i ly for regn mikkel.jpg

Kajakferie ved Korfu - en jonisk odyssé

Google Map...

Hovedstaden i Grækenland er Athen. 

Befolkningstal: Ca. 10,8 mio.

Areal: Ca. 131.940 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 2.140 km til Athen

Tidsforskel: 1 time foran

Mest besøgte attraktion: Athen med bl.a. Akropolis, men også det græske ø-hav er velbesøgt

Mere information:

Turistinformation: Grækenland

Ud i Det Joniske Hav

En lille bølge skubber min kajak det sidste stykke ind gennem en smal åbning i klippevæggen. Alt er mørkt foran mig. Vandet er næsten blikstille og pladsker forsigtigt mod grottens væg.

Jeg sætter mine solbriller op i panden og lader øjnene tilpasse sig mørket. Efter en kort stund kan jeg se, at grotten jeg er roet ind i er ganske stor med højt til loftet. En lille sprække med lys trænger ind gennem åbningen til havet og oplyser det turkisfarvede vand. 

Jeg tager et billede med mit vandtætte kamera under overfladen og konstaterer, at grotten må være dobbelt så stor under vandoverfladen som over. Mest af alt minder grotten om et sidekapel i en domkirke. 

Der er i det hele taget noget andægtigt over alle disse kalkstensgrotter, som vi udforsker langs Kefaloniens nordvestlige kyst.

Jeg vender kajakken og glider forsigtigt ud i det fri igen - ud i Det Joniske Hav. Over mit hoved tårner kalkstensklippen sig 200 meter lodret op. 

I det fjerne kan vi se halvøen, hvor landsbyen Assos' hvide huse står i kontrast til himlens og havet blå nuancer. Der skal vi hen.

En forlænget sommer

Mens efteråret gør sit indtog med blæst og regn over Danmark, er jeg rejst til det solrige Grækenland for at ro kajak langs med øerne Kefalonien og Ithaka i Det Joniske Hav. Her er luften og havstemperature noget over 20° - med andre ord det perfekt sted at forlænge sommeren. 

På internettet har jeg fundet turoperatøren Sea Kayaking Kefalonia, som arrangerer både dag- og flerdagsture fra maj til og med oktober.

Vi er 12 gæster fra hele verden på turen, som ledes af Sea Kayaking Kefalonias ejere Pavlos og Yvonne samt guiden Sé. 

Pavlos - som er BCU Five Star Leader og BCU Level Four Coach - gennemgår turen og sikkerheden, og alle deltager får søkort og udstyr af høj kvalitet: Peak UK-flydeveste, pagajer i glasfiber fra Werner samt kajakker fra Prijon og Perception.                                                                                  

Uden for alfarvej

Langsomt men sikkert nærmer vi os landbyen Assos, som vi har kunnet se siden vi søsatte kajakkerne ved Agia Kiriaki. 

Vi følger den stejle kalkstensklippe nordpå, mens vi tager os tid til at udforske klipper, skær og grotter. 

Vi er helt alene i dette område af Kefalonien - der er ingen både, turister eller huse, som forstyrrer oplevelsen. 

Jeg føler mig lille og enormt betaget af storheden ved denne kyststrækning. Det blå og turkise hav mod den hvide kalksten og blå himmel er eksotisk og fascinerende for en nordbo som mig. 

Den lille afskårne landsby Assos ligger fantastisk i en naturlig hesteskoformet havn ved foden af en cypressklædt bjergside. For at komme dertil må vi padle rundt om Assos-halvøen, hvor vi ser den store fæstning med en mere end to kilometer lang mur. 

Borgen blev bygget af en venetiansk købmand i 1500-tallet for at kontrollere farvandet. Den gang var pirateri almindeligt og med alle bugter og grotter langs kysten er det ikke svært at forestille sig, hvordan piraterne kunne skjule sig i dette område.

Da jeg om eftermiddagen kommer i land, spadserer jeg en tur i Assos. Det er en lille charmerende landsby med masser af farverige blomster omkring husene - et skønt lille gemmested fra masseturismen. Jeg fortsætter op til fæstningen, hvor jeg får den store udsigt. Vejen derop ligger heldigvis mest i skygge af træerne, for eftermiddagssolen er glohed og det er en lang, jævn stigning. 

På toppen af bjerget åbner det store panorama sig. Fæstningen er ikke noget specielt, men udsigten er alle de svedige skridt værd.

Poseidons lune

Næste morgen er stemningen forventningsfuld med udsigten til endnu en spektakulær dagsetape.

Vejrprognosen fortæller, at vinden skal øge fra vest i løbet af eftermiddagen. Så vi starter tidligt. Planen er at runde Kefaloniens nordlige spids, inden vinden for alvor øger.

Jeg var fascineret af grotterne i går, men dagens grotter er endnu mere imponerende og dramatiske.

I løbet af formiddagen når vi til turens måske mest seværdige grotte. Et stort hul i kalkstensklippen åbner sig, og det ser ud som om at grotten sluger havet. Selvfølgelig er det en optisk illusion, men ikke desto mindre fængslende. 

Længere mod nord kommer endnu en utrolig klippeformation. Havet og vinden har skabt et enormt udhæng, hvorfra stalaktitter hænger ned og giver klippen et dramatisk udseende. 

Pavlos kan se, at gruppen behøver et hvil, så han fører os ind gennem en lille åbning i klippen - så lille at ingen af os andre har opdaget den, før Pavlos viser os vej. Inde i grotten er vinden og bølgerne udelukket. Pludselig er alt stille. Helt stille.                                                                                

I høj sø

Ved frokosttid passerer vi Kefaloniens nordligste punkt, Vliotis, og går straks efter i land på en fin badestrand i læ af vinden og bølgerne. 

Som alle andre dage laver guiderne frokost til os, mens vi andre bader, snorkler, soler og diskuterer formiddagens padling. Livet er skønt i den lille solrige vig. Men i løbet af vores to timer lange pause blæser det mere og mere op ude på havet. 

Stemningen i gruppen bliver mere anspændt. Der er mindre end en halv times roning til Fiscardo, hvor vi skal overnatte. Men strækningen bliver mere udfordrende end formiddagens tur. 

Pavlos bliver enig med tre af gæsterne om, at de bliver på land og spadserer de to kilomenter til byen. Vi andre padler forsigtigt ud. Snart er vi omsluttet af en enorm krab sø med op til to meter høje bøljer, som kommer fra alle sider. Jeg holder god afstand til klipperne og kan se at Pavlos, Yvonne og Sé ligger ved siden af de mindre rutinerede.

Bølgerne kommer fra højre og venstre, forfra og bagfra. Det er forhold, hvor alle er fuldt fokuserede. Jeg har roet kajak i mange forskellige og krævende forhold, men jeg har aldrig padlet i så voldsom sø. Det er ikke svært at ro, men absolut spændende, for jeg må hele tiden fokusere på bølgerne. Jeg nyder det!

En kilometer længere fremme kommer vi fri af klippen, svinger sydøst og får vinden i ryggen. Vi er ude af den urolige sø. 

Med 12-13 m/s i ryggen går det stærkt. Men i stedet for at ro direkte til Fiscardo går vi ind på nærmeste strand, Eblissi. 
Det er tydeligt, at adrinalinen pumper hos flere af de mindre rutinerede, og der er en eksalteret stemning på stranden. 

Det har været en oplevelse udover det almindelige. Efter en pause hvor pulsen falder, fortsætter vi den sidste bid langs kysten til Fiscardo.                                

Sol, snorkling og Fiscardo

Solen brænder stærk, da vi spiser morgenmad på en restaurant ved marinaen i Fiscardo. Det er tydeligt at se, at Fiscardo er en turistmagnet og savner den charme som vi møder i de andre byer på vores færd. Dermed ikke sagt, at Fiscardo ikke er flot - faktisk er byen vældig pittoresk med sine smukke venetianske huse og blomstrende indergårde.

Morgenen bliver til formiddag, inden vi sætter os i kajakkerne. Der er planlagt en lille dagstur på 10 kilometer for dem, som har lyst til det - og det har de fleste i gruppen.

Dagens kajaktur tager os forbi endnu en grotte som leder ind i en gammel gruve med et flere hundrede meter langt tunnelsystem. 

Vi fortsætter videre ud i sundet mellem Kefalonien og Ithaka til klippeøen Daskalio med en lille kirke. 

Ifølge legenden var det på denne ø, at Penelopes friere ventede for at udføre et bagholdsangreb på Odysseus og Penelopes søn, Telemachos.

Ved middagstid finder vi en afsides liggende vig med en god strand, hvor vi tilbringer hele eftermiddagen med at slappe af, bade, lege og gå på opdagelse i naturen under vandoverfladen. Det føles utrolig skønt bare at slappe af og nyde nuet. 

Men pludselig indhenter virkeligheden os, da vi indser, at det er blevet sen eftermiddag, så vi roer tilbage til Fiscardo. 

Turen afslutter vi med at lave en lille opvisning i grønlændervendninger og leg med kajakken – til stor glæde for strandgæsterne og vores venner, som ikke var med på turen.

Inden aftensmaden spadserer jeg ud til ruinen af en gammel basilika fra det sjette århundrede og et gammel venetiansk fyr - begge bygninger ligger cirka en kilometer fra Fiscardo og sporet er markeret og enkelt at følge.                                                                                                              

Odysseus verden

Fra morgenbordet kan vi se over til øen Ithaka og dens stejle klipper, som rejser sig flere hundrede meter op af vandet og fortsætter som en grønklædt bjergside til toppen 518 moh.

Der er noget specielt med at opleve naturens storhed og bare føle sig som en lille prik i et lille fartøj. Og det er lige præcis sådan jeg har det, da vi efter en time i kajakken er fremme ved den stejle klippevæg.

Ithaka er kendt for at være hjem for Odysseus - helten fra Homers Odysseen - som spillede en hovedrolle i den trojanske krig. Odysseus hjemrejse blev som bekendt en ti år lang prøvelse, hvor han mødte et utal af udfordringer - lige fra lokkende sirener til en voldsom kyklop.

Vores kajakroning til øen er noget mere rolig og komfortabel. Vi hører ingen syngende sirener og møder ingen kykloper. 

Naturen på Ithaka er utrolig smuk. Det er som om turen er planlagt således, at oplevelserne bare bliver finere og finere. Vi følger kysten nord om øen og ser grønne bjerge og dale og hvide klipper, hvor de geologiske lag er synlige. Alle farverne på land, til vands og i luften spiller sammen og skaber en intensiv oplevelse af skønhed.

I løbet af vores formiddagspause på en dejlig strand ser vi mørke skyer trække ind fra vest. Spørgsmålet er, om vi vil få regne eller om fronten trækker sig. Så snart vi er tilbage i kajakkerne, får vi svaret. Regn. Først let, men efter en halv time ganske tung regn.

Der bliver spurgt om vi har kræfter til at ro det sidste stykke ind til byen Kioni. Der kan vi så spise frokost. Det har alle. Ingen er interesserede i at stå ud af kajakkerne og blive kolde i regnen. Derimod har vi det faktisk ganske godt i kajakkerne.

Regndråberne slår som trummestikker mod havoverfladen. Skyerne trækker ned fra bjergene og skjuler det meste af de grønne skrænter. Det skaber en stemning af mystik og giver yderligere en dimension til turen. Selvfølgelig er vi gennemblødte, men humøret er højt og vi får endnu en spændende oplevelse.

Småsultne stiger vi ud af kajakkerne i Kioni tidligt om eftermiddagen. Det regner fortsat kraftigt og små floder af regnvand løber ned gennem de stejle gader og ud i havet. Alt er gennemblødt. Men vi er alle i godt humør og kan grine af regnvejret. 

Til alles begejstring er der arrangeret frokost på en lokal restaurant. I et snuptag har hele gruppen byttet til tørre klæder og fået varmen i kroppen. 

Restaurantejeren bliver ved med at forsyne bordet med mere mad. Og vi nyder det. Tærterne er efter min mening det bedste, og det bliver til en del ekstra portioner - både hos mig og de andre. Alt bliver spist op. 

Kioni er sammen med Assos de mest charmerende byer vi besøger på vores færd langs Kefalonien og Ithaka. Kioni ligger på en bjergskråning i bunden af en vig, og der må være en fantastisk udsigt fra toppen af et af de nærliggende bjerge, som er inden for rimelig gåafstand.                               

Den store horisont

Næste morgen viser Kioni sig fra sin bedste side. Solen er tilbage, og ligeså er livet i den lille by. Gårsdagens skybrud er fortsat samtaleemne for os og de lokale, men så snart vi er tilbage i kajakkerne er emnet lagt bag os. Vi padler ud mod nye eventyr med store øre-til-øre smil.

Dagens tur byder på den store horisont. Den har vi haft alle dage, men det er som om, at den får større opmærksomhed i dag. Alle som har været på havet ved, at det er noget specielt med en stor horisont, hvor blikket og tankerne kan vandre frit.

Med vinden i ryggen glider vi forbi den lille smukke kirke, Aghios Andreas, som ligger spektakulært i vandkanten ved indsejlningen til byen Vathi. 

Kirkens hvide murer står i kontrast til den traditionelle blå dør, det blå hav og den blå himmel - og den grønne bjergside. Vi overnatter i Vathi.                                                 

En perfekt dag

Visse dage er bare bedre en andre. På hotellet får vi en traditionel græsk morgenmad med specialiteter – og alt er hjemmelavet. Spinat-fetatærten og de mange forskellige kager skaber udelt glæde rundt om bordet og lægger en god bund for dagen. 

Vi har "fri" om formiddagen, så efter morgenmaden spadserer jeg langs kysten væk fra Vathi og finder ruinerne af en gammel fransk fæstning fra 1807. Der er to store kanoner, som peger ud mod vandet, men ellers er der ikke så meget at se af fæstningen. Men udsigten ud over bugten og indløbet til Vathi er fantastisk.

Efter frokost er vi tilbage i kajakkerne. Vi roer først forbi øen Lazaretto, som ligger længst inde i bugten. Den var tidligere en koloni for spedalske, men den lille kirke er i dag et populært sted at blive gift. 

På vej ud af bugten flyver en lille blå isfugl forbi min kajak. Det er en utrolig smuk fugl, som vi ser flere gange i løbet af ugen. Denne isfugl sætter sig på en sten og ser på os, mens vi padler ud mod det åbne hav.

Solens reflekser spiller i det turkise hav, mens kajakkerne følger kysten sydover til stranden Filiatro. At vi føres til lige præcis til denne strand er ikke tilfældigt. "Fantastisk", "smukt" og simple "wow" kommer fra personerne i de 12 kajakker.                                                                                        

Hvor blevet ugen af?

Næste morgen har vi svært ved at forstå, at ugen lakker mod enden. Selvfølgelig har vi oplevet meget i ugens løb, men tiden synes at være gået alt for hurtig. 

På den korte tid vi har været sammen, har vi lært hinanden at kende, og vi har haft utrolig mange oplevelser og meget sjovt sammen. Gruppen har helt enkelt fungeret godt, og Sea Kayaking Kefalonia har planlagt og ledet turen til perfektion. 

Det blæser fra øst, så vi får lidt søgang i løbet af formiddagen. Men efter en uge (i alle typer af forhold) er alle komfortable med bølgerne. Nu synes selv de mindst rutinerede i gruppen, at de meterhøje bølger er sjove og på ingen måde skræmmende. Det lader til, at vi alle tager de sidste indtryk til os af den flotte natur – kysten, bjergene og horisonten.

Da vi runder det lille fyr på sydspidsen af Ithaka, kan vi se Kefalonien tårne sig op i det fjerne. Det ser ud til at være langt væk. Men det er nu ikke så langt borte. Vi kommer langsomt men sikkert nærmere, og snart kan vi tydeligt se vores slutmål: strand Antisamos. 

På stranden Antisamos spiser vi endnu en stor, herlig frokost og ser tilbage på en tur rig på spektakulære udsigter, herlige oplevelser, skøn mad og ekstraordinært godt selskab. Vores joniske odyssé er slut.                                                                                                                             

Dagture med Sea Kayaking Kefalonia

Sea Kayaking Kefalonia arrangerer også dagture langs Kefaloniens kyst hele sæsonen fra maj til og med oktober.

Disse ture er tilrettelagt, så alle normalt trænede nybegyndere også kan deltage. Nybegyndere roer i meget stabile dobbeltkajakker, mens mere erfarne kan ro i almindelige havkajakker. 

Alle ture ledes af uddannede guider med lokalkendskab. Dagturene er et godt alternativ for dem, som vil opleve en lille bid af Kefaloniens kyststrækning, men ikke har tid eller lyst til at deltage i en flerdagstur. 

Jeg kan anbefale både dag- og flerdagsturene hos Sea Kayaking Kefalonia.