;
304 Kyrenia Havn IMG_4971.JPG
Rundrejse

Cypern - et opdelt ferieparadis

Google Map...
Cypern - Gislev Rejser

Cypern er en todelt Ø med den største græsk-cypriotiske befolkning i den sydlige del af øen, mens den nordlige del er tyrkisk-cypriotiske. Tyrkiet kaldet denne del af øen "Den Tyrkiske Republik Nordcypern". Hovedstaden i Cypern er Nicosia. For Nordcypern den nordlige del af den delte by. 

Befolkningstal: Ca. 2,9 mio.

Areal: Ca. 9.251 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 2.800 km. 

Tidsforskel: Cypern er 1 time foran Danmark

Mest besøgte attraktion: Nicosia, hvor man med pas kan passere demarkationslinien (Den Grønne Linie) mellem Nord- og Sydnicosia. På Nordcypern er Kyrenia kendt som en af de populæreste feriedestinationer. I Cyperns sydlige del er feriebyen Pafos (Paphos) populær og byer som Limassol og Lanaka er værd at besøge. I Troodosbjergene er det mulighed vandreture. Her ligger munkeklostret Kykkos, der er blandt de mest besøgte.

Mere information:

Rejsebureau: Gislev Rejser

Turistinformation: Cypern

 

 

Storpolitik

Men også Storbritannien havde interesser i Cypern og besatte øen ved åbningen af Suezkanalen i 1869 og i 1925 blev Cypern en britisk kronkoloni. Der opstod frihedskampe mod det britiske styre og i 1960 bliver Cypern en selvstændig stat. Men både grækere og tyrkere gjorde krav på landet og det kommer til åben konflikt. I begyndelsen af 1960’erne indsætter FN en fredsbevarende styrke og opretter en demarkationslinje i 1963, der deler øen i nord og syd. Den græske militærjunta forsøger i 1974 et statskup mod Cypern og straks efter besætter Tyrkiet den nordlige del af øen. I 1983 erklærer Tyrkiet det nordlige besatte område for ”Den Tyrkiske Republik Nordcypern”, hvilket ikke er anerkendt af FN. Det sydlige Cypern er græsk orienteret – og anerkendt som selvstændig stat. Cyperns hovedstad Nicosia er i dag (2019) den eneste hovedstad i Europa, som endnu er delt.

335 Med fred IMG_5198.JPG
Med fred - statue i Kyrenia

Nuvi Palace Hotel & Casino i Kyrenia

Oprindeligt skulle vi have boet på Olivia Palm Hotel, men en force majeure situation gør, at vi i sidste øjeblik i stedet bliver indlogeret på Vuni Palace Hotel og Casino ca. 30 minutters gang fra den gamle by Kyrenia. Dette hotel ligger flot helt ud til vandet, men sammen med en hel række andre hoteller som skygger for hinanden, og hoteller som er ved at blive opført. Desværre kan man forvente, at hotelmassen bliver så kompakt, at charmen går fra stedet, som man så det i 1980’erne på Mallorca.

300 Vuni Palace Hotel IMG_4988.JPG
Vuni Palace Hotel

Skt. Hilarion borgruin

Som en beskyttende vold ligger Kyreniabjergene syd for byen Kyrenia på Cyperns nordkyst og strækker sig 160 km parallelt med kysten fra vest og helt ud på den østlige halvø Karpas (som vi senere skal besøge). Disse kalkstensbjerge har ruiner fra tre middelalderborge og den bedst bevarede Skt. Hilarion, er første stop på denne heldagsudflugt. (De to øvrige borgruiner er Kantara og Buffavento). Denne tidligere korsridderborg er på afstand næsten usynlig, som den klæber sig op ad den lodrette bjergside. Slottet blev påbegyndt af byzantinerne i 600-årene og er muligvis opkaldt efter en helgen Skt. Hilarion, som i 700-årene flygtede fra Jerusalem og bosatte sig på borgen resten af sit liv. Borgen blev i 1200-årene udbygget med bl.a. kirke og kloster.

100 Skt. Hilarion IMG_4924.JPG
Skt. Hilarion

Det kræver gode ben at spadsere op ad de tusinde stentrappetrin for at nå højeste punkt 732 moh. Fra en platform, naturligvis med en korsridderfigur, er der imponerende udsigt 360 grader rundt om borgen. Undervejs kommer vi forbi det kongelige palads og Dronningens Vindue i gotisk stil med udsigt mod Kyrenia. Vi ser forskellige rum, kirker og tårne - ikke mindst Prins Johns Tårn. Rygtet fortæller, at Prins John af Antioch i 1300-tallet blev så mistænksom på sine livvagter, at de blev smed ud fra tårnet.

Det siges, at Walt Disney blev så inspireret af Skt. Hilarion borgruinen, at den inspirerede ham til slottet i tegnefilmen ”Snehvide og de syv små dværge”.

108 Dronningens vindue IMG_4932.JPG
Dronningens vindue

Bellapais kloster - Fredens kloster

Vi må atter ned fra Kyreniabjergene for at finde vejen til et af Middelhavsområdets smukkeste gotiske bygninger - Bellapais kloster - der også kaldes ”Fredens kloster”. Dette unikke kloster ligger smukt med udsigt til både Middelhavet og Kyreniabjergene. Det blev bygget af Augustinermunke på flugt fra Jerusalem mellem 1198 og 1205. Da de tyrkiske osmannere kom i 1570, flygtede munkene og store dele af klostret blev ødelagt. Vi ser det karakteristiske klokketårn, de smukke gotiske buer ind til klosterhaven med høje tujaer og hvor der står flot dekorerede marmorsarkofager fra den romerske periode. Vi besøger klosterkirken med buede hvælvinger og ortodoks ikonostas. Også spisesalen, der i dag benyttes til koncerter pga. den gode akustik, er et besøg værd. Over døren ses et par af Cyperns kongers våbenskjolde fremstillet i relief. Bagerst i klostret ses ruinen af munkenes soverum samt deres studereværelse.

200 Bellapais kloster IMG_4941.JPG
Bellapais kloster

Kyrenia (Grine på tyrkisk)

Eftermiddagen benyttes i Kyrenia, der har været beboet siden neurologisk tid 5.800 -3.000 f.Kr. Med sin beliggenhed ved havet med gode fiskemuligheder og med et frugtbart bagland har byen været eftertragtet. Kyrenia er grundlagt af grækerne i slutningen af Den Trojanske Krig i det 10. århundrede f.Kr. og er i dag den tredje største by i Nordcypern. Vi starter besøget ved den halvmåne formede historiske havn, hvor farverige fiskerbåde og lystfartøjer sammen med udflugtsskibe ligger forankret langs kajen og spejler sig i sig i det klare vand sammen med de klassiske huse langs havnen. Her er der rig mulighed for at indtage frokosten på en af de mange restauranter. Fra f.eks. restaurant Kibris Evi har vi fra balkon eller øverste terrasse en fin udsigt ud over havnen. Fra havnefronten fører små brostensbelagte stræder op i byen hvor Agha Cafer Pasha Moskéen med sin høje minaret er klemt inde mellem de tætstående huse. Rundt omkring i byen ses rester fra det første byzantinske fæstningsanlæg – bl.a. Det runde Tårn, hvor der i dag er galleri. Længere fremme ses en hvid kirke fra 1835 opkaldt efter ærkeenglen Michael og som i dag er byens ikonmuseum.

308 Kyreniaborgen IMG_4967.JPG (1)
KyreniahHavn med borgen

Kyreniaborgen

Den næsten kvadratiske Kyreniaborg med massive tårne er bygget i den byzantinske periode i 600-tallet bl.a. som forsvar mod arabiske sørøvere, og blev senere udbygget af venetianerne efter 1489. Fra de yderste sten på havnens lange mole ser vi Kyreniaborgen i al dens fylde med massive tårne og den 15 meter høje mur. Majestætisk står borgen ved havnens østlige ende, hvor en stenbro (tidligere vippebro) fører over til borgens indgang. Indvendigt er en stor borgplads, hvorfra der er adgang til den otte meter brede borgmur. Herfra er udsigten til den idylliske havn rigtig fin. I borgens rum er forskellige udstillinger bl.a. om de første stenalderfund, hvor vi kan se, hvorledes disse mennesker boede og blev begravet. Her er blot 64 km. til den tyrkiske kyst og det har derfor været muligt for stenalderfolket at ro til Cypern. I kælderen findes et torturkammer med udstillede figurer, der bliver tortureret, ligesom vi ser fangehullerne for både mænd og kvinder. Fængselscellerne blev senest benyttet af tyrkerne til at fængsle medlemmer af den græskcypriotiske frihedsbevægelse i 1950’erne.

307 Kyreniaborgen IMG_5205.JPG
Kyreniaborgen

Kyrenia-skibet

I 1965 opdagede en svampedykker et skibsvrag ca. en km. ud for Kyrenias kyst. Det viste sig at være et 14 meter langt, græsk handelsskib fra 288 f.Kr. med særdeles meget gods. Skibet blev betjent af en besætning på fire mand. Dette sensationelle fund blev bjerget og er nu udstillet i et særskilt rum bag glas på Kyreniaborgens museum. Både temperatur og luftfugtighed skal være stabilt for at de gamle vragdele ikke skal rådne. I museet ses fund fra skibets last, ligesom vi ser, hvorledes skibet har været lastet med bl.a. vinkrukker.

320 Kyreniaskibet IMG_4976.JPG
Kyreniaskibet

Skt. Barnabas kapel og kloster

Næste dag starter vi med at besøge Barnabas kloster, der blev bygget i 477 e.Kr. til minde om Skt. Barnabas, som var søn af en jødisk familie fra bystaten Salamis nord for Famagusta. Efter at have studeret i Jerusalem, konverterede han til kristendommen og vendte i år 45 e.Kr. tilbage til Cypern for at prædike kristendommen sammen med apostlen Paulus. Man fandt aldrig hans grav, indtil en biskop fik en åbenbaring i en drøm, der fortalte, hvor graven var. Man åbnede graven og fandt Markus bibel, hvilket var bevis nok til at bekræfte, at det var Skt. Barnabas’ grav. Biskoppen tog fundene med til Istanbul og viste det for kejseren, som bevilgede penge til opførelsen af klostret. Sit nuværende udseende fik klostret i 1756 under det osmanniske styre. Efter den tyrkiske besættelse i 1974 forblev klostret åbent for tre munke, som i 1976 dog måtte forlade stedet pga. alder og sygdom, så de flyttede til det græskcypriotiske område. Stedet blev herefter beskyttet mod forfald og blev i 1991 åbnet for offentligheden som museum med ikoner og oldtidsfund. Vi besøger først Skt. Barnabas’ kapel, hvor vi i kælderen ser hans grav.

400 Barnabas kapel IMG_4989.JPG
Barnabas kapel

I det nærliggende smukke kloster med klokketårn, er der i de tidligere munkeværelser indrettet museum. Fra klostrets buegange er der adgang til klosterhaven. I kapellet ses en klassisk ortodoks ikonostas med Treenigheden over ikonvæggen. Øverst på væggen ses billeder af de tolv apostle og nedenunder er gengivet situationer fra Jesus liv. På siderne af døren i ikonostasen, der fører ind til rummet bag ikonostasen og som kun gejstlige må benytte, ses billeder af hhv. Jesus og Jomfru Maria samt forskellige helgener.

402 Barnabas kloster IMG_4993.JPG
Barnabas kloster

Salamis – en oldtidsby

Den antikke by Salamis menes bygget af en græsk konge, da denne var på vej hjem fra den trojanske krig i 1180 f.Kr. Salamis blev senere overtaget af romerne som udbyggede byen, der blev Cyperns mægtigste bystat i år 400 f.Kr. I 300 e.Kr. ramte jordskælv byen som blev begravet og det store havneanlæg ud for byen ses ikke længere, da det skred i havet ved en tsunami. I perioden mellem 1952 og 1974 blev der foretaget udgravninger og delvise genrejsninger, men langt fra alt er udgravet af det fire kvadratmeter store område. Man venter på økonomi og efterfølgende generationer – og ikke mindst nye udgravningsmetoder. I dag er den mest dominerende bygning amfiteatret med plads til 15.000 tilskuere, men her er også søjlerækker omkring gymnasiet, som soldater løb omkring i sand med fuld udrustning for at træne. Herefter kunne man så gå i det store badeanlæg, hvor der ses ottekantede bassiner og buer med originale mosaikker. Desværre er mange af statuerne lemlæstet ved at ansigter/hoveder er fjernet af muslimerne. Noget mere ejendommeligt i vores dage er det halvcirkelformede offentlige toilet, hvor op til 44 trængende kunne sidde side om side og forrette deres nødtørft – og diskutere verdenssituationen. Efterladenskaberne faldt ned i en to meter dyb skakt, hvor man havde slaver til at rydde op!

508 Søjlerække IMG_5020.JPG
Søjlerække i Salamis

Famagusta

Dagens sidste stop er byen Famagusta, der blev grundlagt allerede i 200-årene f.Kr. Under korsriddernes togt mod Jerusalem gav den cypriotiske konge asyl til flygtninge fra Det Hellige Land i 1291 og derefter blomstrede Famagusta og blev en meget rig by med palads, katedral og en kirke til hver dag i året. Under krigen i 1974 flygtede græskcyprioterne fra de fremrykkende tyrkiske tropper. Herefter faldt denne populære ferieby i en Tornerose-søvn. I dag er den ved at vågne som en turistby med masser af souvenirbutikker og restauranter langs gågaden.

502 Venetiansk løve IMG_5035.JPG
Venetiansk løve ved citadellet

Citadellet med Othellos Tårn

Vi følger den venetianske forsvarsmur fra 1400-årene og ved hovedporten ind til citadellet fra 1492 ses den venetianske bevingede Markusløve. I citadellet kommer vi ind i borggården ved Othellos Tårn. Man mener, at forfatteren Shakespeare henlagde handlingen til sit jalousidrama ”Otello” på Cypern, hvorfor tårnet i dag bærer dette navn. Komponisten Verdi har skrevet en af sine bedste operaer over samme tema, hvor Jago med falske påstande gør maureren Othello jaloux på sin uskyldige hustru Destemona, som han kvæler, før han får sandheden at vide og tager sit eget liv, inden det sidste kys. Fra citadellets tårne er der udsigt til industrihavnen og ind over den gamle bydel med kirkeruinen St. George af Latins og Lala Mustafa Pasha Moskéen, der rager op over byens tage. Langs bymuren kommer vi til endnu en løve ved Kystporten, hvor denne del af bymuren også kan bestiges ad en stentrappe. Herfra følger vi hovedgaden frem til pladsen ved den store moské.

504 Borggård ved Othellos tårn IMG_5037.JPG
Borggård ved Othellos Tårn

Lala Mustafa Pasha Moské i Skt. Nicolas Katedral

Skt. Nicolas katedralen blev opført mellem 1298 og 1312 og er et af de mange eksempler på gotisk arkitektur ved Middelhavet. Konger af Cyperns bystater blev efter kroningen i Nicosia også kronet her til konger af Jerusalem. Under osmannerne blev katedralen omdannet til en moské i 1571 med navnet Lala Mustafa Pasha Moské og minareten blev tilføjet. Foran moskéen ses Cyperns ældste figentræ, der blev plantet samtidigt med at katedralen blev bygget i 1298 og er nu 15 meter højt med en diameter på fem meter. På en tur rundt i Famagusta ses flere kirkeruiner, der vidner om byens mange kirker, da den var velhavende.

510 Skt. Nicholas Katedral IMG_5042.JPG
Mustafa Pasha Moske tidligere Skt. Nicholas Katedral

Nicosia – den nordlige del af den delte hovedstad

Et besøg i Cyperns hovedstad Nicosia er næsten et ”must”. Den gamle bydel ligger beskyttet af en 4,5 km. lang venetiansk bymur opført i 1567. I alt har bymuren 11 bastioner, hvoraf de fem ligger i den nordlige tyrkiskcypriotiske del. Bymuren havde oprindeligt tre byporte, hvor vi passerer den nordligste – Kyreniaporten – da vi spadserer ind i byen. Byporten blev under osmannerne renoveret og fik i 1821 bygget et hvælvet rum på toppen af porten. I dag kører al trafik uden om, og byporten bliver brugt til turistkontor.

700 Kyreniaporten IMG_5062.JPG
Kyreniaporten

Samanbahce huse

Første stop er i bebyggelsen Samanbahce husene, som man godt kunne kalde ”den hvide bydel”. Oprindeligt var her i slutningen af 1800-årene flere haver med frugttræer og grøntsager, men efterhånden som behovet for boliger steg, besluttede man i begyndelsen af 1900-årene at opføre 72 ens hvidkalkede huse hver på 82 kvadratmeter, hvilket blev afsluttet i 1955. Her er fem rækker huse kun adskilt af smalle ensartede gader, hvor vi foran enkelte af husene ser blomsterkummer. Ellers er her ganske goldt i alt det hvide. Midt i dette sociale boligbyggeri ses en tidligere overdækket brønd, hvorfra beboerne i mange år kunne hente vand. En gang om året skulle to kvinder kravle ind i brønden for at rengøre den. Nu er der indlagt vand i husene.

702 Samanbahce huse IMG_5066.JPG
Samanbahce husene

Selimiye Moské i Skt. Sofia Katedralen

Ad travle turistgader fortsætter vi til Cyperns mest betydende moské Selimiye Moskéen, der oprindeligt var landets største gotiske katedral – Sofia Katedralen - hvor konger af Cypern blev kronet. Katedralen blev opført mellem 1208 og 1326 og i osmannernes tid blev katedralen omdannet til moské med tilføjelse af to minareter. Så lyder muezzinens stemme fra højtalerne på minareten og der kaldes til bøn.

712 Selimiye moske i Sofia katedral IMG_5082.JPG
Selimiye moské tidligere Sofia katedral

Büyük Han - Den Store Kro

Det var osmannerne som byggede karavanseraiet Büyük Han mellem 1572 og 1579 som et sted, hvor de handelsrejsende med deres kameler og æsler kunne handle, spise og overnatte, inden rejsen gik videre. Den kvadratiske bygning, der kaldes ”Den Store Kro”, er i to etager med buegange, og her var 68 værelser som blev brugt til overnatning og handel. I dag er her indrettet restauranter i nederste etage og souvenir- og kunsthåndværksbutikker samt gallerier på øverste etage.

714 Büyük Han - Store kro IMG_5095.JPG
Büyük Han - Store kro

Eaved huset – en osmannisk bolig

Vi kommer forbi det gamle bibliotek på vejen til Eavad huset, som er et af de traditionelle osmanniske huse med en udhængt lukket altan ud over gadeniveau. Man kender ikke året for husets opførelse men i 1939 og igen i 1994 blev bygningerne renoveret og er indrettet som museum. Her er modtageværelse samt en stor indergård med buegang. På første sal er opholdsstue og spiseværelse. Maden tilberedte man under åben himmel i indergården, så køkken findes her ikke.

721 Modtageværelse IMG_5087.JPG
Modtageværelse i Eaved huset

Nicosia - den sydlige del af den delte hovedstad

Efter frokost er vi på egen hånd i den græskcypriotiske del af Nicosia. Vi skal dog først gennem FN’s grænsekontrol for gående trafik ved gaden Lidra, hvor pas skal fremvises. Herefter går vi få meter i ingenmandsland ved demarkationslinjen – som også kaldes ”Den Grønne Linie” - før vi møder andre grænsevagter. Det hele går let og uden problemer. Vi kommer til en nogen anden verden på den lange og fashionable gågade Lidra, hvor vi finder butikskæder, som man ikke har på Nordcypern. For enden af Lidra-gaden rammer vi den sydlige del af den gamle bymur og på pladsen neden for bastionen D’Avila ses byggeri i helt moderne design. På den anden side af bymuren rejser højhusene sig.

802 D'Avila bastion IMG_5105.JPG
Højhuse set fra D'Avila bastion

Frihedsmonumentet

Vi følger bymuren østover og ved bastionen Podocataro ses frihedsmonumentet rejst i 1973 til minde om de græskcypriotiske frihedskæmperes kamp mod briterne mellem 1955 og 1959. Monumentet har flere statuer, hvor der på toppen ses to frihedskæmpere der trækker i en kæde for at åbne en fængselsport, så fangede kvinder, bønder og præster – symboliseret ved andre statuer - kan komme ud i friheden.

804 Frehedsmonumentet IMG_5101.JPG
Frihedsmonumentet

Famagustaporten

Næste bastion er Caraffa og her ses Famagusta-porten der er den mest kendte af de oprindelige, originale tre byporte. Porten er nærmest bygget ind i volden ved bastionen og fungerer i dag som kulturcenter med forskellige udstillinger.

806 Famagustaporten IMG_5102.JPG
Famagustaporten

Ærkebiskop Kyprianous Palæ

Nogle få gader frem mod centrum ligger Ærkebiskop Kyprianous Palæ opført i 1960. Kyprianous (1932-2003) var også politiker og efterfulgte Makarios den 3. som præsident fra 1977 til 1988. Palæet ligger tæt på Skt. Johannes katedral, hvor ærkebiskopper er blevet indviet siden 1700-tallet. Ærkebiskopperne og den ortodokse kristendom har haft stor betydning for græskcyprioterne – ikke mindst ved overgangen til den selvstændig republik Cypern. Der er ikke offentlig adgang til palæet. I stedet for at zig-zagge gennem gaderne i Nicosia, hvor man lynhurtigt mister orienteringen, spadserer vi samme vej tilbage til grænseovergangen, hvor vi møder vores medrejsende for at køre tilbage til hotellet i Kyrenia.

808 Ærkebispens paladsIMG_5104.JPG
Ærkebiskoppens palads

Troodosbjergene – større end man tror

Vi kører til grænseovergangen ”Den Grønne Linie” for biler i Nicosia og syd herfor er landskabet frodigt med marker, hvor kornet svajer i vinden. I den sydlige del af Cypern har man rigeligt med vand fra bjergene, men før vi rigtigt når dem, stopper vi i en mindre landsby.

Peristerona – en landsby med unik kirke

I landsbyen Peristerona besøger vi Skt. Barnabas og Hilarion kirke fra det 9. eller 10. århundrede med fem kupler formet som et kors – hvilket kun to kirker på Cypern har. Indvendigt er kirken oplyst af store lysekroner som giver lys til den fine ikonostas. I anledning af den kommende Påske er et billede af ”Den Sidste Nadver” sat frem. I et hjørne af kirken står et skrin med relikvier - knogler fra helgenerne. På en bakke lidt derfra ses byens moské, som er beregnet til landsbyens muslimske gæstearbejder. Et billede af de to helligdomme har tidligere været vist sammen på mønter og frimærker som et symbol på fredelig sameksistens mellem græske og tyrkiske cyprioter.

914 Ikonostas IMG_5111.JPG
Ikonostas i Barnabas og Hilarion kirke

Kakopetria – osmannisk landsby

I den frodig Soleadal strømmer vandet ned fra bjergene i to floder og her stopper vi for at spadsere op i den gamle middelalderby. Vi kommer forbi en tidligere vandmølle, som nu er indrettet til hotel (møllehjulet er her ikke længere) og benytter trapperne for at komme op til den gamle del af landsbyen Kakopetria. Her spadserer vi gennem en typiske osmannisk landsby med stenhuse – nogle bygget med soltørrede mursten – og lukkede altaner, som hænger ud over de smalle brostensbelagte stræder. Mellem husene ses store lerkrukker side om side med kulørte blomster.

930 Huse IMG_5128.JPG
Klassiske huse i Kakopetria

Makarios-monumentet

Efter frokost i restaurant Byzantino i landsbyen Prodromos – et af Troodosbjergenes samlingspunkter – besøger vi det 10 meter høje bronzemonument for ærkebiskop Makarios den 3. (1913-1977), der står på bjerget Throni midt i bjergenes storslåede natur. Makarios den 3. opfattes som Cyperns landsfader og var novice i Kykkos munkekloster. I 1950 blev han ærkebiskop og han medvirkede ved organiseringen af frihedskampen mod briterne fra 1955 til 1959. Han blev Cyperns første præsident fra 1960 til 1974 - hvor den græske junta afsatte ham midlertidigt - og igen fra 1974 til sin død i 1977. En lang række nye farvestrålende mosaikker står langs vejen som fører op til toppen af bjerget, hvor en ny kirke er bygget og hvor Makarios den 3. ligger begravet.

930 Makarios 3. IMG_5134.JPG
Monumentet for Ærkebiskop Makarios den 3.

Kykkos munkekloster med vægmalerier og mosaikker

Allerede ved indgangsporten til Kykkos munkekloster kan vi på den rige udsmykning med vægmalerier og farverige mosaikker af helgener se, at dette er et velhavende kloster. Tilfældigt kommer abbeden ud for at hilse på nogle andre gæster som ærbødigt bøjer sid, knæler og kysser hans hånd. Kykkos munkekloster blev grundlagt i slutningen af det 11. århundrede, men er brændt ned flere gange og står i dag som et nyere og meget velholdt kloster. Ved indgangen udleveres lange klæder som kan dække nøgne skinneben hos dem som har shorts på, hvorefter vi kan gå gennem den øvre gårdsplads som er dekoreret med vægmalerier om klostrets historie. Et af vægmalerierne viser eremitten Esajas som ifølge legenden kunne helbrede. På mirakuløs vis helbredte han en kejsers datter og som belønning fik han et helligt ikon af Jomfru Marie samt midler til at opføre klostret.

944 Klostergård IMG_5142.JPG
Klostergård

En trappe fører ned til den nedre gårdsplads, hvor klostrets gamle brønd ses. Det er dog den fine vægmosaik, der viser Jomfru Maries død, som er stedets unikke oplevelse. I klosterkirken må der ikke fotograferes og her findes klostrets største helligdom – ikonet af Jomfru Maria, som dog er dækket af et klæde, for kun indviede må se det! Kirkemuseet har derimod en stor samling ikoner samt forskellige antikviteter og i klostrets butik kan vi købe forskellige ikoner, souvenir samt klostrets egen vin.

952 Jomfru Marias død IMG_5150.JPG
Vægmosaikken Jomfru Marias død

Karpas-halvøen

Den store halvø Karpas er et næsten uspoleret naturområde som strækker sig mod nordøst. Kyreniabjergene har vi på højre siden og Middelhavet på venstre side, mens vi kører mod det yderste af Karpas. Tidligere var her frodigt landbrug med bl.a. tobaksproduktion samt bomuld, men klimaforandringerne giver mindre regn, så vandmanglen er et stort problem. I dag er her mindre landbrug som holder får og geder og her dyrkes korn og græs. Spredt på halvøen står oliventræer samt johannesbrødtræer som ikke kræver vanding. Undervejs ses flere tomme industribygninger samt mange halvfærdige huse stå som grå skeletter i den smukke natur. Ferieboliger og sommerresidenser som aldring blev til noget som følge af finanskrisen i 2007 til 2009, hvor mange byggefirmaer gik konkurs. De bølgende græsmarker afløses af tæt maki – lavt voksende grønne buske – jo længere ud på halvøen vi kommer.

1016 Kysten IMG_5160.JPG
Kysten langs Karpashalvøen

Karpaz Oliven Oil and Flour Mill

Stolt spankulerer påfuglen rundt mellem sine hunner og rejser halefjerene, mens vi på dagens første stop ved Karpaz Oliven Oil and Flour Mill hører vi om olivenproduktionen i gamle dage. Dengang blev de tunge kværnsten drejet af enten mennesker eller æsler for at presse olivensaften ud af kernerne. I dag kan de drejes elektrisk, men lettere går det med det automatiske nye presningsanlæg, der sorterer, skyller og presser oliven i én proces. Intet går til spilde og restproduktet benyttes til foder og kernerne til brændsel. Oliventræet er et nøjsomt træ, der kun de første tre år skal vandes, hvorefter træet selv er i stand til at klare sig i det tørre landskab. I det lille udsalg kan vi købe produkter fra oliven – fra olie af forskellig kvalitet til bl.a. sæbe.  

1000 Karpas Olive Oil And Flour Mill IMG_5155.JPG
Karpas Olive Oil And Flour Mill

Ayios Thyrsos kirke

Fra landevejen ses en fritstående kirke fra 1500-tallet, men vi skal ned ad en lille bakke tættere på klippekysten for at besøger middelalderkirken Ayios Thyros, der menes at være fra det 10. århundrede.  Her var der tidligere en hellig kilde som kunne helbrede de sygdomme folk kom med. I den beskedne kirke ses en trappe ned til kilden, som nu er helt udtørret. Så vi må derfor køre videre med vores forskellige skavanker!

1010 Ay.Thryrsos Kirke IMG_5157.JPG
Ay. Thryrsos Kirke

Dipkarpaz

Vi har en kort kaffepause i byen Dipkapaz, der er det eneste sted hvor grækerne fik lov at blive sammen med tyrkerne efter den tyrkiske invasion i 1974. Tilsyneladende kan man godt finde ud af sameksistens her, hvor både kirke og moské ligger side om side. Da tyrkerne kom, fik alle andre græskcyprioterne i nord blot en uge til at forlade deres hjem og finde et nyt liv i den græskcypriotiske del syd for demarkationslinjen. De græske huse blev forladt og uden kompensation overtaget af tyrkerne, der i dag behandler ejendommene som deres egne og frit kan sælge dem videre. Tilsvarende skete i syden, hvor tyrkiske cyprioter flygtede mod nord.

1020 Bipkarpaz IMG_5164.JPG
Moské og kirke i Dipkarpaz

Apostel Andreas Kloster

Efter frokost ved Front Beach Restaurant, der ligger helt ud til havet kører vi længere nordpå og har fra den højtliggende landevej udsigt til den gyldne sandstrand (Golden Beach), der strækker sig godt to km. på sydsiden af det yderste på Kapashalvøen. Stranden er i dag ganske tom og er blandt de få strande, hvor to skildpaddearter - karetteskildpadde og den grønne skildpadde - kommer op for at lægge æg mellem juli og september. Yderst på Karpas forrevne klippekyst ligger Apostel Andreas Kloster som i virkeligheden er et kirkekompleks. Kirken er oprindeligt fra 1100-tallet og har stor betydning for græskcyprioterne som et vigtigt pilgrimsmål. Stedet er ombygget flere gange og i 2013 bevilgede den tyrkiske regering midler til en ny gennemgribende renovering som fortsat pågår i 2019. Omkring helligdommen er rejst handelsboder som på et marked, hvor vi kan købe souvenir af forskellig kvalitet.

1031 Ikonostas IMG_5183.JPG
Ikonostas i Andreas kirken

Vilde æsler

Netop omkring Andreas Kloster møder vi de første vilde æsler, der er blevet et symbol på Cypern. Oprindeligt blev æslerne forladt, da græskcyprioterne flygtede til syden, men de blev samlet sammen og fik et fristed i Karpas National Park, hvor de har tilpasset sig og nu lever helt vildt i den barske natur. Æslerne er dog vænnet til mennesker og kan fodres f.eks. med gulerødder – men kan både bide og sparke.

1039 Vildæsel DSC06931.JPG
Vildæsel

Store badedag ved Sea Bird Café

Det fine vejr indbyder til en dukkert i Middelhavets turkisblå vand og ved Sea Bird Cafe har vi på den ene side en klippekyst, hvor firbenene løber omkring os, mens vi på den anden side af pynten har en lille bugt med sandstrand. Her kan der hoppes i bølgerne og få sig en forfriskning – som man også kan nyde i stedets café, inden vi kører tilbage mod Kyrenia.

1041 Strandtur DSC06933.JPG
Strandtur

Fridag i Kyrenia

Det tager os omkring 30 minutter at spadsere ad landevejen ind til Kyrenia og i dag kan vi koncentrere os om andre dele af byen. Her er en stor indkøbsgade, hvor det bugner med smykkebutikker, sko- og tøjhandlende. Vi kommer forbi en statue af den tyrkiske landsfader Atatürk som har flere markante udtalelser som f.eks. ”Lykkelig er den, der kan kalde sig tyrker” eller ”Fred hjemme, Fred i Verden” som der står skrevet ved statuen. Frokosten indtager vi på restaurant Kibris Evi, der ligger ugenert i 1. sals højde og med udsigt ud over havnen. Kibris Evi har hurtig og fin betjening og maden er fremragende, hvorfor stedet kan anbefales. Det er naturligvis også muligt at holde en ren afslapningsdag på hotellet ved den store swimmingpool eller benytte sig af hotellets tilbud om spa og/eller massage.

329 Frokost på Set Balik Evi IMG_5199.JPG
Frokost på restaurant Kibris Evi i Kyrenia havn