Alt du skal du opleve rundt om Gardasøen
Log ind Log ind
Alt du skal du opleve rundt om Gardasøen

Alt du skal du opleve rundt om Gardasøen

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Riis Rejser

På en uges ferie kan du sagtens nå Gardasøen rundt og snuse den søens mange perler. Denne tur tager udgangspunkt i byen Riva del Garda ved søens nordlige bred.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Gardasøen - utrolig populær

Gardasøen ligger i det nordlige Italien, i smørhullet mellem de tre regioner Veneto, Lombardiet og Trentino-Alto Adige. Med sine 370 km2 er det uden tvivl Italiens største sø – og en utrolig populær destination blandt danske turister. Hele vejen rundt om søen findes der små byer med hoteller og campingpladser, der besøges af tusindvis af gæster, året rundt, især på grund af det milde og behagelige klima. De smukke bjerge omkranser søen og er med til at gøre stedet meget smukt, uanset hvor i området du befinder dig. De snoede veje kan til tider være en udfordring.

Historiske Riva del Garda

Riva del Garda, som vi overnatter i, ligger i den nordvestlige del af Gardasøen, for foden af de italienske alper. Byen har gennem tiden været omstridt – og har været under flere herredømmer, herunder Republikken Venedig, bispesædet i Trent og det Østrig-Ungarske imperium. Siden afslutningen af første verdenskrig, har byen dog sammen med resten af Trentino, hørt til Italien. Riva er en gammel by – hvilket også ses på de mange gamle men velholdte bygninger, som f.eks. den gamle borg fra 1100 tallet, og klokketårnet Torre Apponale, der tidligst er nævnt i 1273, men sandsynligvis er en del ældre.

Strand, park og havne

Byen har mange grønne parkområder, der ligger helt ned til de populære strande. Derudover er her også hele to havne, hvoraf den ene er lystbådehavn. Fra den anden havn afgår bl.a. en af søens mest populære offentlige transportmidler – nemlig færgerne der sejler i fast rutefart, mellem de mange små byer langs søens bred.

Smukke Limone

Limone er bl.a. kendt for sine mange citrontræer, der også har været med til at give byen sit navn. Og lige netop citronerne, har en stor betydning for byen. I de fleste haver finder du citrontræer og går du på udkig i en af de mange souvenirbutikker, finder du alt fra sæbe, over sjove flasker og ure med motiver af citroner – til den berømte citronlikør Limoncello. Indtil 1940'erne kunne man kun komme til byen med båd, men i dag kan du også komme til Limone i bil. Det er en af de mest besøgte byer langs Gardasøen, og det er ikke uden grund - her er super hyggeligt.

Gå på opdagelse

Atmosfæren er utroligt hyggelig, og man ser folk slappe af på en af de mange torve, ved havnepromenaden eller ved en af de mange fortovscafeer rundt omkring i byen. Det er også en oplevelse at bevæge sig rundt i de mange smalle gader og dem er der mange af.

Monte Baldo og Malcesine

På modsatte søbred ligger byen Malcesine, hvor borgen Castello Scaligero ligger smukt og beskytter indsejlingen til byens havn. Den gamle bydel er utrolig charmerende og borgen, hvor filosoffen Goethe sad fængslet i 1786, er et besøg værd.

Søens flotteste udsigt

Du kan også vælge at tage en tur op på bjerget Monte Baldo, og den nemmeste måde at komme derop, er med svævebanen. Er du frisk kan du også vandre. Om vinteren er Monte Baldo et godt udgangspunkt for skisport, og om sommeren er det ideelt at tage på vandretur i de smukke bjerge – og så er udsigten over Gardasøen helt enestående.

Byen Garda

Byen Garda, hvorfra søen har sit navn, er i dag en af de mindste ved søens bredder. Den gamle by ligger smukt ned til søens bredder, og fra de mange cafeer langs strandpromenaden kan man se den 300m. høje klippe Rocca di Garda, der troner over søen. Her er enormt hyggeligt og det er dejlig afslappende at sætte sig ved en af de mange cafeer og få en kop god italiensk kaffe, eller måske en kæmpe isdessert. Der er mange at vælge imellem.

Sirmione og Castello Scaligero

Sirmione, der ligger på en lille landtange i Gardasøen sydlige del, kan dateres helt tilbage til omkring det 5. århundrede fvt. Et af de mest iøjefaldende landemærker er den gamle bydel, der er omkranset af borganlægget Castello Scaligero. Der er ikke meget plads i den gamle bydel. De meget smalle gader munder ud i små torvepladser, der er fyldt med cafeer og restauranter, der serverer den gode italienske mad. Da den gamle bydel er omkranset af en voldgrav, og der kun er to små vindebroer der giver adgang til byen – kan der nemt opstå trængsel.

Sejltur på søen

Noget du ikke må snyde dig selv for er en sejltur i det gamle havneanlæg. Båden tager os selvfølgelig forbi det spændende borganlæg, men vi sejler også forbi den gamle romerske villa Grotte di Catullo, der blandt andet er kendt for sine termale kurbade. Den varme kilde Boiola, der leverer vandet til termalbadene, sender af og til bobler op til søens overflade, og med lidt held kan man se boblerne fra båden.

 

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Udflugt til Cascata del Varone

Fordelen ved busrejser er, at vi har bussen hele ugen, og den kan bruges til udflugter i området. F.eks. til det berømte vandfald Cascata del Varone (nord for Riva del Garda), som skærer sig gennem en kløft i klipperne – og har et fald på næsten 100 meter. Vandet har skåret sig gennem klipperne i mere end 20.000 år, og den dag i dag skærer vandmasserne stadig ca. 4mm af om året. Der er flere udsigtsplatforme og tunnellerne der går ind i bjerget giver en enestående udsigt til det smukke vandfald. Det kan anbefales at have regntøj med på turen. Har du ikke det kan regnslag købes på stedet.

Udflugt til Verona

Verona er en meget gammel by, der gennem tiden har været et vigtigt trafikknudepunkt, bl.a. på grund af floden Adige. Flere meget gamle broer krydser floden – og er du på kærestetur, er det superhyggeligt at spadsere langs flodens bredder. Over alt i byen findes der gamle bygningsværker, så mange at byen er kommet på UNESCO's verdensarvsliste. Du finder f.eks. det store romerske amfiteater. I dag er der ikke længere gladiatorkampe i Arenaen, men der afholdes blandt andet operakoncerter på de varme sommeraftener.

Oplev Romeo og Julie i Verona

En historie der for alvor satte Verona på verdenskortet, blev dramatiseret af ingen andre end William Shakespeare, nemlig historien om Romeo og Julie – og i dag valfarter folk til Julies gård for at få opfyldt ønsket om evig kærlighed. Julies ene bryst er helt blank, fordi det siges, at du opnår evig kærlighed ved at røre det.

Fakta om Italien - Gardasøen

Gardasøen er Italiens største sø.

Areal: 370 km²    

Længde: 51,9 km  

Bredde: 16,7 km       

Afstand fra Danmark: Ca. 1.300 km til Garda fra den dansk tyske grænse.

Mest besøgte byer: Riva del Garda, Garda med Bardolino, Malcesine, Monte Baldo, Limone, Lazise, Sirmione, Toscolano samt Verona øst for Gardasøen.

Gardasøen Rundt på cykel: Ciclopista del Garda - 140 km

Mere information:

Turistinformation: Italien

Campingferie ved Gardasøen - La Quercia ved Lasize

Busrejser Gardasøen

Rideferie hos Scuderia Castello ved Gardasøen