Nordatlanten Rundt (11/21): Færøerne, Tur til Suderoy
Log ind Log ind
Udflugt til Suduroy - den sydligste af Færøernes 18 øer

Udflugt til Suduroy - den sydligste af Færøernes 18 øer

Vi har stadig udsigt til lidt tåge, men der er i den grad opklaring på vej, og i går beviste vi, at man ikke behøver at sidde inde og kukkelure, selvom vejret ikke er perfekt.

Anne-Vibeke Isaksen

Anne-Vibeke Isaksen

Vært og rejsejournalist

Tilføj favorit

Udflugt til Suderoy

Vi pakker en rygsæk til to dage og tager færgen fra Torshavn til Suderoy. Alle vognene lader vi stå. Ikke fordi der ikke er campingpladser på øen, men det vil være for dyrt og tidskrævende at tage vogntogene med for to dage. Vi overnatter i stedet på vandrehjemmet, men kører i egne biler. 
Suderoy er den sydligste af Færøernes 18 øer. Vi skal primært bruge tid i den næststørste by Vagur, der har ca. 1.400 indbyggere.

Det første færøske flag

På Suderoy i byen Famijin kan man opleve det første originale færøske flag. Det hænger i kirken i den lille bygd. Det var også her det blev hævet for første gang 22. juni 1919 i forbindelse med en gudstjeneste.
Flaget blev tegnet af en ung jurastuderende med navnet Jens Oliver Lisberg, der sammen med en kammerat dannede grundlaget for flaget. Det tog udgangspunkt i det islandske flag. Det første flag er syet af en ung dame, der hed Ninna Jacobsen.
Desværre døde den unge Jens Oliver af lungebetændelse og ligger nu begravet i sin fødeby Famjin, hvorfor originalen også er udstillet her.

Festival i Vagur

Festival eller byfest i Vagur er netop det som lokker os på denne udflugt. Byens beboere er bl.a. på vandet for at vise deres flotte grindehvalsbåde frem. Gamle mænd viser byens og øens børn, hvordan man gjorde den gang, grindehvalsfangsten var en stor del af livet på øen. Der sejles flere gange frem og tilbage på fjorden. Der sættes sejl og roes til den helt store guldmedalje.

Sang i sejlene

Mens det primært er byens mænd og drenge, der er på havet, synger pigerne (og et par mænd) på dækket af et af de gamle træskibe i havnen. Det lyder utrolig smukt.

Utroligt og stemningsfyldt

Havnen i Vagur er stadig aktiv og det gør det på flere måder mere interessant, fordi den ikke er så poleret. Kigger vi mod vandet, er naturen gudesmuk. Lyset forandrer konstant det vi ser. Skibene, masterne, bølgerne og fjeldene i det fjerne er et smukt syn.

Dramatisk natur på Suderoy

Naturen er dramatisk de fleste steder på Suderoy og der er virkelig mange vandreture af alle sværhedsgrader, hvis man har lyst. Vær dog altid opmærksom på vejret, der kan forandre sig på utrolig kort tid. Altså fra blå himmel til tæt tåge på under en halv time. 
Især når man går ude ved klippekanten, skal man være ekstra opmærksom. Men ellers handler det lige så meget om at nyde al den skønhed og renhed man ser. Der er stort set ingen træer - bare glatte klipper beklædt med det fineste græs.

Får overalt

Koncentrationen af får et stor - der er ca. dobbelt så mange som indbyggere (45.000). Med 90.000 får skal der meget græs til, så derfor skal man også være opmærksom på, at man faktisk vandrer på dyrenes mad. Det er sjældent markeret med skilte. Fårene er som regel meget sky, så de generer ingen.

Nysgerrige dyr

Har man en god zoom på kameraet, kan man dog også se, at de kære dyr er godt nysgerrige, når man kommer på besøg på deres marker. Fårene har altid været guld værd for færinger, der både bruger kød, skind og uld.
I Vagur kan man besøge butikken Sirri, der designer det smukkeste tøj af uld. Ja, sådan tror de færreste ikke uldtrøjer kan se ud, men man bliver overrasket. Kvaliteten er helt i top - det er priserne så også…
(Sirri betyder den lyd et får kalder på sit kid.)