Østrig Mayerhofen Foto Rasmus Chønning

Fed familie-skiferie under 12 timer fra dit hjem

Google Map...
Østrig

Hovedstaden i Østrig er Wien. 

Befolkningstal: Ca. 8,8 mio.

Areal: Ca. 83.879 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 1.011 km til Wien 

Tidsforskel: Ingen. Samme tidszone som i Danmark

Mest besøgte attraktion: Wien samt landets fjerde største by Salzburg med deres flotte bygningsværker. Sommeren indbyder til vandreture i Alperne og om vinteren er skiløb populært. Men Østrig er også kendt for sin kunst - og ikke mindst sin musik.

Mere information:

Turistinformation: Østrig

Skiferie tæt på Danmark

1100 km fra den dansk/tyske grænse, ligger hyggelige Mayrhofen, og hvis du kører hjemmefra tidligt om morgenen, kan du både nå at hente udlejningsski, liftkort, hilse på den lokale skiguide og slutte dagen af med schnitzel og en kold øl.

Fyldt med østrigsk charme

Skisportsstedet Mayrhofen, der ligger sydøst for Tyrols hovedstad Innsbruck, har godt 5.000 indbygger og er fyldt med østrigsk charme. Om vinteren er det de sneklædte bjerge, der trækker og efter ca. ½ time med liften Penkenbahn, kommer du op i terrænet, der byder på skiløb på alle niveauer.

Alle pister kommer ned samme sted

Du ankommer til et stort plateau – ja nærmest et torv, hvor der er skiskole og restauranter, og det er også stedet hvor du kan prøve at paraglide med mere. Det er her fra skistedet pulserende hjerte, at du kan fortsætte op i bjergene og boltre dig på pisterne.

Her er utrolig smukt

Her er utrolig smukt og på solrige dage er alle ude og nyde det gode vejr. Der er suveræn stemning på spisestederne og der leges i den grad i sneen. Der er mange stolelifte, hvilket er helt perfekt for nybegyndere og mindre børn, der på den måde kan hvile benene, mens de transporteres op i højderne igen.

Kort vej til Rastkogel og Eggalm

Hytterne med spisesteder og små cafeer ligger også godt fordelt, når der skal holdes en tiltrængt pause. Har du ikke fået nok skiløb i Mayerhofen er der flere skisportssteder i nabobyerne f.eks Rastkogel og Eggalm. Der er heller ikke langt til gletsjeren Hintertux, der byder på skiløb i over 3.000 meters højde. I Mayrhofen oplever du i den grad den østrigske stemning og gæstfrihed, når den er aller bedst.

Frokost a la Mayerhofen

En hyggelig by

Mayrhofen er en hyggelig by, der har én dominerende hovedgade, hvor de fleste butikker ligger. Her er både butikker med skiudstyr, udlejning, tøjbutikker, mindre supermarkeder, cafeer og restauranter. Byen er så hyggelig, at der selv hvis du ikke står på ski, eller kun står på ski nogle timer, er meget at komme efter.

Med eller uden rejsebureau

Du kan sagtens finde en skiferie i Mayrhofen på nettet, men det sted vi boede, var dyrere på deres egen hjemmeside end gennem et skibureauet. Hertil kommer at bureauets guide på stedet, stod klar med liftkort, samt skistøvler og ski var klar til afhentning. I løbet af ugen brugte vi ikke guiden så meget, men tog den første dag med på pistevisning, for at lære området at kende.

Du skal acceptere marketing cookies, for at du kan se indhold fra YouTube.