19PICT0039.JPG

En rejse langs Normandiets kyst i Nordfrankrig

Google Map...

Hovedstaden i Frankrig er Paris.

Befolkningstal: Ca. 67 mio.

Areal: 643.801 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.229 km til Paris, ca. 1.472 km til Marseille

Tidsforskel: Ingen. Samme tidszone som i Danmark

Mest besøgte attraktion: Paris og andre storbyer, små landsbyer på landet, bjerge at vandre og cykle i, maden og vinen - og ikke mindst historiske slotte og mange fine strande. Og så har Frankrig rigtigt gode skiområder i De Franske Alper.

Mere information:

Turistinformation: Frankrig

Tilfældigt hotel i Frechen

Det var over middag inden vi fik pakket færdig og kom af sted. Ned over Hamburg og Bremen mod Köln. På den anden side af Köln var klokken blevet lidt over 20 og det var tid til at finde et hotel at overnatte i. 

Vi søgte i en by, men blev af flinke folk dirigeret over i Frechen og her fandt vi godt nok et skilt med navnet på et hotel og fulgte dette. Men så blev skiltningen "væk" og jeg holdt ind til siden for at spørge en forbipasserende cyklist om vej. 

- Hvorfor vil I på det hotel? spørger han, - I kan da lige så godt bruge mit. 
Jamen det var da helt fint, og efter at han havde forklaret os vejen, vendte han cyklen og stod allerede i receptionen, da vi nåede frem.

Hotellets navn er Schiffer og ligger kun få hundrede meter fra Frechens hovedgade. Her gik vi over for at få lidt aftensmad og faldt for den italienske restaurant Dolce Vita, hvor vi startede ferien med et lækkert måltid.                                                                                                            

Kommunal campingplads i Fécamp

Næste dag fortsatte turen gennem Belgien og videre ind i Frankrig over Amiens og mod Rouen. 

Vi drejede fra mod Yvetot og havde nu kun det sidste stykke vej ud mod kysten tilbage. Midt på eftermiddagen trillede vi ind i Fécamp og fandt uden besvær - ved blot at følge skiltningen - den kommunale campingplads Camping Municipal de Reneville på adressen Chemin de Nesmond.

I receptionen får vi lov til selv at vælge plads på den store, åbne, hesteskoformede skrænt og slår teltet op højt oppe på skråningen med udsigt ud over hele teltområdet. Campingvogne og autocampere er placeret længere oppe, hvor skrænten flader ud. Også campinghytter findes her.

Det kuperede terræn har dog den ulempe at hver gang der skal hentes vand eller servicehusene skal besøges, er der et utal af trapper, som vi skal op og ned af. Der er heller ikke noget køkken, så madlavningen foregår ved campen.

Ellers må man et smut ned i byen, hvor der findes utallige gode restauranter. Eneste mulighed for indkøb på campingpladsen er morgenbrød fra kl. 8.30 i receptionen. Alle andre fornødenheder skal vi ned i byen for at købe.                                                                                         

Højeste punkt ved kysten

Da vi har fået slået teltet op og nydt en kop kaffe indbyder vejret til en spadseretur ned i byen og over på den anden side af havnen. Her kan vi se, at et af bassinerne i havnen er lukket med sluseporte, så skibene i marinaen kan forblive flydende og ikke står på bunden ved ebbe.

Vi går op på klinten til højre for byen mod den gamle kirke Notre Dame de Salut. Herfra er der en fin udsigt ud over byen samt den bagvedliggende kyststrækning med de hvide, lodrette klinter.

Stedet her er det højest beliggende på kyststrækningen - 110 meter over havet - og udsigten videre nordover er imponerende. De stejle klinter står flot i det sene eftermiddagslys.

Tilbage på campingpladsen kan vi igen nyde at være i Normandiet, alt medens solen sænker sig over Den Engelske Kanal.

Lystfiskeri ved Valmont

De skriger - mågerne - så vi er tidligt oppe og kan se, at disse grådige fugle vandrer rundt på tallerkner og kogegrej, som andre campister har lade ligge ude fra forrige aftens måltid. Hvorfor rydder man dog ikke op?

Vi kan ikke vente på at receptionen åbner for brødsalget, så jeg tager cyklen ned ad bakken og finder bageren nede ved havnen. Og hvor her dufter. Friskbagt baguette og et par croissanter kommer i posen og hjem igen.

Vi tager ud i den smukke dal ved Valmont. Her er der flere fiskesøer og put & take-søer. At det er populært at fiske her, vidner de mange lystfiskere om - både børn og voksne - der allerede tidligt på formiddagen forsøger lykken.                                                                                                       

Bénédictine Paladset

I Fécamp lå i middelalderen et benedictinerkloster, hvor munkene fremstillede forskellige eliksirer ved at blande planter, der kunne helbrede diverse sygdomme. En af munkene Bernardo Vicelli fandt i 1510 på at destillere 27 forskellige planter og krydderier - og Bénédiktinelikøren var opfundet.

Men opskriften forsvandt med munkene under revolutionen i 1791 og det var først i midten af 1800-tallet at en vinhandler ved navn Alexandre Le Grand ved et tilfælde fandt et notat i en af sine antikke bøger.

Denne mand var visionær og satte likørproduktionen i gang, samtidigt med at han fik beskyttet produktet mod kopiering. Han blev ekstrem rig og brugte sine penge på at bygge Benedictine Paladset omkring sit destilleri og tapperi.

Han indkøbte også utallige kunstgenstande, som vi i dag har stor glæde af at kunne se ved et besøg i paladset.

Fine kunstgenstande

På en guidet tur hører vi om de forskellige kunstgenstande og en stor glasmosaik fortæller hele historien. 

Bogen med den hemmelige opskrift er vist. Alexandre Le Grand med hele verden i sin hånd og skytsenglen. Byen Fécamp og munkene, der stod bag det hele.

Udover de flotte kunstgenstande og samlinger af malerier, elfenbensudskæringer, træsnit, bøger, mønter, nøgler, låse og kister o.m.a. kan man afprøve sine sanser i en særlig sal, hvor alle krydderierne, der indgår i likøren kan ses, mærkes - og duftes.

Efter rundvisningen er der mulighed for at høre mere om likøren, f.eks. at det tager ca. to år at fremstille den, ligesom man kan prøvesmage og købe de tre udgaver, der findes af Bènèdiktinelikøren.                                                                                                                            

Terre-Neuvas Museum

Fécamp har stolte traditioner som fiskerihavn. Det maritime museum Terre-Neuvas fortæller byens historie gennem mange udstillede billeder, både og redskaber der indgik i fiskeriet. 

Fiskerne fra byen rejste så langt som til Newfoundland for at fiske torsk, som de saltede undervejs. Ofte var de væk hjemmefra i op til otte måneder af året.

Også sildefiskeriet har spillet en stor rolle for byen, der blev ret velstående. Flere steder var der røgerier - store industrielle foretagender - hvilket vi endnu kan se spor af. Huse med mange skorstene fortæller os at her lå et røgeri.                                                                                         

Den gamle bydel

En vandring rundt i havnemiljøet og den gamle bydel viser en del af byens historie. Flere store kirker som Saint Etienne og den dominerende Trinitatis fra det 16. og 17. århundrede, er værd at besøge. 
Rester af en gammel bymur findes endnu. 

Flere steder ser vi de typiske huse for området, hvor der omkring døre- og vinduespartier er anvendt mursten, medens der i de store flader er anvendt strandsten som bl.a. flint.

Étretat - med imponerende kyststrækning

Fra strandpromenaden i Etretat går vi ud på stenstranden, hvor fiskerne trækker deres både op på stranden, som de altid har gjort. Her ser vi den første klippeport, som havet har skabt i klinten.

Vi følger stien op mod Falaise d’Aval og et helt enestående skue udstilles foran os.                                          

Hvide klinter

De kridhvide klinter står lodret ned på stranden og flere steder er der skabt store huller i klinten. 

Overalt ses måger - nogle rugende, andre med unger. 

Vi vandrer et stykke ud langs kysten og den ene panoramaudsigt afløser den anden. Dette kan vi ikke blive trætte af at se på.

Naturligvis skal vi passe på ikke at gå uden for afmærkningerne, for der er kun ét skridt ned!                         

Fin vandretur på klinten

På den anden side af byen, fører en laaaang trappe os op på klinten Falaise d’Amont og vi kan følge vandreruten GR 21, der løber over hele klintestrækningen.

Ved en mindre udløber er det muligt at følge et spor helt ned langs klinten til havoverfladen, hvor der er bademulighed. En noget spektakulær oplevelse og bestemt umagen værd. 

Vandring i baglandet ved Fécamp

Det er muligt at vandre på GR21 fra Fécamp til Yport og tilbage på en dag. Man kan også gå videre til Étretat og overnatte undervejs.

Vi har dog henlagt dagens vandring inde i baglandet ved Fécamp og finder den første vandrerute i Tourville-les-lfs. Her er det landbrugsland med bløde bakker vi vandrer i og kommer ned i dalens skyggefulde skov. 

Undervejs ser vi noget af den traditionelle byggestil, hvor gårdenes huse er placeret separat fra hinanden - selv om det ligner 3-længede gårde. Ved at placere husene sådan mindskedes risikoen for at alle husene brændte, hvis der gik ild i et stråtag. Omkring gårdene etablerede man volde og plantede skyggefulde bøgetræer på dem.

Dyr i marken

Da vi igen kommer ud på åben mark, springer et rådyr os i møde og forsøger at gemme sig i det høje korn. Det står som forstenet og afventer det rette øjeblik til i få spring at komme i skjul inde i skoven.

Rådyret er ikke det eneste vilde dyr, vi møder på turen. Her er vinbjergsnegle og agerhøns så mange, at vi føler at de "flyver om ørerne på os". Også en kanin og en rovfugl bliver det til.

Ved Granzeville findes en anden markeret vandrerute. Vi følger åen et stykke og drejer så ind på en markvej, der fører os højt op i landskabet med en fin udsigt udover de gule kornmarker og de blå hørmarker. 

Vi slutter i byen, hvor et kors i væggen på et af stenhusene, måske fortæller os, at her engang har boet en korsfarer. 

Yport

Den 3. by vi besøger på denne kyststrækning er Yport. Det er en lille og overskuelig maritim by og her finder vi Hotel og Restaurant La Sirène, hvor vi ønsker at prøve lidt af de lokale retter. Her er godt nok ingen "syngende havfrue", men en særdeles venlig værtinde, som for nylig har overtaget virksomheden efter sin bedstemor. 

Naturligvis skal vi have noget lokalt at drikke så cider - æblesaft - kommer på bordet. Den slukker tørsten ganske fortrinlig. En andepaté som forret og naturligvis en varm røget sild (kippers), som godt kan volde lidt besvær med alle de ben. Men lækkert er det.                                                          

Amerikansk kirkegård ved Omaha Beach

Vi er kørt syd om Le Havre mod Caen og videre mod Bayeux med det verdensberømte Bayeux-tapet, der er et 63 meter langt hørklæde, med figurer og tekster broderet med uldtråd i flere forskellige farver. Tapetet fortæller middelalderens historie om Vilhelm Erobrerens togt til England.

På hele den nordfor liggende kyststrækning var det, at de allierede den 6. juni 1944 gik i land på D-dagen, som hænger uløseligt sammen med Normandiets - ja, hele Europas historie.

Vi måtte gense et par af de steder hvor 10.000 unge mænd ofrede livet for Europas frihed. De forskellige landgangssteder fik forskellige navne som Juno Beach, Gold Beach, Omaha Beach og Utah Beach. 

Vi kører ind ved Den Amerikanske Kirkegård ved Omaha Beach, hvor flere mindesmærker vidner om de mange ofre. Næsten 10.000 kors står her, rejst for faldne amerikanere, men det er langtfra alle ofre, der ligger begravet her. Op mod 14.000 amerikanske ofre er sendt til Amerika på anmodning af de efterladte.

Flere steder langs kysten findes andre kirkegårde og nogle steder står områderne, som de blev forladt efter krigen, med delvist ødelagte fæstningsværker og sønderskudte bunkere.

Le Mont Saint Michel

Langsomt dukker bjerget med kirken på toppen ud af varmedisen, da vi nærmere os. Vi drejer ud på dæmningen, der fører over til den oprindelige ø og parkerer blandt hundrede andre biler på de dertil indrettede P-pladser. 

Så er der et stykke at spadsere, inden vi står foran dette vældigt interessante og historiske bygningsværk - Mont Saint Michel.

Historien strækker sig helt tilbage til 700-tallet og en gang i det 1000 århundrede besluttede munkene at opføre et kloster på toppen af det 80 meter høje bjerg. Senere kom kirken til og de omkringliggende bygninger. 

I perioden efter revolutionen og frem til 1863 blev klostret brugt som fængsel. Men fra 1874 blev det klassificeret som et historisk monument og blev i 1979 optaget på UNESCO’s liste over verdens kulturarv.                                                                                                                                        

Trængsel mellem turister

Turisterne valfarter hertil og da der samtidig med at vi kommer, vælter en busfuld japanere ind ved indgangen, beslutter vi at starte besøget med at vandre omkring klippen ude i vadehavet.

Det er ebbe og vi kan komme næsten tørskoet hele vejen rundt. Flere vandrer længere ude og vi ser helt ude i horisonten en større gruppe, som sikkert er guidet. Det er ikke helt ufarligt at vandre alene så langt ud, hvis man overraskes af tidevandet, som her er op til 13 meter.

Da vi kommer inden for de første mure og går gennem porten, kommer vi ind i en smal, lang gade med små souvenirboder, madsteder og beværtninger. Mest af alt minder det om en travl dag på Dyrehavsbakken - her mangler blot karrusellen. 

Længere oppe ved klostret og kirken er der dog mere fredeligt og udsigten ud over vadehavet er rigtig flot. 

Det er gratis at komme indenfor, men vi må betale entré, da vi vil besøge selve klostret og kirken. Et af de mest fredfyldte steder er klosterhaven, hvor munkene kunne bede og meditere under de skyggefulde hvælvinger. 

Vær forberedt på de mange trappetrin, der fører dig op og ned gennem hele bygningsværket.