne i luften. Ikke én af bunkerne er intakt. Vi ser mindesmærket på det sted, hvor en gruppe officerer med von Stauffenberg i spidsen den 20. juli 1944 gennemførte et mislykket attentat mod Hitler. De blev alle efterfølgende henrettet.
I bunker nr. 13 - Hitlers egen bolig - samles vi i midten af ruinen og får et indblik i hvor enormt dette har været. Og her manglede intet for at opretholde et endog ødselt liv i overdådig luksus. Også Herman Göring havde sin bunker (nr. 16) her, ligesom andre af Hitlers nærmeste. 

I tordenvejr

Vi spiser frokost i stedets kantine og er derefter klar til sidste etape på dagens cykeltur. Nu vælter sorte skyer ind fra vest og et usædvanligt kraftigt tordenvejr fejrer hen over hovederne på os. Det regner så kraftigt, at vi bliver nødt til at søge læ under et lille skur på en campingplads ved søen Kisajno (Kissainsee). Der går et kvarter. Lynene slår ned omkring os og ingen tør flytte sig det mindste. Endnu et kvarter. Så letter det, men drivvåde træder vi i pedalerne resten af vejen til byen Wilkasy ved søen Niegocin (Löwentinsee), hvortil vores flydende hotel har flyttet sig hen, mens vi har cyklet.
I kahytten, der er flot rengjort, tænder vi for radiatoren for at få lidt varme og tørret tøjet. Bedre bliver det, da vi i salonens bar bestiller polsk honningvodka og helt godt har vi det efter at kokken har serveret to forskellige slags supper for os, efterfulgt af en tallerkenret og dessert med kaffe.Dagens etape blev på ca. 50 km.

Dag 4, Gizycko (Lötzen) og søen Goldopiwo (Goldapgar)

Et totalt vejrskifte. Klar blå himmel. Blishøns og lappedykkere svømmer omkring Classic Lady, da jeg ser ud af kahyttens vindue denne morgen. På den anden side af en lille bugt ligger byen Gizycko, som vi starter dagens cykeltur med at besøge. Turen går forbi gamle bygninger, der er under renovering og langs en af de kanaler, der binder hele søsystemet sammen. Faktisk kan man sejle ca. 70 km fra den ene ende af søerne til den anden. Ved Luzanski-kanalen i Gizycko ser vi den unikke mekaniske drejebro, der er eneste forbindelses vej mellem bydelene her. Så når broen er drejet til siden stopper det al trafik i mere end en time!
På denne herlige sommerdag går turen igen over landlige omgivelser mod søen Goldopiwo, som vi runder på dels brosten og dels sandvej. Det er ikke lige let at cykle i det løse sand og flere gange må vi af og trække cyklen frem over de små bakker. Vi ser ikke meget af søen, da skoven er tæt, men holder et hvil ved en lille åbning, hvor vi kan spadsere ned til vandet, hvor der er mulighed for en svømmetur. Vi er ikke helt alene i skoven. Vi er nærmest omsværmet. Så det er godt, at vi har husket myggebalsammen. 

Besøg på Boyens fæstningsanlæg

Turen fortsætter - men nu også med udsigt til andre søer - inden vi passerer Pozezdrze og følger landevejen tilbage mod Gizyco. Her besøger vi det gamle prøjsiske fæstningsanlæg Boyen, inden vi returnerer til Wilkasy.
Under middagen gennemgår vores rejseguider morgendagens program, der starter med en sejltur allerede kl. 7.30, hvor efter dagens cykeltur vil begynde kl. 9. Dagens etape blev på ca. 54 km.

                                                                                         

Dag 5, Når man fotograferer storkemad

Denne morgen vågner vi også tidligt ved at små bølger skvulper mod skibets side. Der er en befriende ro på hele skibet og vejret er igen så indbydende, at vi går fra borde før alle andre har fået øjne for at nyde morgenen langs stranden. En lystfisker har været tidligt ude, for han har allerede sin spand fuld af små sardinlignende fisk, som han i en lind strøm trækker op af søen. Vi går en tur op i skoven og beslutter at vandrer rundt om den nærliggende campingplads, hvorfra vi gennem en ulåst dør i hegnet omkring campingpladsen kan komme tilbage til skibet. Undervejs bliver vi optaget af at fotografere storkemad (frøer) og glemmer naturligvis både tid og sted. Lige indtil det pludseligt slår ned i mig - skibet sejler kl. 7.30!!
Et hurtigt kig på uret fortæller, at klokken netop er 7.30. Måske aspirerer jeg til en 100 meter distancen, for aldrig har jeg accelereret så hurtigt. Jeg når frem til døren i hegnet, netop som Classic Lady glider ud på morgenens sejlads ned gennem Niegocin (Löwentinsee). Døren er låst. Nu er gode råd dyre. Vi står isolerede indelukket på en campingplads uden papirer - uden turbeskrivelse - uden telefon - uden morgenmad!
Heldigvis er en mand ved at sætte alle vore cykler på en trailer for at fragte dem til udgangspunktet for dagens cykeltur, der starter ved Kanal Szymonska ikke så langt fra byen Ryn (Rhein). 
Jeg kalder ham hen til mig og spørger, om vi kan køre med ham. Det er der ingen problemer i. Om han kan ringe til skibet og fortælle, at vi kører med ham? Han ringer og de ombordværende får under morgenmåltidet at vide, at skibet har "mistet" to passagerer! Om han har nøgle til døren i hegnet? Nej, men han vil vente, mens vi går den halve time tilbage hele vejen rundt om campingpladsen og ned gennem skoven, hvor vi kom fra.

                                                            

Smuk natur trods alt

Havde han ikke været der, havde gode råd været dyre, men mon ikke turistkontoret i byen kunne have hjulpet? Vi erfarer i hvert fald, at det er uklogt at forlade skibet før morgenmaden - for man glemmer tid og sted i naturen! Vi går glip af den smukke sejltur, men kan så til gengæld følge Classic Lady glide ind i Szymonska-kanalens stille vand, hvor skibet jager en fiskehejre op. Vores venner står fremme i skibet og vinker til os, da skibet ligger til ved en lille anløbsbro. Vi møder en enorm hjælpsomhed fra både medrejsende og besætning, som beder os tage det roligt og få noget morgenmad inden cykelturen og i løbet af 20 minutter er vi alle klar til at komme på sadlerne.

Over land og gennem by

Første etape går på toppede brosten og nogle sandede veje til byen Ryn, hvor ruinerne af en middelalderlig tysk ridderborg fra anden halvdel af 1400-tallet nu er genopbygget og renoveret til et af Polens allerflotteste hoteller - Hotel Zamek i Ryn. Vi ser den store riddersal, restauranter i smukke rustikke lokaler med hvælvede buer i rå sten og naturligvis ser vi stedets "spøgelse" i fangekælderen under vindeltrappen til tårnet.
I den lille landsby Krzyzany har vi atter storke kun et par meter over vore hoveder og på den fortsatte tur kommer vi til at opleve mange flere storke. I nogle af byerne er her flere storke end indbyggere!

                                                                                                                    

Stor humor på østprøjsisk dialekt

Vi er kommet til Pensionat Christel i landsbyen Sadry, hvor indehaveren Christina har kaffe og hjemmebagt sandkage parat til os - dagens frokost. Mens vi indtager kaffen, beretter hun om livet på stedet, en tidligere gård, hvor hun og manden nu driver pensionat samt et privatejet bondemuseum. Hun er den rene skuespiller og fortæller med en lune og humor, der får de fleste af vores tyske venner til at brøle af grin. Desværre er det umuligt for os at forstå meningen, da Christina taler på østprøjsisk dialekt. Flere af vores tyske venner kan heller ikke følge helt med. Men det ene latterbrøl efter det andet, må jo tyde på, at hun er sjov og særdeles underholdende.                                           

Storke på naboejendommen

Vi lister i stedet uden for på gårdspladsen, hvor jeg hører nogle storke klappe med næbbene. Der må altså være storke i nærheden og ganske rigtigt finder vi på naboejendommens tag en storkerede med unger samt to voksne storke. Vi betragter disse for os så sjældne fugle, mens vore rejsevenner får drukket kaffen færdig.             

Turens højdepunkt

Nu fortsætter turen lidt op i højderne, hvor vi kommer op i 151 moh. med en pragtfuld udsigt udover søerne Rynskie og Talty. Også her må vi flere gange af cyklen for at trække gennem det tørre, løse sand eller hvor vandet endnu ikke er sivet væk - forbi store vandpytter. Men det er alle anstrengelserne værd med et så skønt landskabssceneri.

Et festligt indslag

Classic Lady er i mellemtiden flyttet tilbage til kajpladsen ved Mikolajki og vi når frem i god tid inden aftenens grill-fest ved Hotel Amaz lige ved kajen. Nogle musikanter synger og spiller, og efter den grillede mad byder musikanterne op til fælles kædedans og polka i den lyse aften. Dagens etape blev på ca. 42 km.

Dag 6, Bytur, svanesø og dyreopdræt

I vores cykelgruppe er der stemning for at supplere dagens planlagte etape med en ekstra udflugt til Svanesøen - Luknajno (Lucknainer) - så vi cykler til Mikolajki, hvor vi ser den evangeliske kirke og får tid til på egen hånd at se denne udprægede turistby, hvorfra der er flere udbydere af skibssejlads til ture på søerne. Den centrale del af byen domineres af hoteller, restauranter og souvenirbutikker og er blandt De Mazuriske Søers foretrukne sommerferiesteder.
Vi fortsætter ud ad landevejen forbi blomstrende marker mod naturreservatet Luknajno og når gennem skoven ind til søen, som vi kan betragte fra et fugletårn. Her er normalt tusindvis af knopsvaner, men i dag er her kun nogle få hundrede længst væk i søen. Den uro vi skaber ved at 12 mennesker på én gang skal op og ned i fugletårnet, får skræmt en hejre op fra sivene og den glider bort med et par store vingeslag.

Heste og andet opdræt ved Popielno

Tilbage gennem Mikolajki og ned langs søen til en kabeltrukket gammel færge, der bringer os over Beldany, og vi når frem til Popielno. Her besøges naturmuseet og vi ser og hører om det opdræt og de forsøg, der foretages med både bævere, hjorte og bison. Der berettes om forsøg med at fremavle et 3. gevir hos hjorte, hvilket jeg er helt uforstående over for! 
Og bæverne her lever under kummerlige forhold i noget der minder om en tidligere svinesti og vi får forklaret, at netop disse bævere bruger man ved TV-optagelser, da bævere ude i naturen jo er natdyr og er svære at få øje på! Jeg måber! 
Centrets enlige bison er fremavlet på nogle dele amerikansk bison, lidt europæisk bison og en del sort malkeko! Avlsprojektet forsøger at reetablere en europæisk bison.
Området har også en stor bestand af fritgående "vilde" heste af racen Tarpan. Der løber omkring 80 heste rundt ude i skovene, men dem ser vi ikke. Vi besøger i stedet nogle tillidsfulde heste i en fold.
Frokosten kan købes på den nærliggende campingplads, som er eneste mulighed i området, men det virker noget uhumsk, så vi springer frokosten over i dag. Til denne dag kan det anbefales selv at købe lidt frugt/chokolade i Mikolajki om formiddagen og tage det med på turen.
Turen afsluttes derefter gennem skoven sydpå til Piaski, hvortil Classic Lady har flyttet sig til i løbet af dagen. Dagens etape blev på ca. 30 km.

                                                

Dag 7, Med pram på floden Krutynia (Krutinnen)

Vi cykler mod byen Ruciane-Nida og videre mod Wojnowo (Eckertsdorf), hvor vi mod entré kan komme ind og se den russisk-ortodokse kirke. På vej videre mod det flotte russisk-ortodokse kloster lidt længere fremme ad ruten passerer vi en nyslået græsmark, der bare dufter så skønt. Inde på marken spankulerer storke tilsyneladende helt uanfægtet af bonden, der er ved at vende græsset. Ved et hus opdager vi en stork, som er ved at samle mos og tørret græs til sin rede. Den lader sig heller ikke forstyrre af, at vi er nogle der går ganske tæt på den for at fotografere.

Pas på trafikken

På den stærkt befærdet hovedvej cykles i en lang række helt ude i vejsiden. Det er et "farligt" stykke vej, for polakkerne kører som gale og overhaler gerne ved fuldt optrukne midterlinier og i uoverskuelige sving. Nå, dem om det! Vi slipper gennem og drejer atter ind på en stille skovvej i den sydlige del af den store mazuriske nationalpark. Vi cykler frem til nogle idylliske små øer, hvor bæverne sætter præg på omgivelserne. Og stopper også ved nogle af skovens mere markante træer, der nu står som naturmindesmærker - træer på mere end 500 år eller træer, der på forunderlig vis snor sig om hinanden som "Det Forelskede Par".

Flodsejlads

Ved byen Krutyn spiser vi frokost på en af byens restauranter, inden vi sætter os til rette i 8-personers fladbundede pramme, som stages frem gennem floden Krutynia. Her er det ren idyl at sidde og iagttage fugle og fiskene i det lave krystalklare vand. Åkander pryder vandoverfladen og fuglenes sang er en fryd. Man forstår, at dette sted er særdeles populært for både kano- og kajakfolk. Her kan hele familien komme på "skovtur".

Hønsemutter og -fatter

I nærheden af byen Utka stopper vi for at samle alle i gruppen op, og får øje på en høne med 8-10 kyllinger inde i en have. Vi synes alle de er søde og skal til at fotografere, men så forsvinder dyrene. Fatter i huset har fra haven set hvad der foregår og byder os indenfor, mens han forsøger at få viftet høns og kyllinger frem af buskadset. Men kyllingerne gemmer sig. Først da mutter kommer til og lokker hønsene frem med lidt brød, kan vi iagttage dyrene. Og naturligvis disse søde mennesker, som måske netop da, fik dagens store oplevelse med 12 fremmede mennesker på besøg i haven.

En af de flotteste aftener

Vi returnerer til Piaski via Ruciane-Nida, dog uden at se selve byen. Det er sidste aften på vort flydende hotel og i morgen tidlig kører bussen os tilbage til centralbanegården i Warszawa.
I løbet af dagen har skibets kok kreeret en afsluttende festmenu og mætte og fyldt med dagens gode oplevelser - efter vores mening den allerbedste cykeldag i hele ugen - spadserer vi en aftentur langs stranden i Piaski og bare nyder freden, der hviler over hele området i skumringstimen. Dagens etape blev på ca. 43 km.