
Tv: Anne-Vibeke Rejser – Malaysia
I dette afsnit af Anne-Vibeke Rejser går turen til Malaysia, der ligger ca. 12 timers flyvning fra Danmark, alt efter ruten man vælger dertil. Allerede ved ankomst mærker man det skønne tropiske klima, der gør Malaysia til et godt valg uanset, hvilken årstid rejsen skal foretages på.
Kuala Lumpur og Langkawi
Anne-Vibeke besøger hovedstaden Kuala Lumpur og ser nærmere på de storslåede oplevelser, som den levende by har. Anne-Vibeke rejser også til tropeøen Langkawi, der på trods af sin begrænsede størrelse byder på meget varieret natur. Man kan komme op i bjergene, besøge mangroven eller køre langs de frodige marker med græssende bøfler, hvis ikke det er fordi man fortrækker at dase på de imponerende sandstrande på Langkawi eller på de mindre øer i det omkringliggende ørige.
Programmet blev sendt første gang den 22.7. 2013 kl. 21.00 på dk4.

Nyhed: Velkommen til KLUB Anne-Vibeke Rejser
Få masser af tips og rejseinspiration til din næste ferie. Se tv-programmer, foredrag fra hele verden med Anne-Vibeke Rejser.
Vi kan hjælpe dig med stort set alle former for rejser hele året rundt. Lige fra weekendophold i Danmark til drømmerejser ud i den store verden.
Læs mere om KLUB Anne-Vibeke Rejser