300 DSC00609.JPG

Busrejse til Estland og Letland

Google Map...

Hovedstaden i Letland er Riga. Letland er et af De Tre Baltiske Lande sammen med Estland og Litauen.

Befolkningstal: Ca. 2 mio.

Areal: Ca. 64.589 km²         

Afstand fra Danmark: Ca. 725 km. til Riga.

Tidsforskel: En time foran.

Mest besøgte attraktion: Hovedstaden Riga. 

Mere information:

Rejsebureau: Riis Rejser

Turistinformation: Letland

Over Stockholm til Tallinn

Vi har passeret Sveriges næststørste sø Vättern og er midtvejs gennem det sydsvenske sommerlandskab på E4 mod Stockholm, da vores firestjernede bus holder ind ved en rasteplads, hvor vi kan få lidt at spise og drikke. Der har ellers været mulighed for at købe både kaffe, vand og øl i bussen hele vejen og det har vi da også benyttet os af, for nogle af os har været endog meget tidligt oppe, idet bussen har været på farten fra det nordlige Jylland, ned over Fyn og Sjælland, med sidste opsamlingssted i København. Vi skal nå skibet i Stockholm der sejler os til Estlands hovedstad Tallinn og da tiden nærmer sig og trafikken er tæt, breder der sig en lettere nervøs stemning blandt os buspassagerer. Når vi det? Nervøsiteten bliver ikke mindre af, at der også er omkørsel og at skiltningen ved havnefronten ikke er fuldkommen. Men det ryster ikke vores erfarne chauffør og rejseleder, der med køligt overblik får vendt bussen og finder den rigtige vej frem til færgelejet. Der købes billetter og et øjeblik efter får vi udleveret kabinekort til vores kahytter og kan spadsere om bord og bussen kører på skibet. Her er det praktisk at have pakket en lille taske med det man skal bruge til natten og næste dag, så den store bagage kan blive på bussen under overfarten og man er fri for at slæbe den med i kahytten, hvor der er begrænset plads.

Gennem Stockholms skærgård

Har man ikke allerede prøvet det, bør man mindst én gang i sit liv tage på en sejltur ud gennem Stockholms skærgård. Det er stor oplevelse - specielt når vejret er som denne aften med sol og et blikstille, dybblåt hav. Langsomt glider disse enorme skibe - der er fire skibe som følges ad ud gennem skærgården - i siksak mellem de beboede øer med udsigt til det ene smukke hus efter det andet. Vi sejler forbi små maritime miljøer og mellem de større øer pendulerer skærgårdsfærgerne på tværs af vores sejlrute. Vi passerer også et utal af små ubeboede holme og skær, hvor eneste levende er de fugle, der rester på dem.
Der er reserveret bord til rejseselskabet i buffet-restauranten, hvor en overdådig anretning venter os. Selv om vi bruger god tid til at spise, når vi sagtens at se udsejlingen denne smukke forårsaften. Skærgården strækker sig ca. 50 km ud i Østersøen og det tager omkring fire timer at sejle fra Stockholm til de yderste øer. 
På skibet er der naturligvis al den underholdning man kan tænke sig på et stort moderne krydstogtsskib - lige fra levende, intim irsk folkemusik i baren til gigantiske shows på scenen, hvor der efterfølgende spilles op til dans til den lyse morgen.

Tallinn, Estlands hovedstad

Udsigten udover det blikstille hav og landet i horisonten er fortsat betagende, da vi sejler ind i Den Finske Bugt. Vi nyder morgenmadsbuffeten og midt på formiddagen ligger vi i Tallinn havn. Der er naturligvis trængsel ved landgangen og mens vi kæmper os ned til kajen, er bussen i mellemtiden kørt fra borde og holder og venter på os. Her møder vi også vores dansktalende lokale guide, der skal følge os på turen gennem Estland og Letland. Vi køres ud til sangfestivalpladsen og hører om den lange tradition esterne har for fællessang. Tribunen har plads til 30.000 sangere - noget af et kor - og på plænen foran scenen kan der være ca. 300.000 deltagere i fællessangen, hvilket svarende til ca. 1/3 af landets samlede befolkning. Fællessang er stort her og var da også indirekte med til at befri esterne fra sovjetunionens tunge åg gennem "Den Syngende Revolution".

Hvor Dannebrog faldt fra himlen

Turen fortsætter lidt uden for centrum til en forstad, hvor ser det ucharmerende, russiske betonbyggeri. Boligblokke står i endeløse rækker i et trøstesløst landskab, godt nok med lidt grønne plæner ind i mellem, men kun med ganske få træer. Dette står i diametral modsætning til hvad vi efterfølgende oplever, da i kører tæt på centrum for på en byvandring at se Tallinns gamle bydel og høre lidt om landets historie. Vi ser bymuren, forskellige kirke, samt stedet hvor det danske flag Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen i 1219. Rundturen slutter på rådhuspladsen, hvor der serveres frokost i en kælderrestaurant.

Cesis i Gauja Nationalpark, Letland

Tidligt på eftermiddagen fortsætter busrejsen videre sydpå gennem Estlands uendelige strækninger med skov. Byen Pärnu passeres og vi får et glimt af Riga Bugt, inden vi krydser den helt åbne grænse til Letland og kører mod byen Cesis. 
Mellem de store skovstrækninger åbner landet sig i et kulturlandskab, der dog ofte ligger urørt hen - markerne er simpelthen ikke dyrket og ligger hen som brakmark. Ingen aktivitet og ingen sprøjtemidler giver mulighed for, at andre kan indtage jorden. Således er livsbetingelserne for bl.a. frøer og firben etc. ideelle og da disse dyr er blandt storkenes føde, varer det heller ikke længe, før vi ser de første storke spankulere ude på markerne. Det vækker naturligvis begejstring i bussen, men efter hånden som vi ser flere og flere storke bliver det næsten "rutine" med alle de smukke fugle. Vi kører ind i Gauja Nationalpark, en af Letlands største nationalparker, der har fået navn efter floden Gauja, som snor sig gennem landskabet. 
Sent på eftermiddagen er vi fremme på Hotel Kolonna i Cesis, der er vores base de næste dage. Hotellet er en statelig bygning med en fint renoveret facade, der mest af alt minder om et tidligere palads med søjler ved indgangspartiet. I hall’en findes receptionen og en majestætisk, meget bred tæppebelagt trappe midt i bygningen fører op til værelserne på anden og tredje sal. Her er ingen elevator. Hotellet ligger ud til et smukt parkanlæg, Maija Parken, der udgjorde haven foran et tysk 1700-tals palæ, som dog ikke længere ses. Parken har mange smukke træer og prydplanter og i søen har et par sorte svaner slået sig ned. 
En fin buffet serveres i hotellets restaurant, der anses for at være blandt byens bedste spisesteder. Det kommer dog bag på tjenerne, at et dansk vindrikkende rejsehold er rykket ind, for der er ikke rødvin nok til alle. Det forstår man, når en flaske rødvin kan købes for ca. 80 danske kroner trukket op i en restaurant! Så de, der ikke når at få rødvin, må ty til fadølsanlægget. Det skal siges, at vinforsyningerne de efterfølgende dage var tilstrækkelige!

Byvandring i Cesis

Det er som om tiden har stået stille i flere årtier i denne by, der betegnes som noget af det mest lettiske, man kan opleve. Byen er på ingen måde et museum, for her er gågade med forretninger, restauranter og barer. Indbyggerne bor både i stenhuse og gamle træhuse, og her findes administrative bygninger, jernbane og busstation samt skole, hospital etc. Alligevel føles det, som om vi træder 100 år tilbage, da vi begiver os ud på formiddagens guidede byvandring i Cesis. Vi spadserer forbi Maija Parken og det gamle, lukkede bryggeri fra 1878, hvor bygningerne står tilbage som et minde om en svunden storhedstid. Vi gør holdt ved Cesis Slotsruin, hvor resterne af muren og et par tårne er, hvad vi kan se udefra af denne ridderfæstning, med de ældste dele fra 1206. Slotsruinen ligger højt over en tilstødende slotspark med endnu en lille sø. Museet i slotsruinen er ikke åbnet på denne tid af dagen og det foreslås at besøge stedet på turens senere "fridag". Vi fortsætter ad brostensbelagte gader forbi gamle træhuse, der skriger på maling og bevæger os hen mod Johanneskirken fra 1284 - en af Letlands ældste kirker. Ved kirken står en meget fortællende skulptur af Matiasa Jansona fra 2005, "Gennem århundrede" som symboliserer overvindelsen af middelalderens mørke i Cesis. Vi krydser den gamle markedsplads "Rosen Tovet" foran kirken og går i en bue omkring nogle af de ældste bygninger i den centrale bydel. Inde i Johanneskirken får vi en prøve på hvad organist og kirkeorglet kan præstere, inden vi spadserer tilbage til hotellet, hvor bussen er klar til at bringe os ud på landet.

Et lettisk plejehjem

I byen Rauna tager plejehjemmets personale imod os og vi overværer en lille sangkoncert fremført af plejehjemmets beboere. Man mærker, at glæden ved at synge er intakt hos disse ældre lettere. Der er derefter mulighed for at se, hvorledes plejehjemmets beboere lever sammen på delte rum, der næppe vil kunne holde til danske forhold. Besøget giver stof til eftertanke.

Besøg på landejendommen Lubuzi

Lubuzi er en landejendom, hvor familien Ilze og Andris driver "bondegårdsferie". I de mest idylliske rammer med blomstrende frugttræer omgivet af dyrket landbrugsjord, folde med køer og ned til en større sø, tager ægteparret imod os og hilser på hver enkelt. Ved hjælp af vores lokalguide hører vi om stedets historie. Om Andris’ far, der sendes fem år til Sibirien af russerne og om hans brødre, der alle dør på den ene eller anden måde. Vi oplyses om de besværligheder Andris har haft med at bevise myndighederne om, at han var den retmæssige arving til gården med dens ca. 72 tønder land. På grund af EU-regler kan det ikke længere betale sig for letterne at drive landbrug, så familien har i stedet kastet sig over turisme. Vi hører hvorledes familien driver stedet med udlejning af værelser i deres hytter - som her kaldes "saunaer" - inden vi sætter os tilrette i en af saunaernes fællesrum og får serveret en dejlig suppe, hjemmelavede frikadeller og koteletter til frokost.
Familien ønsker at drive turisme, men har hverken internetside eller kan sprog, og datteren, der kun er sporadisk hjemme, er den eneste der kan tale lidt tysk og engelsk. Så mon ikke familien mest satser på lettiske kør-selv turister?

En aften med folklore

Sidst på eftermiddagen er vi tilbage på hotellet i Cesis og kan forberede os på aftenens folklore i byens kulturhus. Da vi har placeret os ved de pyntede borde, kommer et drengekor fra skole nr. 1 og synger lettiske sange for os - meget dygtigt ledet af deres musiklærerinde. Så følger nogle dygtige og meget kønne gymnasieelever i nationale folkedragter, som danser forskellige folkedanse. Danseglæden lyser fra disse unge mennesker. Efter denne optræden serveres der en buffet, inden en kvinde i folkedragt viser sin kunnen på et af de ældste strengeinstrumenter - en såkaldt citar. Aftenen afsluttes med at en duo spiller op til dans.

                                                                                                  

Økologisk landbrug

Næste dags udflugt går mod landsbyen Nitaure, ca. 50 km fra Cesis, hvor vi først besøger Ruta Jakabsone, der driver et økologisk landbrug i naturskønne omgivelser. Vi ser gården, køerne, de smukke høns og studerer de kvækkende grønne frøer i en lille dam, mens Ruta dækker op til smagsprøver på sin hjemmelavede kage, marmelade og ikke mindst sin honning, som hun sælger for 10 kr. pr. kg! Storkene på naboejendommen skiftes til at hente føde til redens unger, mens vi indtager kaffen og nyder denne pragtfulde dag, hvor forårsblomstringen er på sit højeste. Vi når også at høre lidt om Stalin-tidens frygtelige deportationer i 1941 og 1944, hvor næsten hver familie blev ramt af russernes sygelige trang til at sende enhver anderledes tænkende til arbejdslejre i Sibirien. Ruta får tårer i øjnene, da hun beretter om nabokonen, der blev sendt afsted med sine børn, som døde undervejs og hvor overmagten skaffede sig af med barneligene ved at kyle dem ud af togets vindue.

Landsbyskole

I landsbyens skole, der er indrettet i et palæ til en tidligere herregård, får vi en omvisning i klasselokalerne, som enhver dansk skoleelev sikkert ville betakke sig for at få undervisning i!
Eleverne, som nu er gået på sommerferie, slæber selv brænde op i klassen for at fyre op i lokalets kamin, der er eneste varmekilde. Møblerne i klasseværelset er fra 1930’erne og toiletter samt håndvask ser ud til at være lige så gamle. I et enkelt lokale ses dog en vis form for "fremskridt". Her står nogle PC’er - meget symptomatisk sammen med en kugleramme!

Frokost i en renoveret mølle

En lille bæk løber tæt ved bygningen og er det eneste, som kan få stedet til at minde om en tidligere vandmølle. Vi er ankommet til Nitaures Dzirnavas et totalt nyrenoveret hotel og spisested og får her serveret en dejlig frokost i rustikke lokaler.

Russisk ortodoks kirke

Ikke langt herfra finder vi den russisk ortodokse kirke i Nitaure og får uden for kirken et længere pædagogisk foredrag med diverse skoleplancher af en lokal lærerinde om Letlands historie. Et alt for langt og helt overflødigt foredrag, som kan undværes af enhver, der blot har læst en smule i en rejsehåndbog om Letland før besøget. Mere interessant er besøget inde i selve kirken, hvor vi hører lidt om de skikke, som finder sted under en russisk ortodoks messe. Her holdes messe en gang om måneden for op mod 300 personer, der alle står op under kirkegangen. 
Dagens udflugt afsluttes med et kort besøg på den fælles lettiske-russiske gravplads lige bag kirken.

Gutemanns Grotte

Omkring byen Sigulda kører vi ind i "Letlands Szhweiz" med skovklæde bakker og dybe slugte, der udgør en del af Gauja Nationalpark og holder ved Gutmanns Grotte - den største grotte i Letland. Fra det inderste af grotten, der er ca. 18 meter dyb, springer en kilde, der efter sigende skulle have helbredende virkning. Jeg forsøger mig dog ikke, men løber i stedet op ad tusinde trappetrin, der fører op i skoven over grotten, i håb om at få et vue ud over dette kuperede landskab. 
Der er imidlertid ingenting af se - træerne skygger for enhver udsigt. Men her er markerede vandreruter bl.a. til Turaida.

Museumsreservatet Turaida

Ved dette kombinerede frilandsmuseum, skulpturpark og museumsslot spadserer vi først frem til Turaida Slot, hvor enhver der har mulighed for det, skal bevæge sig op ad den smalle, mørke vindeltrappe til tårnets udsigtspunkt. Herfra kan vi se Gauja-floden sno sig gennem det smukke landskab forbi det genopbyggede slot. De røde slotsbygninger indeholder plancher om den tyske riddertids historie og en lille samling gamle originale ting fra slottet. I den store park finder vi forskellige skulpturer samt et frilandsmuseum med bl.a. gamle hestevogne og landbrugsmaskiner. Også gravstedet for "Turaidas Rose" kommer vi forbi. Under et lindetræ hviler Maija, der ofrede sig for sin kærlighed til Viktor i 1620. De mødtes ofte i Gutmanns Grotte og en polsk officer, der også havde forelsket sig i Maija, lokkede hende en aften til grotten, med løfte om at hun skulle møde Viktor. Men i stedet ventede officeren. For at undgå hans tilnærmelser tilbød Maija ham sit tørklæde, som hun fortalte, havde en magisk kraft, så den der bar det, var usårlig og bad ham afprøve det på sig. Officeren stak sit sværd i hende og hun sank død om. Viktor fandt senere sin elskede Maija, begravede hende og plantede lindetræet på hendes grav.
Inden vi kører tilbage til Cesis indtager vi frokosten på Restaurant Braslas Krasti ved floden Brasla. En flot renoveret bygning, hvor det også er muligt at leje værelser.

En eftermiddag ved Gauja-floden

Vi har hele eftermiddagen i Cesis uden fastlagt program og ønsker at se nærmere på Gauja-floden. Et par kilometer uden for centrum er vi fremme ved broen over floden, hvor en grusvej fører ned til campingpladsen og aktivitetscentret Zagarkalns. Her møder vi ejeren, der taler tysk, som straks spørger om vi skal leje kano i en eller to dage! Jeg forklarer, at vi slet ikke har tid nok til at tage på kanotur, men blot ønsker at opleve naturen og se os lidt omkring, og han viser os hen til campingpladsen, der må betegnes som det, vi i Danmark forstår som en stille og primitiv plads. Vi møder en gruppe unge mennesker som i gummibåde er på tur ned ad floden og vi ser også andre på tur i kano. Ejeren kommer løbende med lidt brochure til os, der også viser, at der er et skisportssted i Cesis, flere mærkede cykelruter og vandreruter langs floden samt at man kan tage på et flere dage langt kanotogt på Gauja-floden. Det er bestemt værd at overveje, hvis turen en anden gang går til Letland.

Riga, Letlands hovedstad

Vi pakker bussen og straks efter morgenmaden kører vi mod Letlands hovedstad Riga. Lidt uden for centrum gør vi holdt ved Brødre kirkegården, hvor lettiske soldater fra 1. verdenskrig ligger begravet. Midt på formiddagen er vi i centrum og forlader bussen for at komme på en guidet spadseretur rundt i den gamle bydel med toppede brosten i snævre gader, markedspladser med palæer og gamle bygninger, inden vi overlades til os selv i et par timer. 
På aftalt tid og sted mødes vi atter i bussen og køres til færgelejet, hvorfra vi skal med skibet MS Romantika tilbage til Stockholm.

Med skib til Stockholm

Vi er i god tid ombord og finder plads på soldækket, der i dag til fulde lever op til sit navn. Solen bager ned på os og snart er alle borde og stole optaget. Baren er åbnet og de første øl glider let ned i denne varme. Så tuder skibet og langsomt bevæger det sig ud gennem Daugava-floden mod Riga Bugt. Undervejs passerer vi gamle - nu tomme - industribygninger samt et større areal for kuldepoter med et virvar af kraner, der danner et farverigt abstrakt mønster mod den skyfri himmel.
Igen er der reserveret pladser til os i buffetrestauranten, ligesom der på dette skib igen er utallige muligheder for at blive underholdt på overfarten mod Stockholm.

Gennem Sverige tilbage til Danmark

Vi har sovet lidt for længe denne morgen, så vi når kun at se de sidste timer af indsejlingen gennem Stockholms skærgård. Var det smukt, da vi sejlede ud for en lille uge siden, er det bare ubeskriveligt flot denne solbeskinnede morgen. Alt spejler sig i det blikstille vand, hvor vi næsten lydløst glider ind mellem skærgårdsøerne. Og pludselig ser vi andre store skibe lægge sig i sejlrenden. De kommer fra Ålandsøerne, Helsingfors og Tallinn. Imponerende ser det ud.
Nogle timer senere er vi atter godt sydpå gennem Sverige mod Danmark og gør frokostholdt ved den gamle borgruin Brahehus ved Vättern og nyder en storslået udsigt ud over søen.
Senere har vi Kronborg om styrbord og Scandlines færge fra Helsingborg glider ind i Helsingør havn. Vi er tilbage i Danmark.
Vi har aldrig tidligere været på en rundrejse med bus og er begge positivt overraskede. Den største ulempe ved en busrejse er nok, at man ikke selv bestemmer tempoet, men at alt foregår i det tempo, som det samlede rejseselskab formår. Den største fordel er, at man kan holde ferie, så snart man træder ind i bussen. Man kan slappe helt af og bare nyde det. Man skal ikke tænke på trafik eller på overnatningssted eller på mad eller på andet? Der stort set sørget for alt på en busrejse. Og så er det en fornøjelse at sidde behageligt i disse moderne luksusbuser.