IMG_0104.JPG

Passo Tonale - måske Italiens mest børnevenlige skisportsted

Google Map...
Passo Tonale

Passo Tonale ligger i passet mellem Valcamonica og Val di Sole i regionen Lombardiet i Trentino.

Højde: 1883 moh         

Afstand fra Danmark: Ca. 1.300 km fra den dansk tyske grænse

Antal pister: 340 km fordelt på 40 blå, 55 røde og 25 sorte

Langrend: 21 km mellem Ponte di Legno og Passo Tonale

 

Bedste pizza: Pizzeria Bar Alpi på Via S. Bartolomeo 3, men der er også mange gode ude i terrænet

Gode hoteller: For familier Grand Hotel Miramonti. Mest luksus Hotel Delle Alpi

Mere info:

Turistinformation: Italien

Turistinformation: Trentino

Turistinformation: Passo Tonale

Passo Tonale – meget italiensk

Hele 1.883 meter over havets overflade ligger en anderledes og meget spændende skidestination, med et meget italienske navn, Passo Tonale. Passo Tonale

En lang hovedgade

Byen består af en lang hovedgade med hoteller, restauranter og butikker på hver sin side af vejen. Her finder du simpelthen alt, hvad du skal bruge. Der er skiudlejning og butikker med skiudstyr. Der er hoteller og ferielejligheder i alle prisklasser og standarder og det er fint, så der er noget til alle feriebudgetter.

Stort åbent bjergpas

Der er ca. 1.300 km fra Danmark til Passo Tonale, så en overnatning undervejs kan anbefales. Når du så kommer frem venter der 340 km reparerede pister fordelt på 40 blå, 55 røde og 25 sorte, som er de sværeste. Dem er der ikke så mange af, hvilket er et godt bevis på, at Passo Tonale er et fremragende familiested. De fleste pister ligger på en langstrakt bjergvæg – byen er også langstrakt og det gør, at du sjældent bor langt fra en lift. Endnu en fordel for børnefamilier, fordi der er meget at holde styr på med hjelme, briller, handsker, skistave. luffer mm.Passo Tonale

Skiskole på dansk

Skiskole er der naturligvis også og her er der også danske skilærere, som kan hjælpe både børn, og nybegyndere godt på vej i sneen. Øvede skiløbere, der gerne vil ud og prøve kræfter med de stejleste pister, kan tage op på gletscheren i over 3.000 meters højde. Her viser bjergtinderne sig fra deres smukkeste side. På samme tid betagende og barsk. Det er den mest suveræne fornemmelse at klikke sin ski på, og så bare suse ned gennem den hvide sne. Den følelse er belønningen, efter alt det du lærer på skiskolen. Børn kan komme på skiskole med dansk skilære allerede fra de er fire år, og når først børnene er dus med skiene og nyder skiløbet, kommer hele belønningen, hvor man som familie er aktiv sammen og får de gode ferieoplevelser.Passo Tonale

Passo Tonale har det hele - hygge, god mad og suveræne pister

Det er ikke svært i Passo Tonale, hvor hyggen, den gode mad, de smukke landskaber og et behageligt klima, får ferien til at gå op i en højere enhed. Pister i alle sværhedsgrader er lige ude for døren og området er overskueligt, uden at være for småt. Der er gode dagsudflugter til Ponte di Legne, Temù og gletscheren. Om aften kan du nyde den suveræne mad og vin, som Italiens er så kendt for. Vi fandt byens bedste pizza på Pizzeria Bar Alpi på Via S. Bartolomeo 3.

Pizzaria Alpi Passo Tonale

Passo Tonale by night

Om aften er Passo Tonale også hyggelig både, hvis du vil ud at spise eller have en drink. Der er diskotekter og barer med musik, men Passo Tonale er ikke en festby, hvilket også gør det til en hyggelige familievenlig destination. Flere hoteller er decideret familiehoteller med all inclusive og aktiviteter på hoteller for børnene.