Silkevejen - et historisk tilbageblik på Usbekistan
Log ind Log ind
Silkevejen - et historisk tilbageblik

Silkevejen - et historisk tilbageblik

Legenden fortæller, at en kinesisk prinsesse i fordums tid sad under et morbærtræ og drak te, da en silkesommerfugls puppe pludselig faldt ned i teen og gik i opløsning, mens hun så på det. Silketråden var opdaget.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Rejseskribent

Tilføj favorit

Et kort indblik i historien

I Kina blev silken et kendt materiale i mange, mange år, men uden for murene anede man ikke, hvorledes kineserne fik lavet dette bløde stof. Indtil en anden prinsesse smuglede nogle silkesommerfuglelarver gemt i sit hår ud af landet. Hun solgte hemmeligheden til perserne for et strudseæg. Senere kom hemmeligheden til Romerriget, hvor alle nu ville bære togaer udført i silke og efterspørgslen blev enorm. Silkevejen var født. Siden tidernes morgen har Centralasien været beboet ikke mindst takket være de to floder Syr Darya mod nord og Amu Darya mod syd som indrammer Usbekistan, samt de livsgivende kilder som fandtes spredt i Kyzyl Kum ørkenen. I bronzealderen og jernalderen bekæmpede forskellige klaner hinanden brutalt om retten til vand og land.
I år 329 f.Kr. vandt Alexander den Store over landet og lagde det ind under sit enorme rige. Han giftede sig med den skønne Roxana, datter af en af landets lokale ledere. Efter Alexander den Stores død i 323 f.Kr. hærgede tropper fra øst og skabte senere stabilitet, så handlen mellem Kina og Romerriget kunne sikres fra det første århundrede e.Kr. Det var først og fremmest silke, krydderier, te, porcelæn og papir kineserne ønskede at eksportere til Europa. Naturligvis gik de store kamelkaravaner ikke tomhændede tilbage, men bragte guld og sølv, safran, ferskner, meloner samt vin og senere glas m.m. med til Kina. Informationer og viden var også vigtige "handelsvarer" og langsomt bredte islam sig over området ligesom mange forskellige sprog. Men uroen i området var langtfra forbi. I 1000-tallet invaderede tyrkiske muslimer landet, som dengang hed Transoxiana.                                       

De tilkæmpede sig magten

I begyndelsen af 1160’erne blev en dreng ved navn Temujin født nord for Gobi-ørkenen i Mongoliet. Gennem sin opvækst tilkæmpede han sig al magt og blev udråbt som Djengis Khan - "lederen af hele folket som sover i filttelte". Kineserne var de første som led under hans raseren og i 1221 spredte hans enorme rige sig fra Kina til Det Kaspiske Hav. Også så langt mod øst som Japan og mod vest til Europa bankede Djengis-dynastiet på døren. Han skabte verdens hidtil største samlede rige. Inden sin død i 1227 havde han delt sine besiddelser mellem sine fire sønner, hvoraf en fik Transoxiana.

Landsfaderen Timur Lenk

I Shakhrisabz ca. 150 km fra datidens hovedstad Samarkand blev der i 1336 født en anden dreng, som fik stor betydning for sit hjemland. Timur Lenk fik med strategisk snilde og loyale hær tilkæmpet sig riget i 1370 - og mere til. "Som der kun er én Gud i Himmelen, skal der kun være én konge på Jorden", var hans motto. Under Timur Lenks regeringstid frem til sin død i 1405 nåede Samarkand at blive forvandlet fra en by af soltørrede mursten til en arkitektonisk perle med store bygninger dekoreret med flerfarvede mosaikker. Hans dynasti levede videre gennem de næste århundrede. Hans barnebarn Ulugh Beg (1394-1449) gjorde Samarkand til et intellektuelt center med storslåede madrassaer (muslimske skoler), hvor der undervistes i forskellige videnskaber som astronomi, matematik, medicin, historie samt religion.

Rigdom ved handel

Rigdommene langs silkevejen - eller silkevejene, for der var mange ruter - skyldtes først og fremmest handel. Det var ikke sådan, at den enkelte karavane, som kunne tælle op mod 1000 dromedarer, gik hele vejen fra Kina til Middelhavet. Nej, typisk flyttede man varer mellem nogle få byer og boede undervejs gennem ørkenen på såkaldte karavanseraier, hvor man kunne hvile ud og få friske forsyninger til den fortsatte rejse. Der var typisk 25 km. mellem disse karavanseraier og de fleste karavaner foretrak at flytte sig om natten. Dels havde ørkenrøverene sværere ved at finde karavanerne, dels var det køligere. For hver gang der blev handlet steg prisen og hver gang blev der betalt skatter til byerne, der således blev meget rige.

Arkitektoniske højdepunkter

I de næste par hundrede år frem til slutningen af 1700-tallet fik Silkevejen sin største blomstringstid og flere af ørkenens byer blev forskønnet med den ypperste arkitektur, der er set i den muslimske verden. Efterhånden tog skibsfarten mellem Europa og Østen over og kamelkaravanerne blev en skygge af sig selv. I det 18. og 19. århundrede spredte Rusland sig til de centralasiatiske stepper, akkurat som Amerika på den tid tæmmede "Det Vilde Vesten". Den russiske zar sendte i 1867 general Kaufmann til den enorme russiske provins Turkestan - "stedet hvor tyrkerne bor".

Kommunismen - den rette tro!

Under Joseph Stalins regeringstid i Sovjetunionen blev der trukket streger i sandet og i 1924 blev Turkestan delt i fire republikker og Turkmenistan, Kasakhstan, Kirgisistan samt Usbekistan var dannet. Dette betød dog ikke at alle usbekere fremover boede inden for landets grænser. De etniske grupper findes blandet i alle landene. Under sovjettiden blev Usbekistan afislamiseret og tusindevis af moskéer revet ned og madrassaer lukket. I 1942 var antallet af moskéer falder fra 25.000 til 1.700. Nu var det kun én tro som var gældende - kommunismen!

Højdepunkter langs Silkevejen i Usbekistan

I midten af 1950’erne blev der igangsat store arkæologiske udgravninger og reetableringer af de mange historiske madrassaer og moskéer, så vi i dag kan se, hvorledes byerne langs Silkevejen engang har set ud. Da Sovjetunionen faldt sammen blev Usbekistan en selvstændig nation i september 1991 efter 70 år som en del af Sovjetunionen, med daværende partisekretær Islam Karimov som leder af Folkets Demokratiske Parti og præsident for den nye nation.
På denne rundrejse i Usbekistan skal vi opleve Silkevejens højdepunkter med bl.a. Nukus og Khiva, hvorefter vi kører til Bukhara. I Nurata kommer vi tæt på ørkenen, inden vi fortsætter til Samarkand. Men vi starter i hovedstaden Tasjkent.

Fakta om Usbekistan

Hovedstaden i Usbekistan er Tasjkent. 

Befolkningstal: Ca. 32 mio.

Areal: Ca. 447.400 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 4.523 km til Tasjkent

Mest besøgte attraktioner: De klassiske byer på Silkevejen som Samatkand, Bukhara og Khiva med deres flotte moskéer, mausoleer og muslimskoler m.v. 

Mere information:

Rejsebureau: Tema Rejser

Turistinformation: Usbekistan