1069 DSC01433.JPG
Rundrejse til

Regnskovens hemmeligheder ved Kinabatangan-floden, Borneo

Google Map...

Hovedstaden i Malaysia er Kuala Lumpur. Borneo er verdens tredje største ø (efter Grønland og Ny Guinea) og er delt mellem Malaysia, der har en mindre del af det nordlige område, mens resten af øen tilhører Indonesien. Et mindre område i nord tilhører dog Brunie. Den malaysiske del har to provinser Saravak og Sabha.

Befolkningstal: Ca. 31,8 mio. Ca. 5,5 mio i malaysiske Borneo.

Areal: Ca. 330.803 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 9.678 km til Kuala Lumpur. Ca. 10.368 km til Kuching på Borneo.

Tidsforskel: 7 timer foran

Mest besøgte attraktioner: Naturen med dyrelivet, der bl.a. omfatter næseaber og orangutanger, men også kulturelle steder i byerne Kota Kinabu og Kuching. På Borneo er det muligt at besøge de tidligere hovedjægere, der bor i karakteristiske langhuse. 

Mere information:

Rejsebureau: Bravo Tours

Turistinformation: Saravak, Malaysia

Turistinformation: Sabha, Malaysia

Turistinformation: Malaysia

Pymæelefanter

Inde mellem buske og træer og næsten ude i vandet står nogle af de meget sjældne pygmæelefanter. Langsomt glider båden nærmere. Vi er seks personer i hver båd og med tilbageholdt åndedræt kommer vi rigtigt tæt på disse elefanter. Vi er kun et par meter fra dyrene. Men tag ikke fejl. Selv om de er små og max. måler 1,70 m op til skulderen og ser meget søde ud, er de vilde og bomstærke. En mor med sin unge går længere ud i vandet uden at lade sig forstyrre af os og æder af de saftige vandplanter. Vi kan se dyret lige i øjnene. Lokalguiden fortæller, at det er fem måneder siden, at denne gruppe pygmæelefanter sidst blev set her ved floden, så vi er ekstrem heldige.

De kendte næseaber

Lidt længere fremme pusler det i træerne. En flok af de mærkværdige næseaber, der kun lever her på Borneo, fouragerer oppe i træerne over vore hoveder. Det er en stor familie med en dominerende han, med den enormt store næse, der næsten synes til besvær, samt en flok hunner, hvoraf mindst en har en unge hængende på brystet.
Længere henne ad flodbrinken opdager vi et par pygmæelefanter mere. Det er et par hanner, der skiller sig ud fra flokken. Hannerne kendes på deres op til 50 cm. lange stødtænder. Hunnernes stødtænder bliver ikke meget længere end 10-20 cm. 
Inden vi denne eftermiddag sejler tilbage til vores lodge, har vi også set maraques-aber, næsehornsfugle, havørn og flere næseaber.

Et paradis for naturelskere.

Omkring denne lavere liggende del af Kinabantangan-floden, der i alt er 560 km lang, findes den største koncentration af vilde dyr i hele Malaysia. Her er mulighed for at se alle otte forskellige næsehornfugle-arter som findes på Borneo, et hav af forskellige tropiske fugle, ørne, isfugle, samt kæmpefirben, aber og orangutang (menneskeaben), pygmæ-næsehorn og -elefanter, krokodiller, forskellige træ- og mangroveslanger og meget mere.                                                                

Kinabatangan Riversite Lodge

På vores store rundrejse på Borneo, er vi kommet til Sukau og derfra videre til vores indkvartering på Kinabatangan Riverside Lodge helt nede ved floden af samme navn. Lodgen er bygget på pæle og har en stor hovedbygning med restaurant hvorfra en gangbro fører os ud i området med de fritstående hytter. Det er her nødvendigt at bygge på pæle, da flodens vand ind i mellem stiger så meget, at grunden under hytterne er oversvømmet. Men pælene er også et værn mod f.eks. de krokodiller og slanger, der lever i dette sumpede område. 
Vi har formiddagen "fri" og vi beslutter os for at se nærmere på skovstien, lige på den anden side af landevejen ved lodgen. Vi kommer imidlertid ikke langt, da stien er meget våd og pløret. Det kræver gummistøvler at færdes her. Vi går i stedet et stykke ind mod den nærliggende landsby, men kommer dog ikke langt - måske en km. før heden fra den brændende sol bliver ulidelig og vi må vende om. På vejen ser vi bananpalmer, palmekerneolie-palmer, kokosnød-palmer, eksotiske, tropiske blomster og meget mere.

En våd eftermiddag

Den varme som er her midt på dagen, gør at dagens næste flodsafari bliver fastsat til lidt hen på eftermiddagen. Men da vi skal afsted, sætter et tropisk uvejr ind. Regnen siler ned, netop som vi skal i bådene og vores lokale guide udskyder klogt enhver form for sejlads. Vi får i stedet mulighed for at se en film om dyrelivet på Borneo i lodgens biograf. Vi venter endnu en time, inden regnen stilner af og vi kan komme afsted. I mellemtiden er vandstanden i floden steget betragteligt og oversvømmet bådebroen, så vi må have sko og strømper af for at komme ud i bådene. Vi glider ud i flodens rivende strøm, som fører træstammer og buske med sig ned mod havet. Vandstanden i floden er påvirket af havets tidevand, som ved højvande nærmest danner en barriere, der holder vandmasserne tilbage. 
Eftermiddags solen er så småt atter ved at bryde gennem skydækket og efter en halv time har vi atter blå himmel over os. Vejret er virkeligt omskifteligt her i regnskoven. Lidt oppe ad floden sejler vi ind i en sideflod - Managgul-floden - hvor vandet nærmest står stille.

Flodsafari ad Menaggul-floden

Denne sideflod til Kinabantangan-floden er visse steder ganske smal og mens vi sejler gennem det næsten stillestående vand holdes der udkik. Heldigvis ser vores guide det, vores øjne ikke kan spotte.                                                                                                                                        

Hov - der var en slange

Pludselig slår rorgængeren bak på lokalguidens kommando og langsomt glider vi ind under et træ, hvis krone hænger ud over floden. På en gren ligger en ca. to meter stor, flot mangrove-slange, hvis sorte farve med gule tværgående striber kun et trænet øje opdager på afstand.

En flok næseaber

En båd længere fremme har spottet nogle næseaber, der har slået sig ned i træerne, hvor de æder af bladene. Det er fantastisk at sidde blot nogle få meter fra disse ejendommeligt udseende dyr. Hannen dominerer flokken og vejer op mod 20 kg. Det er hannen der bestemmer og hunnerne følger hans mindste vink. Hannen har op til 20 hunner i sin flok, så han har nok at se til!     

Aftenhygge på Kinabatangan Riverside Lodge

Om aftenen serveres der mad på store fade i restauranten ved Kinabatangan Riverside Lodge.  Senere sidder vi alle på terrassen i den milde aften og taler om dagens hændelser og får "dagens medicin" - en medbragt benediktinelikør til kaffen. Likøren er god for maven og vi sover godt på den!                                                                                                                     

Krokodille spottes

Næste morgen har solen svært ved at brænde disen væk fra Kinabatangan-floden, hvor vi skal forlade Ribersite Lodge og sejle 87 km ned ad floden mod provinsbyen Sandakan. Det er en lidt større speedbåd vores kufferter og vi selv anbringes i. Det første lille stykke sejles der stille og roligt - måske fordi mandskabet ved, at vi igen har mulighed for at møde pygmæelefanterne. Så glider vi ind til bredden og ser en stor flok på ikke mindre end 16 individer. Vi sejler en lille times tid, da speedbåden pludselig vender rundt i en stor bue. Igen er der spottet noget inde ved flodbredden. I vandkanten ligger en kæmpe krokodille. Den flytter sig ikke, da vi nærmer os.                                                                                                                                           

Fuld fart fremad mod Sandakan

Der sættes fart på båden og disen forsvinder helt og det bliver et pragtfuldt vejr. Ganske få steder passeres små landsbyer, hvor farten sænkes, men så snart vi atter er forbi husene, speedes der op. Det er en vidunderlig klar dag og meget forfriskende at sidde i båden og betragte sceneriet vi passerer. Vi kommer ud på mere åbent vand - bugten ved Sandakan - og båden hopper hen over vandet, mens vi langsomt nærmer os de karakteristiske klippesider, som rejser sig op af havet ved indsejlingen til Sandakan. Efter godt to timer for fuld speed er vi atter på land, hvor en bus venter på os.                                                                                                                  

Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center i Sandakan

Lidt uden for centrum af Sandakan ligger Sepilok Orang Utan Rehabilitation Center. Vi så et tilsvarende center, da vi tidligere på rundrejsen var i Sarawak-provinsen, hovedjægernes land, og også her er formålet at redde orangutangerne og få dem vænnet til en fri tilværelse. Fra centrets hovedindgang spadserer vi ind til observationsstedet, hvorfra man to gange om dagen kan iagttage orangutangerne komme og få mad - bananer og anden frugt. Der er imidlertid ingen menneskeaber, men en masse makaque-aber der underholder.

Forsigtige men nysgerrige orangutanger

Det varer ikke længe før flere orangutanger kommer til. På et tidspunkt er der omkring fem orangutanger, som sidder på foderbrættet. Senere forsvinder orangutangerne igen ud i skoven lige så stille som de ankom. 
Den dag orangutangerne ikke længere kommer til foderbrættet og således klarer sig selv i regnskoven - den dag er rangernes (dyrepasserne) arbejde med at rehabilitere disse dejlige dyr lykkedes. 
Samme eftermiddag flyver vi til badeferie ved Kota Kinabalu.