;
IMG_3726.JPG

Blushøj Camping - campingferie med havudsigt

Google Map...
Blushøj Camping, Ebeltoft, Djursland

Djursland er Danmarks næse - en østvendt halvø i Kattegat.

Befolkningstal: Ca. 80.000

Areal: 1419 km²    

Mest besøgte attraktion: Nationalpark Mols Bjerge, Ebeltoft, Fregatten Jylland, Ree Dyrepark, Djurs Sommerland, Skandinavisk Dyrepark. Find mere om stederne på nedenstående link.

Vi boede på Blushøj Camping, ligger 4 km fra Ebeltoft helt ud til Kattegat.

Mere information:

Turistinformation: Djursland

Turistinformation: Danmark

Blushøj Camping - en skøn campingplads

Blushøj Camping, der ligger helt ude for enden af vejen, har imponerende havudsigt til Kattegat fra de fleste standpladser, hvilket er ret usædvanligt for en dansk campingplads. Campingpladsen er virkelig en af mine favorit campingpladser. Den er familiedrevet og alt forgår med brede smil og helt nede på jorden, så der er plads til både store og små gæster. Faciliteterne er i orden og der er også en lille købmand. Der er swimmingpool, legeplads og strand, men det er helt klart beliggenheden, der er campingpladsen store trækplaster.

Masser af havudsigt

Hele campingpladsen er opbygget i terrasser i et kuperede terræn, så der er mange små lommer, hvor du kan slå dig ned. Ved ankomst kan du selv gå rundt på pladsen og finde din egen favoritplads, før du stiller op. Nogle gæster vælger at slå lejr længere inde på campingpladsen, hvor der er mere læ, mens andre – lige som os – vælger at ligge helt ude på kanten.

Hele Djursland er lige uden for døren

Uanset, hvad du ønsker at opleve på din ferie på Blushøj Camping, så er hele Djursland med danmarkskendte attraktioner som Nationalpark Mols Bjerge, Fregatten Jylland, Mols Bjerge, Djurs Sommerland, Ree Park og Skandinavisk Dyrepark lige uden for døren. Ferien kan kombineres af både kultur, natur og afslapning, eller aktiv ferie f.eks. på de mange vandre- og cykelruter i området – flere af dem går lige forbi campingpladsen.

Tv: Anne-Vibeke Rejser - Nationalpark Mols Bjerge