;
112 Moder Albania IMG_5507.JPG
Rundrejse

Albanien – har åbnet sig mod turister

Google Map...
Albanien - Viktors Farmor

Hovedstaden i Albanien er Tirana 

Befolkningstal: Ca. 2,9 mio.

Areal: Ca. 28.748 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.683 km til Tirana

Tidsforskel: Ingen. Samme tidszone som i Danmark

Mest besøgte attraktion: Ohridsøen samt fæstningen Rozafa ved byen Shkodra. Også byen Berat, der er på UNESCO's verdensarvsliste, er et besøg værd.

Mere information:

Rejsebureau: Viktors Farmor

Turistinformation: Albanien

Tirana - Albaniens hovedstad

Efter at vi er indkvarteret på vores Hotel Golden City, der ligger i en sidegade med rå, triste boligejendomme, spadserer vi ad en bred allé prydet med store, skyggefulde platantræer frem mod byens store centrale Skanderbeg Plads. Tirana blev ændret under Enver Hoxhas kommunisme og ateisme, hvor gamle kirker og moskéer i stor stil blev revet ned – med ganske få undtagelser. Der er derfor ikke mange gamle/antikke bygninger tilbage i Tirana. Et særligt kvarter – Block - med finere boliger var forbeholdt eliten af partitoppen og andre spidser, mens de almindelige byboere var forment adgang. I dag er Block et populært sted med caféer, restauranter og muligheder for shopping. Efter at politikeren Edi Rama i 2000 blev borgmester i Tirana, udskrev han en konkurrence blandt skoleelever om udsmykning af de ellers så triste husfacader og de bedste forslag blev ført ud i livet, så karreerne blev malet i mange strålende farver, hvilket endnu kan ses.

102 Skanderbeg IMG_5516.JPG
Nationalhelten Skanderbeg

Skanderbeg Pladsen

Italienerne har haft stor indflydelse på arkitekturen i Tirana – først som besøgende og senere som besættere under diktatoren Mussolinis ledelse. Den italienske indflydelse ses på bygningerne i den sydlige del af pladsen, hvor rådhuset og andre kommunale administrationsbygninger ligger. Ved siden af rådhuset ses moskéen Et’hem Bey, der blev åbnet i 1923 og er en af de få ældre bygninger, der blev anset for bevaringsværdig og ikke revet ned under kommunismen. Bag rådhus og moskéen ses klokketårnet.

104 Et'hem moské og rådhus IMG_5496.JPG
Et'hem moské og rådhus

Midt på pladsen ses en statue af Albaniens nationalhelt Skanderbeg (1405-1468). Hans navn var Gjergj Kastrioti og denne fyrstesøn blev taget som gidsel af den osmanniske hær i 1420. Her fik han sin militære uddannelse og kæmpede flere slag på osmannernes side og fik det osmanniske navn Skanderbeg. Han var imidlertid ikke overbevist muslim men kristen og flygtede tilbage til Albanien, hvor han samlede forskellige klanledere som samlet bekæmpede osmannerne. Det lykkedes at trænge osmannerne tilbage i 1461, hvorefter Skanderbeg stod som Albaniens leder. Efter hans død blev Albanien en del af Det Osmanniske Rige. Dette varede i ca. 500 år og først i 1912 erklærede Albanien sig som selvstændig nation, hvilket året efter blev anerkendt af stormagterne.

101 Skanderbeg Plads IMG_5509.JPG
Skanderbeg Pladsen

I den nordlige ende af pladsen ses Operaen, hvor samme (moderne) bygning også rummer Nationalbiblioteket. Det er dog Det National Historiske Museum fra 1981, der dominerer denne del af pladsen. Over indgangen ses en kæmpemæssig mosaik med Moder Albanien i spidsen for sejrrige albanere fra forskellige tidsperioder fra illyrerne til frihedskæmpende partisanere og intellektuelle der var med til at frigøre Albanien fra Det Osmanniske Rige. 

På vejen mod middagen i restaurant Vila Ferdinand i Block-kvarteret, passerer vi Pyramiden, som Enver Hoxha fik opført som et museum om ham selv. Efter kommunismens fald i 1991 ophørte denne funktion og stedet blev senere brugt af NATO under Kosovo-krigen i 1998-99 og store dele af bygningen ligger i dag ubenyttet hen og er i forfald. Den italiensk inspirerede middag i Restaurant Vila Ferdinand nydes denne sommeraften under åben himmel, mens vi underholdes med sang og musik af en guitarist.

116 Pyramiden IMG_5524.JPG
Pyramiden

Bunk’Art 1 – beskyttelsesrum og museum

Envar Hoxha var overbevist om, at Albanien ville blive angrebet af Vesten og byggede i 1970’erne bl.a. en hemmelig fem etagers bunker under jorden lidt uden for Tirana, hvor den kommunistiske elite kunne beskytte sig og modstå atomangreb. Efter at have kørt gennem en lang tunnel kommer vi frem til en parkeringsplads og derfra er der et stykke at gå op til museets hovedindgang. I det store kompleks med lange betongange og ikke mindre end 106 rum ser vi bl.a. hvorledes Hoxhas kontor, soveværelse og simple toilet ser ud. Kontoret er det eneste sted, hvor betonvæggene er beklædt med finertræ. Vi ser kommandocentralen, dagligstue med TV og køkken med spisestue som det har set ud i 1973. I mange af rummene er ophængt fotografier fra tiden omkring 2. verdenskrig. På andre etager ses bl.a. et stort teaterrum. Hele anlægget var tophemmeligt og ikke engang den militære ledelse havde kendskab til bunkeren.

Landfrokost i Marikaj

Vi er kørt væk fra byens larm og ud i et naturskønt område ved Marikaj ca. en times kørsel fra Tirana. Her nyder vi en landlig, hjemmelavet frokost hos familien Hajdar Kuri. Stort set alt bliver produceret af familien – selv vinen og rakien (snaps) - hvis restaurant ligger ved en smuk sø omgivet af skovklædte bjerge.

150 Frokost i Marikaj IMG_5546.JPG
Frokost i Marikaj

Rubik – med højtliggende kirke

Vi følger den gode hovedvej, der forbinder Albanien og Kosovo, langs Fan-floden og i Rubik besøger vi den højtliggende katolske kirke Shëlbuemit grundlagt i 1166. Herfra er der en flot udsigt ud over dalen og floden. Kirken har gamle fresker og et alter med et stenrelief, der viser Den Sidste Nadver.  Ved siden af kirken ligger ruinerne af et tidligere franciskanerkloster.

Hotel Marub

Inde mellem bjergene et par kilometer vest for Fan-floden ligger Hotel Marub ganske smukt ved en mindre, men brusende flod. Vi benytter den sene eftermiddag på at spadsere en tur langs floden, der er omgivet af frugtbart landbrugsområde, hvor der bl.a. dyrkes majs og vin. Til duften af krydderurter hører vi fuglenes sang og frøerne kvække i vandløbet. På den udendørs terrasse ved Hotel Marub serveres aftensmaden tæt ved floden, men det bliver hurtigt køligt her i bjergene, så en lun trøje er nødvendig.

210 Hotel Marub IMG_5562.JPG
Hotel Marub

Mod Prizren i Kosovo

Dagen er afsat til et besøg i Kosovo, der i 2008 rev sig løs fra Serbien. Efter den formelle grænsekontrol er der blot en snes kilometer til byen Prizren, som vi besøger. (Se særlig artikel fra besøget i Prizren i Kosovo).

300 Mod Kosovo IMG_5572.JPG
På vejen mod Kosovo

Mod Valbonë National Park

Tilbage i Albanien sætter vi kurs mod Valbonë National Park, der ligger i det nordøstlige hjørne af Albanien. Snart kan vi se de høje bjerge med lommer af sne, der danner grænse mod Montenegro. Vi følger Valbonë-flodens rivende vandmasser, der udspringer ved et af Albaniens højeste bjerge Jezerca, 2.694 moh. (Det højeste bjerg Korabi, 2.751 moh. ligger på grænsen til Montenegro og deles med dette land – selv om bjergspidsen ligger i Albanien). Det turkisgrønne smeltevand vælter ned over sten, forbi farvestrålende, lodrette klippesider og skærer sig gennem dybe kløfter. En flot køretur. 

Hotel Margjeka i Valbonë-dalen

Fra hovedvejen er der blot 500 meter på en snoet grusvej gennem skoven til vi når Hotel Margjeka, der ligger midt i Valbonë-dalen, 1150 moh. Hotellet er på tre etager og opført i 2012 hvor turismen til dette naturskønne område tog fat. Hotellet, der ligger omgivet af bjerge med snelommer, har to store terrasser – en udendørs samt en overdækket. Bag hotellet ligger en blomsterrig eng, hvor man også har mindre køkkenhaver med grøntsager. Albanien har mere end 5.000 forskellige plantearter, hvoraf flere er endemiske. Vi er relativt langt ”væk” fra civilisationen og da et uvejr med lyn og torden bryder løs, går den elektriske belysning under middagen. Levende lys kommer på bordene – og så kommer el-belysningen tilbage for igen at forsvinde! Mit råd er at tage en pandelampe eller lygte med. Man ved aldrig i Albanien!

412 Hotel Margjeka IMG_5668.JPG
Hotel Margjeka

Vandretur i bjergene

Efter en god og lidt kølig nat i bjergene gør en god morgenmad os parate til dagens vandretur i De Albanske Alper. En lokal hyrde tager os med gennem den uspolerede natur, der starter et par kilometer fra Hotel Margjeka, hvortil vi køres. Vi vandrer på tværs af Valbonë-floden, der på dette sted – på denne årstid – er knastør og fyldt med hvide sten så langt øjet rækker. Når smeltevandet kommer i det tidlige forår, er floden ikke til at passere her. I skoven kommer vi ind på et mindre æselspor, der snor sig op over klipper med mulighed for det ene panoramaudsyn efter det andet. Er man ikke vant til bjergvandring, kan denne vandrerute være udfordrende. Der er da også nogle af vores rejsevenner som foretrækker at blive kørt frem til Kukaj gæstehus, der er dagens mål og frokoststed.

422 Vandring IMG_5673.JPG
På vandring

Da vi er ude af skoven, rammer vi grusvejen som går frem til gæstehuset, men vi er i god tid, så vi fortsætter længere ind i dalen, der ligger åben foran os. Herfra kan man lige akkurat se toppen af Korabi-bjerget. I den brede dal græsser en større fåreflok som også benytter floden til at drikke af. Men der bliver passer på fårene – for en hyrdehund er bestemt ikke tilfreds med, at vi trænger os på. Lokalguiden forsøger at skræmme den væk, før den gør skade på os og et par velplacerede sten holder den på afstand. Vis altid respekt for disse løsgående hyrdehunde, der angriber hvad som helst, der nærmere sig dens fåreflok!

Den hjemmelavede frokost hos den lokale landmand ved Kukaj gæstehus er bare overdådig og velsmagende med både øl, rødvin og raki – men vi er ikke færdige med dagens vandretur.

434 Kukaj gæstehus IMG_5688.JPG
Kukaj gæstehus

Paddehattebunkere

Vi vælger at spadsere tilbage ad grusvejen og nede ved Valbonë-floden er vi kommet til et sted, hvor flere vandløb skal passeres – nogle gange på et bræt andre gange må vi stengå vandløbet. Tilbage ved landevejen ses en række af de såkaldte paddehattebunkere. Enver Hoxha var sikker på, at landet ville blive angrebet og iværksatte – måske landets største spild af penge – at flere hundrede tusinde bunkere blev opført. En enkelt bunker kostede det samme som at bygge et et-værelses hus! Hver bunker var bemandet med to soldater, som skulle være parate, når fjenden kom. Den kom aldrig. Hvor mange af disse paddehattebunkere der endnu eksisterer, vides ikke, men det skønnes, at der fortsat ligger mere end 600.000 spredt rundt omkring i landet.

440 Paddehatbunker IMG_5700.JPG
Paddehatbunker

Tilbage på Hotel Margjeka benyttes eftermiddagen til en spadseretur mellem blomsterne på engen.

442 På engen IMG_5702.JPG
På engen ved Hotel Margjeka

Med færge på Koman søen

Albaniens længste flod er den 285 km lange Drini som løber på tværs i de nordlige landsdele. Under landets isolation besluttede man at opdæmme den vandrige flod ved at lave dæmninger og udnytte hydroelektriciteten. Derved dannedes to store kunstige søer Fierza-søen og Koman-søen. Folk som levede i landsbyerne langs Drini-floden i 1970’erne og 1980’erne, måtte naturligvis flytte og god landbrugsjord blev oversvømmet. Ved byen Fierza kører vi ombord på bilfærgen Alpin og sejler ca. to timer gennem et helt spektakulært landskab til byen Koman.

504 På soldækket IMG_5708.JPG
På soldækket

På turen passerer vi lodrette klippesider og bjerge på op til 1.500 moh. Koman-søen er visse steder meget dyb og strækker sig 30 km. gennem smalle slugter og lidt bredere farvand. Kun ganske få steder i dette vilde landskab ses beboelse, hvor folk har valgt at dyrke afgrøder ganske afsides på de stejle bakker, for eneste vej til og fra disse huse er via vandvejen. Fra færgens soldæk nyder vi de skovklædte bjergsider, som spejler sig i det grønne vand. Undervejs møder vi blot et par andre skibe.

502 På opdæmmet sø IMG_5706.JPG
Den opdæmmede Koman-sø

Fra færgelejet ved Koman kører vi på en landevej, der har kendt til bedre tider (læs hullet) og følger den imponerende Drini-flod, der bugter sig ind og ud i forskellige fjorde. Efter en times tid ankommer vi til campingpladsen ved Agora Farmhause, hvor der er bestilt frokost. Stedet ligger afsides, men ganske skønt helt ned til Drini-floden.

514 Frokost ved Agora Farmhouse IMG_5720.JPG
Frokost ved Agora Farmhouse

Rozafa fæstningen i Shkodra

På vej mod vores Hotel Colosseo i den tidligere hovedstad Shkodra stopper vi ved den højtliggende fæstning Rozafa. Maget af Albaniens fortid er beskrevet i historien, men endnu mere er baseret på legender. Således også om Rozafa. Det fortælles, at tre brødre byggede på fæstningen, men hver nat faldt det byggede sammen. De rådførte sig med en klog mand, som sagde at de skulle bringe et offer. Brødrene blev enige om at den af deres hustruer som først dukkede op næste dag med frokosten skulle mures inde i fæstningens væg. De var blevet enige om ikke at fortælle dette til nogen, men de to ældste brødre brød aftalen og fortalte deres hustruer om beslutningen og de blev hjemme. Men den yngste brors hustru med navnet Rozafa var uvidende og kom med frokosten. Hun accepterede sin skæbne, dog på den betingelse at der blev lavet et hul til hendes ene arm og bryst, så hun fortsat kunne holde og amme sin nyfødte søn. I porten ved indgangen til fæstningen ses fortsat hvide skjolder fra den mælk som Rozafa løb fra hendes bryst.

602 Mælk fra Rozafas bryst IMG_5742.JPG
Mælkeskjolder fra Rozafas bryst

Det er lidt anstrengende at spadsere op ad de glatte og toppede sten til fæstningens indgang, men fra borgmuren over indgangen i forreste borggård er der en betagende udsigt ind mod Shkodra og det omkringliggende landskab. På den centrale borgplads ses ruinen af den tidligere Skt. Stefans Kirke fra det 13, århundrede, der engang var Shkodras katedral, men som under ottomanerne blev ændret til en moské i 1869. I den inderste borggård ligger museet (lukket om mandagen) samt en restaurant. Borgens strategiske beliggenhed har været benyttet siden illyrerne, der var her et par hundrede år f.Kr. Spor af de illyriske mure kan endnu ses som store sten uden mørtel ved indgangsporten. De fleste ruiner som i dag kan ses, stammer dog fra de venetianske og ottomanske perioder. Rozafa var den sidste fæstning i Albanien som efter en længere belejring måtte overgive sig til osmannerne i 1479.

Shkodra bymidte

Hotel Colosseo kan ikke ligge mere centralt – lige på gågaden og over for Ebu Bekr moskéen. Et moderne hotel, men ikke uden bygningsfejl, som man kan komme ud for i Albanien. Man bygger, men holder ikke ved lige. Det er ikke første gang – og vi er ikke de eneste – som konstaterer, at det drypper fra loftet i badeværelset. Ventilationsanlægget fungerer bare ikke! 

620 Hotel Colosseo IMG_5746.JPG
Hotel Colosseo

På gågaden er turistlivet i fuld gang med beværtninger, caféer og restauranter side om side med souvenirbutikker og tøjforretninger. I sidegaden parallelt med gågaden ses den ortodokse kirke – Kristi Fødselskirke - og en blok længere fremme ligger Ebu Bekr moskéen med dobbelt minareter. Den oprindelige moské blev ødelagt af et jordskælv i 1905, men blev genopbygget i 1910. Under ateismen i 1960’erne blev moskéen så revet ned (det var kun kommunismen man skulle tro på) og blev først genopbygget i 1995 med sit nuværende udseende. På den anden side af gågaden ligger den katolske katedral fra 1867, der blev geniviet i 1991 bl.a. med deltagelse af nonnen Moder Teresa (1910-1997). Klokketårnet er genopført i 1999. Ved siden af katedralen ligger et munkekloster. For enden af gågaden ses en statue af Moder Teresa, der godt nok er født i Nordmakedonien, men som har haft stor betydning for den katolske befolkning i Albanien.

Durrës - med romerske ruiner

Næste dag er vi i Durrës – Albaniens største havneby med flere færgeforbindelser til Italien. Allerede i det 7. århundrede f.Kr. skabte det antikke Grækenland en koloni her med henblik på at udvinde sølv og andre mineraler fra bjergene i Illyrien. Senere kom romerne og erobrede byen i 229 f.Kr. der voksede til et centralt knudepunkt mellem Rom og østover. Det anslås at befolkningstallet dengang var 40.000. Romerriget blev efterfulgt af Det Byzantiske Rige, venetianerne og ottomanerne, som alle har sat deres præg på Durrës.

702 Romerske krigere IMG_5776.JPG
Romerske krigere minder os om fortiden

Det romerske amfiteater

Vores besøg starter ved det romerske amfiteater fra det 2. århundrede e.Kr, hvor op mod 20.000 tilskuere kunne overvære gladiatorkampe. Med sin ovale form og en længde på 132 meter og en bredde på 113 meter, hvor arenaen alene målte 60 x 40 meter, var dette amfiteater det største på Balkan. Gladiatorkampene fortsatte ind til Det Vestromerske Riges fald i 476 e.Kr. hvor gladiatorkampe blev forbudt. I det 6. og 10. århundrede blev amfiteatret ødelagt af jordskælv og blev senere benyttet som begravelsesplads med kapeller, før det gik i glemmebogen og man byggede huse oven på ruinerne. Legenden fortæller, at en indbygger i 1966 ville plante et træ i sin have, men det forsvandt ned i et hulrum. På den måde blev amfiteatret genopdaget. I 1960’erne havde man ikke midler til - eller interesse i - at udgrave ruinerne og først i 1980 blev udgravningerne delvist genoptaget. Men en egentlig bevaringsindsats skete ikke og amfiteatret gik langsomt i forfald. Først i 2000 besluttede man, at denne unikke ruin skulle bevares for fremtiden. Det er dog ikke uden problemer at fortsætte udgravningerne, for der står endnu huse oven på ruinerne, og lovgivningen i Albanien gør det ikke muligt at ekspropriere. Selv om der gives fine pristilbud til husejerne, er det dem som bestemmer, om de vil lade sig købe.

703 Amfiteater i Durres IMG_5758.JPG
Amfiteatret i Durrës

Forum, romersk bad og fontænepladsen

Nogle få hundrede meter op ad hovedgaden ses marmorsøjler fra det romerske forum. I alt har her stået 40 søjler, hvor omkring der har været forretninger. Man mener, at den vigtige romerske vej Via Egnatia der gik til Byzans (senere Konstantinopel og i dag Istanbul) startede her. Et stenkast fra forum ses nogle få ruiner fra et romersk bad. Vi passerer den store plads med fontæne foran moskéen og passerer rådhuset. Her ses også rester af den gamle bymur som både romerne, byzantinerne og venetianerne har bygget på, før vi spadserer ned til havet, hvor vi kommer forbi det venetianske tårn La Torra.

Strandpromenaden

Vi følger den livlige strandpromenade med gynger og karusseller m.m. langs kysten og kommer forbi et moderne byggeri ved molen – Ventus Havn. Yderst på strandpromenaden ligger et etageopdelt udsigtspunkt – Sfinks - hvorfra der er tilbageblik mod strandpromenaden og frem mod en af byens populære badestrande. På strandpromenaden nyder vi en veltillavet frokost på restaurant Belvedere.

Berat - med osmannisk arkitektur

Samme eftermiddag kører vi ind i landet til byen Berat, der anses for at være blandt de smukkeste byer i Albanien, hvorfor den også er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Fra Hotel Onufri spadserer vi gennem det gamle Berat og kommer forbi det muslimske kvarter Mangalemi, hvor husene er bygget op ad bjergsiden mod det højtliggende citadel således, at alle har udsigt mod Osumi-floden. Nogle kalder byen for ”Byen med de 1000 vinduer”, men mere korrekt er det at benævne den som ”Byen med 1000 huse oven på hinanden”.

806 Mangalemi IMG_5835.JPG
Det muslimske kvarter Mangalemi

Vi passerer Osumi-floden på en hængende gangbro og kommer til det kristne ortodokse kvarter Gorica, der ligeledes har huse forskudt over hinanden op ad bjergsiden. På tilbagevejen krydser vi stenbroen Gorcia-bro og er tilbage i det muslimske kvarter.

I Mangalemi skal man have gode ben for at færdes og vi spadsere op mellem de smalle stenlagte stræder, hvor biler ikke har en chance for at komme. Det er op og ned ad glatte trapper, langs snævre gyder, hvor nogle ender blindt. Flere steder er de små pladser foran de osmanniske huse pyntet med farverige blomster.

Berat citadel

Den stenlagte gade lige uden for Hotel Unifri er den korteste vej op til Berat citadel og her kan man komme forbi det etnografiske museum. Det tager omkring 20 minutter at spadsere op – og ikke uden sved på panden! Vi vælger i steder at køre op til citadellet fra den anden side af bjerget og fra P-pladsen er der kun få meter at spadsere op til indgangen. Inde i citadellet spadserer vi mod uret rundt på de toppede brosten og kommer bl.a. forbi en kæmpemæssig buste af Konstantin den Store. At det Byzantinske rige har været her, ses også på arkitekturen på treenighedskirken opført i 1300-årene, der ligger ganske kønt. Oppe bag kirken er der adgang til at se citadellets enorme cisterne, der kunne indeholde nok vand til længere tids belejring.

Fra citadellets udsigtsplatform kan vi overskue store dele af Berat med Osimo-floden og bydelen Gorica.

920 Udsigt mod Osumi floden IMG_5857.JPG
Udsigt mod Osumi-floden

Vi slutter besøget med at se Det National Ikonografiske Museum – populært kaldt Onufri Museet - ved den ortodokse St. Mary kirke fra 1797, hvor vi først får en præsentation af kirken og dens smukke ikonostas. I de tilstødende lokaler ses en større samling af ikonmalerier - over hundrede malerier - flere skabt af den berømte ikonmaler Onufri, der levede i 1500-årene. (Det er ikke tilladt at fotografere i kirken og på museet).   

924 Onufri museum IMG_5863.JPG
Onufri museum ved St. Mary kirken

Over oliefelterne i Kucova til frokost i Belsh

Vi er på vej mod byen Kruja og vælger at køre en tur omkring Kucova, hvor mange af de gamle oliepumper fortsat kan ses. ”Lækkert” er det ikke for omkring boringerne flyder det med olierester og ganske få meter herfra dyrkes grøntsager!

1000 Olietårn i Kucova IMG_5868.JPG
Olietårn i Kucova

Så er det meget mere lækkert at få serveret et landligt frokostmåltid ved Dumrea Rubin i Belsh, hvor man selv dyrker grøntsagerne. Dette agriturisme sted med mulighed for overnatning i landlige omgivelser ligger midt i en olivenplantage.

1002 Dumrea Rubin i Belsh IMG_5871.JPG
Lækker mad ved Dumrea Rubin

Kruja – Skanderbegs hjemby

Sent på dagen når vi Kruja, der er en af de vigtigste byer i Albaniens historie, for dette var Skanderbegs hjemsted. Byen ligger på en bjergskråning og på vejen til det moderne Hotel Panorama kommer vi forbi en statue af nationalhelten.

1005 Skanderbeg i Kruja IMG_5925.JPG
Skanderbeg i Kruja

Kruja borg med Skanderbeg Museum

Hotel Panorama et placeret højt og flot i byen med direkte udsigt fra værelsernes altaner til Kruja-borgen, der har eksisteret siden antikken og som ligger i gåafstand fra hotellet. Det skal vi se nærmere på.

1008 Udsigt fra værelse IMG_5876.JPG
Udsigt til Kruja borg fra hotellet

Neden for hotellet spadserer vi gennem den gamle – men restaurerede bazar – specielt beregnet til turister - hvor det er muligt at købe god souvenir. Herfra er der kort afstand op til borgens indgang. Inden for borgens mure er det første vi møder en stor bygning – Skanderbeg Museum – der fra 1982. Museet fortæller om Albaniens historie helt fra Illyriens tid til kampen mod osmannerne med Skanderbeg i spidsen. Han ses da også som det første sammen med sine krigere, når man træder ind i museet. (Det er ikke tilladt at fotografere i museet).

Rundt på borgen

Blandt borgens gamle bygninger bor her fortsat indbyggere i private haver. Men på vores rundtur ser vi bl.a. den gamle hammam fra 1400-årene, kommer forbi det etnografiske museum, ligesom vi besøger det markante klokketårn øverst på bjerget, hvor udsigten ned over Kruja er bedst.

1022 Klokketårnet IMG_5914.JPG
Klokketårnet

Nb! - en overraskelse

Aftenen før blev der arrangeret afskedsmiddag på Hotel Panorama – og under middagen kom overraskelsen – folklore i nationaldragter med musik, sang og dans.

1006 Hotel Panorama i Kruja IMG_5891.JPG
Hotel Panorama