Rotterdam-Antwerpen_2018_Foto_Rasmus_Schoenning-64.jpg

Oplev Europas største havneanlæg i Rotterdam

Google Map...
Rotterdam, Holland

Hovedstaden i Holland er Amsterdam. 

Rotterdam er Europas største havneby ca. 467,4 mio tons varer transporteres til Rotterdam havn

Byen er opkaldt efter floden Rotte. Der går vandtaxa over alt i byen.

Befolkningstal: Ca. 630.000 

Areal: Ca. 319 km² 

Afstand fra Danmark: Ca. 650 km

Tidsforskel: Ingen

Mest besøgte attraktion: Havnen, Europatårnet og den smukke markedshal - Markthal

Mere information:

Turistinformation: Rotterdam

Oplev Rotterdam på et flodkrydstogt med Riis Rejser

Det gamle rådhus i Rotterdam

En af de få gamle bygninger, der overlevede sønderbombningen af Rotterdam, er det gamle rådhus fra 1920. I rådhusbygningen kan du opleve en samling af skulpturer og malerier, der er med til at fortælle byens historie som handelsby. Du kan dog ikke gå rundt på egen hånd, men kan komme med på guidede ture. Har du tid er det en stor historisk oplevelse, mest af alt fordi der ikke er så mange bygninger i byen, der kan "fortælle historie".Rådhuset i Rotterdam

Kube-husene i centrum

Det moderne Rotterdam byder på mange spændende arkitektoniske oplevelser, ikke mindst i centrum, omkring den centrale rådhusplads, der er omgivet af de berømte Kijk-Kubus huse, der blev designet af arkitekten Piet Bloom og bygget i 1977. Kube-husene er består af 39 sammenhængende, helt firkantede huse der er tiltet på skrå, så tre sider vender mod himlen og tre mod jorden. Hele ideen bag designet var at skabe en slags trækrone af huse, der hver især symboliserer et træ i den skov som hele byggeriet repræsenterer. Et af husene er indrettet som museum, der er indrettet og møbleret så du kan opleve hvordan det er at bo i et af de specielle huse. Kubehusene i Rotterdam

Velsmagende arkitektur

Ikke langt fra rådhuset finder du flere handelsgader, og ikke mindst det største og første overdækkede foodmarket i Nederlandene, hvor du hver dag kan købe frisk frugt, grønt, kød og krydderier, samt de meget lækre Rotterdam Oude oste. Det er selvfølgelig også muligt at få smagsprøver, og det er oplagt at købe en velsmagende souvenir med hjem. Ostene kan vacuumpakkes, så kan de sagtens holde sig til du er hjemme. Selve overdækningen af markedet, der blev bygget i 2014, er bygget som en 32 m høj og 42 m bred hestesko, og er den største glasvindue/kabel struktur i Europa. Indvendigt er der et over 11.000 m2 stort kunstværk af Arno Coenen, der hedder ”Overflødighedshornet” så selv, hvis du ikke bliver fristet af de mange fødevarer, er her rigeligt at se på.

Overfødighedshornet i Rotterdam

Den enorme havn med det høje tårn

Rotterdam har Europas største, og efter Shanghai verdens næststørste, havneanlæg, der spreder sig over hele 105 km2, fordelt på fem hovedområder, samt tre distributionsparker, hvorfra der fordeles varer til mere end 40 mio forbrugere. Hvert år lægger omkring 135.000 fragtskibe til havnen, med mere end 8 mio. containere.  En havnerundtur er helt oplagt og giver et enestående indblik i, hvor enorm havnen i virkeligheden er. Det er også i havneområdet, du finder det 184,6 m høje Euromast tårn, der troner over byen. Europatårnet i Rotterdam

Tårnet stod færdig i 1960, for at publikum skulle kunne se Blomsterfloriade, hvor hele byen hver tiende år nærmest bliver begravet i alverdens blomster af forskellige arter og farver, fra oven. I 96 m. højde er der en udsigtspavilion med restaurant, og vil du gerne helt op i højden, kan du komme det sidste stykke op til de øverste antenne anlæg med en udvendig elevator. Udsigten fra tårnet er enestående, og på en klar dag kan du se mylderet, både i byen, men også i det enorme havneområde.

Udsigt fra Europatårnet i Rotterdam

Se flere billeder fra Rotterdam her