Oplev alle sider af Le Mont Saint Michel i Normandiet
Log ind Log ind
Oplev alle sider af Le Mont Saint Michel i Normandiet

Oplev alle sider af Le Mont Saint Michel i Normandiet

Bemærk: denne rejse er betalt, dog uden redaktionel indflydelse, af: Campingagenten og VisitNormandy

Le Mont Saint Michel kan opleves på afstand og tæt på. Øen kan opleves på alle tider af døgnet og hele året rundt, men husk at give dig god tid, for Le Mont Saint Michel har virkelig meget at byde på.

Rasmus Schønning

Rasmus Schønning

Fotograf

Tilføj favorit

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Dette indhold kræver et aktivt
abonnement

Læs mere

Har du allerede et abonnment?

Le Mont Saint Michel er ikke "bare" en ø

Der er godt en km fra fra fastlandet og via broen til Le Mont Saint Michel. Du kan sagtens opleve Le Mont St. Michel på egen hånd. Du kan gå eller cykle der ud – der er godt en km eller tage bussen. Herfra er det bare at gå på opdagelse i de smalle kuperede gader med små butikker og restauranter, og du er på ingen måde alene.

Le Mont Saint Michel og floden Couesnons udløb.

Le Mont Saint Michel og floden Couesnons udløb.

Over 1000 års historie

Historien strækker sig helt tilbage til 700-tallet og en gang i det 1000 århundrede besluttede munkene at opføre et kloster på toppen af det 80 meter høje bjerg. Senere kom kirken til og de omkringliggende bygninger. I perioden efter revolutionen og frem til 1863 blev klostret brugt som fængsel. I 1874 blev det klassificeret som et historisk monument og blev i 1979 optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. I dag bor der under 50 personer i byen, og godt 10 af disse er munke og nonner.

Store naturkræfter på spil

Efter en god tur til toppen af Le Mont Saint Michel, kan du vælge at gå en tur rundt på bymuren eller gå en tur på havbunden, hvis det er lavvandet. Det kan du sagtens gøre på egen hånd, hvis du holder dig tæt på øen og den klipper. Du kan gå hele vejen rundt på en halv time.
Naturen er enestående på disse kanter, og der er store naturkræfter på spil, fordi forskellen på høj- og lavvande kan være helt op til 15 meter. Tidevandstabeller fås på nettet eller der, hvor du overnatter. En varm anbefaling kan være at gå med en guide, der har helt styr på sikkerheden både ift. tidevand, men også flodens løb og andre havbundsområder, hvor det er farligt at gå. Turene variere fra to timer til en hele dag, og der guides på engelsk og fransk.

Det er en en hel suveræn oplevelse og en kæmpe kontrast til alle de turister, der er inde på øen. Jo længere væk du kommer på "bagsiden" af Le Mont Saint Michel, jo mere imponeret bliver man.

Jo længere du kommer væk, jo mere imponerende bliver "bagsiden" af Le Mont Saint Michel.

Jo længere du kommer væk, jo mere imponerende bliver "bagsiden" af Le Mont Saint Michel.

Planlæg dit besøg på Le Mont Saint Michel

Le Mont Saint Michel er på mange måder et gennem kontrolleret område. For at komme ind til campingpladsen og hotellerne tættest på vandet, skal du forbi en bom. Hvis du har reserveret på forhånd, står koden til bommen på din reservation. Bussen kører fra en enorm parkeringsplads. Du kan også cykle eller gå - fra parkeringpladsen er der ca. to km, og det er en flot tur.

Campingpladsen bestyres af hotellet. Den er simpelt, men ligger yderst centralt. Længere inde på fastlandet er der flere campingpladser. Ved parkeringspladsen er også en holdeplads for autocampere, der er under otte meter, og du kan kun holde der i 24 timer. Se også www - link i faktaboks.

Fakta om Frankrig - Normandiet

Normandiet er faktisk en af Frankrigs nyeste regioner, fordi regionerne Haute-Normandie og Basse-Normandie blev oprettet d. 1. januar 2016. 

Areal: 29.906 km²

Hovedby: Rouen

Afstand fra Danmark: 1250 km (fra den dansk-tyske grænse til Bayeux)

Mest besøgte steder:  Le Mont Saint Michel, Invasionskysten, Bayeux, Deauville, Honfleur, Le Havre, Caen, Rouen og Étretat.

Mere information:

Turistinformation i Normandiet

Turistinformation: Frankrig

Campingpladser i Normandiet:

Campingpladser i Normandiet

Campingpladser i Normandiet med DCU
(flere giver rabat til medlemmerne)