122 Frederiksborg Slot Midt I Slotssøen IMG 0647
På tur til

Frederiksborg Slot og slotshave i Hillerød

Google Map...
Danmark - Nordsjælland

Nordsjælland eller Kongernes Nordsjælland er både kendt for spændende historiske slotte og klostre, men også noget af Danmarks mest imponerende natur, hvor du aldrig er langt fra vandet.

Vigtige historiske byer: Helsingør, Hillerød, Fredensborg og Frederikssund.

Største attraktioner: Kongelige slotte og slotshaver som Kronborg Slot, Frederiksborg Slot, Fredensborg Slot samt Jægerspris Slot.

Naturoplevelser: Nordkysten langs Kattegat, de store skove som Grib Skov, Store Dyrehave, samt de mange søer med mulighed for kano- og kajakture.

Nationalparken: Nationalpark Kongernes Nordsjælland 

Kronborg: Kronborg Slot

Frederiksborg: Frederiksbrog Slot

Fredensborg: Fredensborg Slot

Jægerspris: Jægerspris Slot 

Turistinformation: Nordsjælland

 

Frederiksborg Slot

Slottets historie startede i 1560, da kong Frederik den 2. (1534-1588) opførte slottets første del, som hans søn kong Christian den 4. (1577-1648) nedrev og byggede det nuværende pragtslot i hollandsk renæssancestil mellem 1600 og 1625. Slottets storhed skulle vise kongens position som en magtfuld monark.

I dette enestående slot kan man se mange imponerende detaljer og udover den faste udstilling, hvor man oplever den tids pomp og pragt, er her også skiftende kunstudstillinger af forskellig art. Frederiksborg Slot rummer bl.a. den store riddersal med gobeliner og kongeportrætter samt audienssalen, hvor man siden 1680 kunne få foretræde for majestæten. Her er også adgang til den enestående slotskirke med original udsmykning fra kong Christian den 4.s tid. I slottets sale ses en stor samling af portrætter, historiemalerier, møbler og inventar helt tilbage fra 1700-årene.

Slottet rummer også Det Nationalhistoriske Museum der blev oprettet i 1878 af Carlsbergs grundlægger J.C. Jacobsen (1811-1887).

Frederiksborg Slotshave

Fra slottet fører en bro over Slotssøen til den storslåede barokhave skabt med lige linjer og symmetri i opbygningen, der skulle vise, at mennesket havde kontrol over naturen. Her ses kongelige monogrammer dannet af små sirligt tilklippede buskbomhække. Midt i barokanlægget løber en kanal der via små vandfald får vand fra plateauerne længere oppe i barokanlægget. Brede stier mellem græsplæner med forskellige træer leder én op på de næste plateauer, hvor man får endnu bedre udsigt ud over barokhaven mod slottet i Slotssøen. I slutningen af 1700-årene forfaldt barokhaven, da romantikken indfandt sig, og en ny trend i haveanlæg opstod. Den nuværende barokhave blev genskabt i 1990’erne.

Badestuedam og Badestueslottet

Vest for barokhaven ligger den romantiske og engelsk inspirerede have med bl.a. Badestuedam og det lille slot Badstueslottet etableret i 1800-årene. Bag dette ligger Ødam med Louises ø midt i idyllen. Mindre stier leder ind i skoven - kaldt Indelukket - med fuglekvidder, mindre søer og kanaler – helt i romantikkens tegn med naturens egen skønhed.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser

Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.

Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.

Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser