FFA_Cruise_Azamara_Singapore_mv_2016_foto_Rasmus_Schoenning-2.jpg
Sendes igen mandag d. 22.10. kl. 21 på dk4

Tv: På Tur Til - krydstogt Singapore - Hong Kong

I dette program tager vi dig med på krydstogt fra Singapore til Hong Kong og det er med det særlige skib Azamara Journey fra Azamara Club Cruices, der sejler i hele verden og ikke fast ud fra en bestemt havn, som mange andre skibe gør.

Azamara Journey ejes lige som søsterskibene Azamara Quest og Azamara Pursuit af Azamara Club Cruises, der hører under samme selskab, som Royal Caribbean International og Celebrity Cruises. Skibet er 181 m langt og 25 m bredt og har plads til lige knap 700 passagerer og 400 besætningsmedlemmer. Skibet gennemgik en totalrenovering i 2016. Azamara Journey er kendt for sit høje serviceniveau, fordi der er forholdsvis flere besætningsmedlemmer pr. gæst end på andre krydstogtskibe. 

Der er både butikker, restauranter, aktiviteter, sport og underholdning om bord, men det er også et krydstogtskib, der lægger vægt på fred og ro på rejsen. Måske er den største kvalitet ved skibet, at det er så lille, at det altid kan komme meget tæt på centrum i det byer, hvor der lægges til. Gæsterne er med andre ord tæt på det, som de er kommet for at opleve.

Programmet blev sendt første gang d. 15. maj 2017 kl. 20.00 på dk4.