753 IMG_3835.jpg
Byvandring i

Det klassiske Warszawa (1/2)

Google Map...

Hovedstaden i Polen er Warszawa. 

Befolkningstal: Ca. 38 mio.

Areal: Ca. 312.679 km² 

Afstand fra Danmark: Ca. 673 km til Warszawa

Tidsforskel: Ingen.

Mest besøgte attraktion: De gamle bydele i Warszawa, Krakow og mange af de andre middelalderbyer med paladser, slotte og borge. Men også naturen omkring de Mauriske Søer er værd at besøge.

Mere information:

Rejsebureau: Ruby Rejser

Turistinformation: Polen

Mod Stare Miasto - byens centrum

Flere steder i byen ses spor fra krigen bl.a. fra den tidligere jødiske ghetto, på museerne og ved de mange mindesmærker, men her er også spor efter mere end 40 års tungt åg påtvunget fra Sovjet, med dens ensretning, overvågning og stikkeri.

I dag er Warszawa er frisk, grøn og dynamisk by, hvor der hele tiden sker noget ganske uventet - specielt i 2009 på 20-årsdagen for jerntæppets fald.

Vi har været på cykelkrydstogt ved De Mazuriske Søer med Ruby Rejser og bruger et par dage til at gå på opdagelse i Warszawa med vægt på historiske steder, arkitektur og grønne områder, men vil denne gang ikke besøge museer. Det er vejret alt for godt til og tiden knap. 

Vi har base på Hotel Novotel Warszawa, ca. 15 minutters gang fra "Kongevejen" som løber fra Kongeslottet i nord forbi Lazienki Parken til det prægtige Wilanow Slot i syd.

For at komme til byens absolutte centrum spadserer vi op ad Nowy Swiat, der udgør en del af "Kongevejen", som er prydet med træer og farverige blomster i kummer på begge sider af gaden. Her er mange spændende specialforretninger, caféer og restauranter - og en stadig strøm af forretningsfolk, studerende og turister,

På en lille plads står en statue af den polske astronom Nicholas Copernicus (1473 - 1543), der fremkom med teorien om, at Solen - og ikke Jorden - var universets centrum. Statuen, der er 2,8 meter høj og blev skabt af danske Bertel Thorvaldsen, overlevede krigen mirakuløst ved at være skjult for nazisterne på en losseplads.

Skråt over for ligger den flotte 2-tårnede katolske Helligkorskirke, oprindeligt opført mellem 1679 og 1696, og bl.a. berømt for at den polskfødte komponist Frederik Chopins (1810 – 1849) hjerte - efter hans eget ønske - er indsat i en urne i en af kirkens søjler. I 2010 fejrer hele byen komponistens 200 års fødselsdag med masser af koncerter.

Længere fremme i gaden ses den pompøse indgang til Warszawas Universitet. Intet under, at her er mange unge mennesker.

Den Ukendte Soldats Grav

Vi forlader "Kongevejen" og spadserer til venstre ad Traugutte for at slå et smut forbi Det Etnografiske Museum og Nationalgalleriet inden vi kommer til Ogród Saski Parken, et af Warszawas mange grønne områder, der er et yndet sted at spadsere mellem de mange statuer og springvand. 

På en stor plads foran parken findes Den Ukendte Soldats Grav placeret under arkaderne fra det tidligere Sasko-palads, der blev bombet under krigen. Her brænder en evig ild for Polens faldne helte fra såvel 1. som 2. verdenskrig overvåget af soldater med stenansigter! 

Pladsen benyttes bl.a. til militærparaden på uafhængighedsdagen den 11. november.

Tilbage på "Kongevejen"

Vi spadserer forbi Teateret og Operaen tilbage til Kongevejen. Lige ved siden af Universitetet ses Monument for Boleslaw Prus foran St. Joseph stiftelsens smukke barokkirke, oprindeligt bygget mellem 1725 – 1768.

På denne 20-årsdag for friheden er her usædvanligt mange mennesker forsamlet foran Præsidentpaladset. Måske i håbet om at se præsidenten. På pladsen foran paladset står en rytterstatue af en tidligere prins og general - også udført af Thorvaldsen. Den originale statue blev ødelagt under krigen, men i Danmark fandtes fortsat den originale form og efter krigen skænkede Danmark polakkerne en ny statue.

Det var her i paladset, at dokumenterne for den østeuropæiske forsvarsalliance Warszawapagten blev underskrevet i 1955 og Warszawa-traktaten for normalisering af forholdene mellem Polen og Tyskland blev underskrevet i 1970. Og det var her at forhandlingerne med Solidaritet skete i 1989. 

Warszawapagten blev opløst i 1991 og siden 1994 har paladset været præsidentens residens. 

St. Annas Kirke

Kirken, grundlagt i 1454, ser måske ikke ud af så meget udefra med sin nyklassiske facade fra 1800-tallet, men er et overdådigt overflødighedshorn indvendigt - ikke mindst det historiske orgel og det vidunderligt malede loft.

Over indgangen til kirken hænger denne dag et stort portræt af den tidligere Pave Poul II. Den polskfødte pave besøgte landet et par gange, mens han var pave og havde stor betydning for polakkerne - og ikke mindst i processen omkring Solidaritet og Jerntæppets endelige fald.                       

Kongeslottet

En sød pige klædt i et koket kostume tager smilende imod os, da vi træder ud på pladsen foran Kongeslottet.
Slottet er oprindeligt fra 1200-tallet og udvidet flere gange. Først boede de forskellige hertuger her og fra 1526 blev det kongernes residens. 

Efter Warszawa-opstanden i 1944 sprængte tyskerne slottet systematisk i stumper og stykker og først i 1971 blev det besluttet at genopføre det. Der blev samlet penge ind blandt polakkerne og i 1974 fik slottet sit nuværende udseende.

Vi vælger ikke at besøge slottet denne fine solskinsdag, det må vente til en anden gang. Men det kunne være nok så interessant at se de prægtige sale og ikke mindst galleriet med de næsten fotografiske malerier af byens huse, som kunstmaleren Canalletto skabte i 1700-tallet – og som hele den indre by blev rekonstrueret efter. 

Midt på pladsen - på en 22 meter høj søjle - står en statue af Kong Sigismund III Vasa, (polsk: Kong Zygmunt) der flyttede hovedstaden fra Krakow til Warszawa. Søjlen blev rejst af hans søn i 1644 og blev også sprængt i luften i 1944, men genopbygget i 1949.

En gade med toppede brosten fører videre frem mellem de genopførte klassiske huse til den gamle markedsplads - byens centrale torv - men vi går en lille omvej rundt om bymuren.

Omkring bymuren

Langs bymuren, der løber halvvejs rundt om den sydvestlige del af bymidten, ses flere statuer fra forskellige perioder af Warszawas historie - fra middelalderens tyske ridderorden over skomageren Jan Kilinski, der ledede borgerne under opstanden, til den rørende barnestatue Den Lille Oprører - rejst i 1983 til minde om de unge spejdere, som også deltog i Warszawa-opstanden i 1944.

Hvor bymuren slutter, kommer vi frem til den gamle byport Barbakan ved voldgraven.

Bygningen var oprindeligt fra 1548, men genopbygget i begyndelsen af 1950’erne. Rundt omkring byporten ses mange kunsthandlende og almindelige souvenirhandlende. 

En gade fører ind til Den gamle Markedsplads - men den gemmer vi lidt endnu.                                                 

Den Nye Markedsplads

I stedet går vi i modsatte retning til Den Nye Markedsplads, som slet ikke er så ny endda. Pladsen, der lå uden for den gamle bys mure, blev i 1400-tallet et lille selvstændigt samfundog her var oprindeligt også mange træhuse, handelsmænd og eget rådhus. 

Senere kom barokke og nyklassiske murstenshuse til - men alt blev ødelagt i 1944. 

I dag er stedet et ganske roligt sted, sammenholdt med Den Gamle Markedsplads. Den ene ende af markedspladsen prydes af den smukke hvide Skt. Kazimierz Kirke (St. Casimirs Kirke) bygget mellem 1688 -1692. 

Under krigen fungerede den som hospital og beskyttelsesrum for byens borgere, men 1000 mennesker måtte alligevel lade livet under bombardementerne. Kirken blev genopbygget mellem 1947 - 1950. 

Ad en af de mange pittoreske brostensbelagte sidegader spadserer vi forbi Helligåndskirken frem til byens absolutte centrum - Den Gamle Markedsplads.

Den Gamle Markedsplads

Helt tilbage i 1300-tallet var her træhuse med håndværkere og handelsmænd og en livlig handel på markedspladsen. I 1400 tallet kom et rådhus til, og flere slagterhuse og hestestalde blev bygget. Op gennem århundrederne blev der bygget flere stenhuse, en bymur med tårne og byporte kom til, og den gamle bydel med sit næsten firkantede torv blev skabt, så det i 1700-tallet fik sit nuværende udseende.
Takket være fine malerier fra 1700-tallet har man, som nævnt, kunne rekonstruere den gamle bydel efter krigen, så vi i dag kan nyde de mange smukke bygninger, der omkranser stedet - en af Warszawas allersmukkeste pladser.

Her er et leben med musikere, der optræder med jazz i det ene hjørne, en lirekassemand, der specielt er populær hos skolebørnene, da han også sælger slik, optager pladsens midte, og i det andet hjørne sidder en duo og spiller Vivaldi. Markedspladsen bugner af caféer og restauranter og midt på torvet ses Warszawas våbenbærende havfrue.

Warszawas havfrue

Sagnet fortæller, at to havfruesøstre svømmede mod den baltiske kyst. De var begge meget smukke selv om de havde fiskehale og ikke ben. Den ene besluttede at svømme op i de danske sunde og kan i dag ses på en sten ved indsejlingen til Københavns havn. Den anden svømmede til Gdansk og op ad Wisla-floden. Hun fandt en dejlig sandstrand netop ud for den gamle by og besluttede at blive. 

Fiskerne, der plejede at fange deres fisk her, kunne ikke forstå, hvorfor de ikke længere fangede noget, for fiskene blev sluppet løs igen af havfruen. Fiskerne besluttede at fange og tilintetgøre synderen. Men da de hørte havfruens vidunderlige sang opgav de deres forehavende og kom i stedet til at elske hende højt.

En dag kom en rig købmand gående langs stranden og så den lille havfrue. Han besluttede at fange hende, så han kunne tjene penge ved at vise hende frem på markedspladserne. Han udførte sin onde plan, fangede havfruen og holdt hende indespærret i et træskur uden tilknytning til vandet. Hendes gråd blev hørt af en ung fiskersøn og sammen med en ven befriede han havfruen. Taknemmelig for dette svor hun, at hvis nogen af byens indbyggere nogensinde kom i fare, ville hun beskytte dem.

Det er derfor at Warszawas havfrue har både sværd og skjold, så hun kan beskytte byen og dens borgere.

Veteranbiler

På vejen tilbage mod hotellet stoppes vi af et lille show. Ud for Hotel Bristol på "Kongevejen" er veteranbilklubben samlet. Folkene er iført elegant tøj i samme årgang som de fine bilmodeller, og fra balkonen på hjørnet af Hotel Bristol gjalder højtaleren ud over gaden. 

Vi forstår naturligvis ikke hvad alt dette går ud på, men folk ler og har det herligt. Det smitter.

Længere nede ad gaden spiller et band jazz fra en tribune.

Der sker altid noget uventet i Warszawa.