204 Bred mur DSC05929.JPG
Storbyferie i

Beijing – hvor nyt og gammelt mødes

Google Map...
Kina - Vitus Rejser

Hovedstaden i Kina, der også kaldes "Riget i Midten" er Beijing.

Befolkningstal: Ca. 1,4 milliard

Areal: Ca. 9.597.000 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 7.200 km til Beijing.

Tidsforskel: 6 timer foran i Beijing

Vigtigste turistattraktion:  Beijing og den nærliggende kinesiske mur, kulturskattene i Xi'an samt sejlads på Yangtzefloden ligesom den moderne metropol Shanghai er værd at rejse efter.

Læs mere på:

Rejsebureau: Vitus Rejser

Turistinformation: Kina

Kina – et land i evig forandring

Beijing Capital International Airport, der er en imponerende lufthavn opført i 2008 i forbindelse med afviklingen af De Olympiske Lege. Den mere end tre kilometer lange bygning, der snor sig som en drage, er bl.a. belagt med bladguld og beløb sig til mere end 18 mia. kroner. Mellem gates og kuffertudleveringen skal man endda køre med et lille tog. Efter alle formaliteterne med paskontrol og security, er vi klar til at køre de ca. 20 km til Beijings centrum. Her er usædvanligt mange biler på vejen til centrum også selv om her ingen lastbiler er, da disse kun må benytte vejene om natten. Privatbiler må også kun køre visse dage, hvilket styres af nummeret på nummerpladen. Så det tager ca. 1,5 time at køre de blot ca. 20 km. til det centralt beliggende Howard Johnson Paragon Hotel – et moderne højhus med alle faciliteter. Efter at have fået tildelt værelser spadserer vi til nogle af de gamle hutonger, der er betegnelsen for de områder, hvor kineserne traditionelt bor. Der er ikke mange hutonger tilbage, da de må vige pladsen for nye veje og højhuse, og det er da også helt usædvanligt for kineserne at se hvide ansigter i de smalle stræder mellem de triste, grå bygninger.

100 Howard Johnson Paragon Hotel IMG_1224.JPG
Howard Johnson Paragon Hotel

Fra gammelt til nyt

Området omkring Beijing har været beboet i tusinder af år før vores tidsregning, men det var først da mongolen Kublai Khan (barnebarn til Djengis Khan) under Yuan dynastiet (1279–1368) flyttede sit hof fra den gamle hovedstad Xi’an og gjorde Beijing til ny hovedstad. Det var under Yuan dynastiet, at Det Mongolske Kejserdømme med Kina havde sin største udbredelse, som gik fra stillehavskysten over Asien, Indien, Perserriget, Tyrkiet og Tjekkiet samt Ungarn helt til Donau. Det var dog først i det efterfølgende Ming dynasti (1368-1644), hvor kineserne generobrede magten, at Beijing blev udbygget som hovedstad med bl.a. kejserens bolig – Den Forbudte By. Omkring kejserboligen blev der opført en høj mur, men også omkring den indre by blev der opført en høj bymur (bymur nr. to), hvor vi i et mindre parkanlæg endnu kan se dele heraf. Meget af denne ydre bymur er fjernet for at gøre plads til brede gader. På den anden side af den travle gade ligger supermoderne indkøbscentre med et eksklusivt vareudbud og blot denne eftermiddag ser vi hvor store kontraster der er mellem det gamle og det nye Kina.

104 Park ved ydre bymur IMG_1226.JPG
Park ved den ydre bymur

Riget i Midten – kontrasternes land

Kina er verdens tredjestørste land og dækker et areal på størrelse med Europa. Kina kaldes også for ”Riget i Midten”, og er kontrasternes land - ufattelig rigdom står i kontrast til stor fattigdom og historiske monumenter står i kontrast til de moderne metropoler med skyskrabere, der om natten oplyses med neonlys. 

110 Stormagasin IMG_1230.JPG
Stormagasin i det moderne Kina

Den Kinesiske Mur ved Mutianyu

Et af højdepunkterne på denne rundrejse er et besøg ved Kinas mest ikoniske bygningsværk - Den Kinesiske Mur. Allerede omkring 700 år f.Kr. begyndte landets forskellige hertuger og konger at bygge forsvarsmure for at beskytte sig mod hinanden og angribende nomadestammer fra de nordlige steppeområder. I år 221 f.Kr. fik Qin Shi Huang så stor magt over rivaliserende klaner, at han kunne samle Kina i det første egentlige kejserrige - og blev Kinas første kejser i Qin dynastiet (221-206 f.Kr). Selv om han var en tyran, var han også en fremsynet mand, der videreudbyggede den kinesiske mur. Nu blev mere end 300.000 mand sat i arbejde med at samle sektioner af de tidlige mure og danne et samlet forsvarsanlæg på toppen af bjergryggene som primært skulle virke mod invasioner fra mongolerne mod nord. Qin Shi Huang standardiserede bl.a. mål, vægt og møntfod, ligesom han fastlagde bredden på vognhjulenes aksler, så de alle kunne passe til sporet på vejene.

216 DSC05944.JPG
Den Kinesiske Mur slynger sig op over bjergene

Fra 500-årene mistede kineserne interessen for Den Store Mur som langsomt gik i forfald og blev derfor benyttet som stenbrud af bønder m.fl. til at hente materialer til deres egne bygninger. I 1400-1500-årene, hvor Kina var samlet under Ming-dynastiet, blev Den Store Mur atter genopbygget til et samlet forsvarsanlæg, der var næsten 6.300 km langt. Senere gik muren atter i forfald og henlå som ruiner. Men nær Beijing kan man tre steder se dele af den genopbyggede mur. Muren ved Mutianyu, ca. 65 km nord for Beijing og oprindeligt er opført i 1404. Omkring fem kilometer af muren er genopbygget i 1983-88, hvorefter publikum fik adgang til stedet. Fra P-pladsen transporteres vi med lokal bus til svævebanen, som tager os op til muren ca. 1000 moh. (Man kan vandre op til muren, hvilket kan gøres på ca. 40 – 50 minutter). Herfra bestiges muren, ad nok så høje trappetrin. Muren har forsvarstårne for hver 120 meter, hvilket svarer til at en bueskytte kunde ramme en fjende på 60 meters afstand. Alle vagttårne var bemandede og ved hjælp af røgsignaler kunne man lynhurtigt sende besked videre, hvis en fare truede. Den kinesiske mur var dog ikke sikre end af man (mongolerne) kunne ride uden om – eller vagterne kunne bestikkes! Vagttårnene har numre og først besøger vi hjørnetårnet nr. 14 og kan herfra se hvorledes muren bølger sig i landskabet og følger bjergtoppene.

208 IMG_1240.JPG
Muren fra et vagttårn

Her er flere vagttårne og man kommer både op og ned ad den bredde mur og flere trapper undervejs. I dette område er muren omkranset af ægte kastanjeskov og udsigten mod bjergene er imponerende. Et sted går muren rimeligt stejlt op ad 45 grader stejle stentrin.

220 IMG_1257.JPG
Vagttårn på muren

Det olympiske stadion

På vejen tilbage mod hovedstaden ses det olympiske stadion, der blev opført i forbindelse med 2008 olympiaden i Beijing. På afstand (en gangbro over motorvejen) ligner stadionet en kæmpemæssig fuglerede. Højhuse fra den olympiske by og det helt specielle hus ”Flammen”, der i dag huser IBM, ligger i nærheden.

IMG_1312.JPG
Det olympiske stadion set fra motorvejen

Sommerpaladset

Ca. 10 km vest for Beijing ligger Sommerpaladset, der blev opført af Kinas sidste dynasti Qing dynastiet (1644-1911). Sommerpaladset, der skulle virke som et afslappende fristed i forhold til Den Forbudte By i Beijings centrum, blev anlagt i flere omgange mellem 1736 og 1795. Dette sommerpalads blev imidlertid sønderbombet af en europæisk straffeekspedition i 1860, men senere genopbygget af en af Kinas mest magtfulde kvinder enkekejserinde Cixi (1835-1908). De indsamlede penge hun fik, skulle oprindeligt være brugt til udbygning af kanoner og skibe, så man kunne sætte en stopper for de europæiske ydmygelser, men pengene blev i hemmelighed omdirigeret til bygningen af det nye sommerpalads, så den kejserlige familie fra 1895 kunne nyde stedets skønhed med bygninger og den kunstigt anlagte kinesiske have, hvor intet er overladt til tilfældigheder.

302 Ceremonihallen IMG_1263.JPG
Ceremonihallen i Sommerpaladset

Dette arkitektoniske mesterværk ligger ved den menneskeskabte Kumming Sø, hvor den opgravede jord danner højdedraget ”For Lang Levetid” nord for søen. Her ses bl.a. et højt og meget smukt Buddhatempel. Sommerpaladset omfatter mere end 3.000 bygninger, templet, tårne, broer, pavilloner og korridorer og er inddelt i tre sektioner – dels hvor kejseren ordnede rigets affærer, dels en boligsektion og endelig en sektion som skulle fungerede som fryd og inspiration for de kejserlige øjne. Her er ceremonihaller, der alle har høje trin, hvilket skulle forhindre spøgelser og dæmoner i at komme over dørtrinet, da disse væsner jo ikke kan bøje benene – iflg. kinesisk overtro. Langs med Kumming Sø, der er prydet med lotusblomster, ligger den smukt dekorerede 728 meter lange, overdækkede korridor, på hvis bjælker der er omkring 1400 skønne, farverige malerier med forskellige situationer med bla. bygninger, guder, dansescener og jagtscener.

Herfra kan man se ud over Kumming Sø, hvor turistskibe med dragehoveder sejler rundt og bagerst i søen ser vi De 17 Buers Bro som leder over til Dragekongens Ø.  Undervejs slår den store korridor nogle knæk, hvilket også forhindre spøgelser og dæmoner i at følge os – for som kineserne siger: Dæmoner kan ikke dreje om hjørner!

316 Kunmingsø IMG_1275.JPG
Kunming Sø

For enden af Kumming Sø ligger marmorbåden – et ekstravagant kæmpeskib, som enkekejserinde Cixi trods alt fik bygget og forsynet med en kanon. Mormorbåden er dog mest bygget af træ, som er malet, så det ligner marmor. Sommerpaladset forlader vi over to stenbroer – en for kvinder og en for mænd – så ægtepar skilles for en kort stund og kan smile til hinanden og lykkelige genforenes på den anden side af vandløbet.

336 Marmorbåden IMG_1306.JPG
Marmorbåden

Pekingand – som den skal være

I Kima skal man prøve den klassiske pekingand. (Beijing er byens navn, mens det f.eks. fortsat hedder pekingand og Peking Opera). På den mere end 150 år gamle restaurant Quan Ju De Roast Duck i Beijing. En pekingand marineres i tre døgn før den steges, og specielt uddannede kokke er i stand til at udskære en pekingand i mere end 100 stykker kød.

IMG_1330.JPG
Udskæring af pekingand

Den Himmelske Freds Plads

I Beijings absolutte centrum ligger Den Himmelske Freds Plads (Tian’anmen-pladsen på kinesisk), der er Verdens største plads med en længde på 880 meter og en bredde på 500 meter med et samlet areal på hele 440.000 m². Oprindeligt udgjorde pladsen en del af Den Forbudte By, som ligger lige nord for pladsen. Fra syd passeres to enorme tårnporte Jian Lou (Pile-tårnet) og Zhengyang Men, der i dag er museum. Tusinder af kinesere har allerede fra morgenen stillet sig i kø for at besøge Maos mausoleum. Det oplyses, at det sagtens kan tage 1,5-2 timer før man når frem til Maos balsamerede legeme, der ligger i en glassarkofag bag en glasmontre. Mausoleet ligger i den sydlige del af Den Himmelske Freds Plads og er flankeret af kæmpemæssige relieffer og statuer af revolutionære kammerater. Det var her på pladsen at Mao Zedong (1893-1976) proklamerede Folkets Republik i 1949.

400 Port til pladsen IMG_1337.JPG
Port til Den Himmelske Freds Plads

Midt på pladsen står en granitsøjle som et monument for Folkets Helte bl.a. med vers af Mao. På pladsens vestside ligger Folkets Store Hal, som blandt andet bruges ved statsbesøg. Mod øst ses Kinas nationalmuseum. Bygningerne er opført i 1950’ernes kommunistiske stil med søjlerækker foran bygningerne. I nyere tid er Den Himmelske Freds Plads mest kendt for den store studenterdemonstration i 1989, hvor tusinder demonstrerede for større frihed og som blev slået ned af den kinesiske hær. Det officielle tabstal blev opgjort til 23 – men nok snare var 2300!

408 Folkets store hal og granitstele IMG_1343.JPG
Kø ved Folkets store hal og granitstelen

Den Forbudte By

Nord for pladsen ligger Den Forbudte By, hvis navn skyldes, at almindelige mennesker var forment adgang til den. Var nogle så uheldige at komme inden for eller se kejseren, blev vedkommende straks et hoved kortere. Den Forbudte By (Gugong) blev påbegyndt opført i 1407 og fuldført i 1420 under Ming dynastiet (1368-1644) og herfra har 24 kejsere under Ming dynastiet og senere Qing dynastiet (manchuerne) (1644-1911) gennem 492 år regeret Kina, indtil den sidste kejser Puyi (1906-1967) abdicerede i 1912. Han fik dog lov til at bo i byen til 1924. Dette er Kinas mest imponerende paladskompleks og området er næsten en kilometer langt og 760 meter bredt. Det hele er omgivet af en ti meter høj mur med en samlet længde på 3.400 meter. Det var ved dette enorme bygningskompleks ved Den Himmelske Freds Port, at Formand Mao udråbte Folkerepublikken Kina i 1949. Et stort billede af formandens ansigt ses på den 34 meter høje fredsport. For at komme ind i Den Forbudte By skal man gennem security i den store port Wu Men, hvorfra kejseren kunne overvære sin hærs parader på pladsen nedenfor.

502 Ydre port IMG_1369.JPG
Ydre port til Den Forbudte By

Indenfor ses den første store plads, hvor fire marmorbroer fører over en kanal med ”det gyldne vand”. En midterlinje går midt gennem byen, som ingen måtte gå på - den var forbeholdt kejseren, som i bærestol blev båret hen over den. Her ses kejserlige løver – hannen med en pote på en rund kugle som symboliserer himmelhvælvingen. (Kineserne mente på dette tidspunkt, at jorden var flad, og troede at himmelrummet var rundt). Hunløven holder på en løveunge – et frugtbarhedssymbol. For kineserne er tallet ”9” helligt og det siges, at Den Forbudte By har 9.999 rum, hvilket dog ikke betyder, at alle rummene har vægge omkring sig, idet et rum godt kan være et areal mellem fire søjler.

510 Indre plads foran Templet for Højeste Harmoni IMG_1380.JPG
Indre plads foran Templet for Højeste Harmon

Den store ceremonibygning – Den Højeste Harmoni - midt i byen ligger på en forhøjet rampe, hvor en marmortrapper ses. Mellem trapperne er en særlig dekoreret rampe med drager, hvorover kejseren blev båret, når han skulle betræde tronen. Her er mange helt unikke bygninger, hvor små figurer relateret til vand ses på de svajende tagrygge og skal beskytte mod brand. I nogle huse boede kejserens mange konkubiner, hvoraf op mod ti forskellige skulle besøge kejseren hver nat. Det var hårdt "arbejde", som blev overvåget af eunukkerne. Kejseren skulle jo nødigt bruge for lang tid på hver! Denne arkitektoniske perle forlades gennem den kejserlige have.

520 Modtagehal IMG_1396.JPG
Modtagehal

Med rickshaw gennem de gamle hutonger

Med cykeltaxaer, de såkaldte rickshaws, køres vi gennem Beijings gamle beboelseskvarterer, de såkaldte hutonger. Disse hutonger, som turister får at se, er godt nok gamle, men renoverede, så man får et relativt pænt indtryk af de ellers triste og grå bygninger. Her ses dagliglivet i form af vasketøj hængt til tørre, henslængte cykler og nogle meget roede gårdspladser. Her er parkeret pæne biler, som kineserne betragter som et statussymbol (men næppe har råd til at køre i).

I en af de snævre labyrintagtige gader, hvor kun cykler kan manøvrere, er der frokost i et privat hjem. Bystyret har bevilget denne familie rettighederne til dette år at stå for frokost til turister, hvilket går på omgang mellem de af hutongernes beboere, som vil tjene lidt ekstra på et sådant arrangement. Husets frue står over de kogende madgryder, mens vi sætter os omkring et rundt bor midt i familiens lille og simple dagligstue. Et glasskab langs den ene væg indeholder diverse billeder, små tempelmodeller, masker og andre pyntegenstande – samt naturligvis en buste af Mao. Familien har i alt tre små værelser, og mange i hutongerne må endnu dele de offentlige toiletter der ligger ude i gaden.

612 Frokost i privat hjem IMG_1441.JPG
Frokost i privat hjem

Yuanlong – salg af silkeprodukter

Flere steder i Kina kan man besøge salgssteder for silkeprodukter og høre om hvorfra silken kommer, hvordan den udvindes og væves til forskellige produkter. I det store salgslokale står folk parate til at tilbyde forskellige produkter som f.eks. skjorter, tørklæder og dyner m.v. Da Yuanlong er et statsdrevet foretagende, ligger priserne fast, men absolut konkurrencedygtige i forhold til danske priser for samme varer. Silkedyner viser sig at være den helt store salgssucces.

621 silkeskjorte IMG_1459.JPG
Silkeskjorte i bedste kvalitet

Indkøbscenter

I et større shoppingscenter, kan der ”pruttes” om varerne. Og der skal købslås. F.eks. blev et tørklæde tilbudt til 180 yuan og efter lidt forhandling frem og tilbage (det er lidt af en kunst) blev to tørklæder solgt for 120 yuan. Her kan handles lidt af hvert både tøj, souvenir, ure og kosmetik etc.

IMG_1453.JPG
Indkøbscenter med billige varer

Kung Fu-show i Det Røde Teater

Det er spændende at overværer et Kung Fu-show i Det Røde Teater. Forestillingen beretter om Kung Fu legenden og er fantastisk flot iscenesat og udført af et professionelt optrædende team fra den mest anerkendte kampsportsskole i Kina. Her kræves både styrke, hurtighed, elegance og smidighed for ikke at tale om at udholde smerte. Alt ledsages af specielt komponeret musik, hvor vestlig og kinesisk musik er tilpasset de enkelte scener. En fremragende oplevelse.

706 Artister IMG_1479.JPG
Artister i Kung Fu-show

Himlens Tempel i Tianton-Parken

I Tiantan-parken, ligger det imponerende Himlens Tempel fra 1420, der er på UNESCOs verdensarvsliste - og et af Beijings smukkeste Ming-templer. Stedet blev benyttet som mødested mellem himmel og jord og her fungerede kejseren som bindeled til gudernes verden. I mere end 500 år blev kejseren to gange om året båret hertil i bærestol fra Den Forbudte By, fulgt af et stort følge. Her skulle kejseren faste og bede til guderne i tre dage for at sikre landet en god høst. Fra sydsiden ses et tretrins ophøjet rundt marmoralter, hvor kejseren ofrede til guderne. Herfra kommer man gennem de tre indgange, hvor den midterste var forbeholdt kejseren. Her ligger ekkovæggen. hvor man fra bestemte steder høre sit ekko. Et rundt næsten 20 meter højt tempel med et enkelt tegltag - Den Kejserlige Himmelhvælving – er omgivet af en marmortrappe.

810  Indgang til Ekkopladsen IMG_1495.JPG
Indgang til Ekkopladsen i Himlens Tempel

Den røde bro mod et af Ming dynastiets allersmukkeste templer er det runde Tempel for Bøn og God Høst (Qinian Dian). Templet har tre runde tage i glaserede, mørkeblå teglsten og på toppen, 38 meter over jorden, ses en forgyldt kugle. Templet er vidunderligt udsmykket både udvendigt og indvendigt. I templets store hal under de drageprydede søjler kunne kejseren – Himlens Søn – bede til guderne. Man kommer ikke ind i templet, men kan se gennem de åbne vinduer. Det er bemærkelsesværdigt, at der ikke er anvendt et eneste søm i dette tempel, men alt træværk er flettet/kilet sammen. En model i det nærliggende museum viser konstruktionen i detaljer.

826 Himlens tempel for god høst IMG_1530.JPG
Himlens tempel for god høst

Tai Chi i Tianton-parken

Undervejs gennem komplekset for Himlens Tempel kan man gå ud i den omkringliggende Tianton-park, der er meget populær blandt byens befolkning. Her dyrker de lokale forskellige former for kampteknikker f.eks. med bambusstave eller modelsvær. Mest populært er Tai Chi, hvor flere grupper kvinder instrueres i denne kunst - nogle med vifter, der smælder mellem træerne. Her gives prøver på Tai Chi under ledelse af en dygtig instruktør. På vejen ud af Himlens Tempel kan man spadserer gennem en overdækket korridor – naturligvis med sving undervejs, så dæmonerne holdes væk – og her holder de ældre lokale meget af at sidde og spille kort, lege med deres børnebørn - og bare mødes i rolige omgivelser.  

Senere på dagen kører hurtigtoget os mod byen Xi’an – med enestående kulturskatte.

IMG_1505.JPG
Folk øver Tai Chi i parken