Wadi Ibn Hammad mellem Madaba og Kerak, Jordan
Log ind Log ind
 Wadi Ibn Hammad mellem Madaba og Kerak

Wadi Ibn Hammad mellem Madaba og Kerak

Tag med på en spændende rundrejse til Jordans historiske og kulturelle højdepunkter og en aktiv ferie med vandringer i flere forskellige nationalparker.

Thomas Sørensen

Thomas Sørensen

Rejseskribent

Tilføj favorit

Madabakortet

Jeg ligger halvvågen i mit værelse på Moab Land Hotel i Madaba, da solen kaster sine første stråler ind gennem mit vindue og langsomt fylder rummet med lys og varme. Kirkeklokken fra Skt. Georg Kirke neden for mit vindue ringer til gudstjeneste. Også i Madaba er befolkningen af forskellig religiøs overbevisning, men her i byen er man overvejende kristne. Det var i den græsk ortodokse Skt. Georg Kirke, at vi i går så det berømte Madabakort - et byzantinsk mosaikgulv fra anden halvdel af 500-tallet e.Kr. og dermed det ældste kendte kort i verden over Det Hellige Land - der meget genkendeligt viser landskabet omkring Jordandalen og Dødehavet. Bl.a. er Jerusalem gengivet meget nøjagtigt - om end i overdimensioneret størrelse - som det helt centrale på kortet. Jerusalem var på den tid "verdens centrum" og man ser tydeligt bymuren, Damaskusporten og Gravkirkens kuppel. På kortet ses også Jeriko (verdens ældste by), Dødehavet og Jordanfloden og på den anden side af floden byen Kerak og landegrænserne mellem de forskellige kongeriger, der dengang løb langs wadierne (udtørrede flodlejer).

Mere end to millioner mosaikstykker

Mosaikgulvet, der består af mere end to mio. mosaikstykker i flere farver, blev fundet ved en tilfældighed i slutningen af 1800-tallet, da de tilflyttede kristne beduiner slog sin ned i byen og ville bygge et lille kapel på resterne af en tidligere basilika. Under byggeriet stødte man på mindre stykker af mosaikgulvet, men det var først i 1886, da man ryddede kirkens indre for at lægge det nye gulv, at man opdagede hvad mosaikkerne viste og hvilken betydning de havde. Desværre var store dele af kortet da allerede blevet uigenkaldeligt beskadiget. Der findes flere enestående mosaikker rundt omkring i byen, dels i private hjem, dels i andre kirker. Madaba kaldes da også for "Mosaikbyen".

På vandretur 

Vi kom i forgårs med Syrian Arab Airlines direkte fra København til Syriens hovedstad Damaskus, hvor vi havde en overnatning på Hotel Techrine. Vi var fremme sent på eftermiddagen, så vi orkede ikke at gå ud i byen, men har den til gode når, vi vender tilbage til Damaskus efter vores rundrejse i Jordan. Her er indlagte vandreture i den forskelligartet natur med frugtbare dale langs Jordan-floden, enestående naturreservater og knastør ørken ved Det Døde Hav og længst mod syd. I alt er vi 10 gæster, en dansk rejseleder og en lokal guide samt en buschauffør, der bringer os sikkert rundt i Jordan, der ligger som en historisk grænsepost mellem den kristne og muslimske verden på den arabiske halvø.

Varme kilder ved Hammamat Ma’in

Efter at have set Madabakortet kørte vi ud i Jordans knastørre landskab - en stenørken næsten uden ende - og fik for første gang set den enestående udsigt udover en af de mange udtørrede flodsænkninger mod Dødehavet, hvor mineralerne i jorden giver et fantastisk farvespil. I Hammamat Ma’in, der allerede i tidlig kristen tid var slutpunktet på en pilgrimsrute til bl.a. Jerusalem, kunne man dengang som nu bade i de varme, svovlholdige kilder og lade sig bruse under et 45 meter højt og meget varmt vandfald. Også Kong Herodes den Store fandt lindring i kilderne, der ikke ligger så langt fra hans borg Makærus. Her blev Johannes Døberen offer for Herodes begærlighed, da hans steddatter Salome dansede "de syv slørs dans" for ham og derefter måtte få et hvilket som helst ønske opfyldt. I ledtog med sin mor, Herodias, bestemte Salome at forlange Johannes Døberens hoved på et sølvfad. Herodes så sig nødsaget til at efterkomme ønsket.
Fra badeanlæggets omklædningsrum er der kun kort afstand til familiebassinet, der er forbeholdt kvinder og børn, men vi gik ned til det fælles bad og stak fødderne i det varme vand. Og det var varmt, men efter et lille stykke tid var kroppen vænnet til det! Det er med en voldsom kraft, at vandet rammer én i hovedet og på ryggen, når man stiller sig under vandfaldet og en udsøgt fornøjelse var det ikke! Så var det bedre at sætte sig stille og roligt ned i det varme vand og lade sig "blødgøre". 
Her bader kristne i badetøj, mens muslimerne er helt tildækkede og alle nyder det blødgørende, varme vand. I en lille hule oppe bag vandfaldet var temperaturen som i et dampbad, og da jeg gik derind nærmest brændte jeg fødderne i det hede vand og trak mig hurtigt tilbage.

Nebobjerget

Efter morgenmaden nyder vi udsigten ud over Madabas tage fra Moab Land Hotels tagterrasse og kan se såvel moskéer som kirker. Bussen er ankommet og første stop på dagens tur er Nebobjerget ca. otte km. vest for byen. Ifølge Det gamle Testamente var det her at Moses i omkring 1200-tallet f.Kr. (tidlig bibelsk tid, der strækker sig fra ca. 2000-300 f.Kr.) førte sit folk fra Egypten mod Det Forjættede Land og fra toppen af Nebobjerget kunne se det. Men han nåede aldrig helt frem, da han ifølge overleveringerne døde her på bjerget. En mindesten er rejst for Moses, men det vides ikke, hvor han ligger begravet.
Fra toppen af bjerget, 802 moh. har vi en formidabel udsigt udover Jordandalen og Dødehavet foran os - mere end 1.200 meter under os, da Dødehavet ligger ca. 400 meter under havets overflade og dermed er det laveste punkt på jordoverfladen. 
Jeriko på Vestbredden (i Israel) ligger som en hvid tåge i varmedisen og i helt klart vejr kan man herfra se Jerusalems tårne i silhuet. Nebobjerget har gennem alle tider tiltrukket pilgrimme og flere helligdomme som templer, klostre - og kirker har været bygget på stedet. På toppen er udgravet ruinerne af et byzantinsk kloster samt en basilika med nogle af landets flotteste gulvmosaikker dateret 531 e.Kr.

Imponerende Wadi Mujib

På køreturen sydpå gennem Jordan følger vi den gamle, historiske "Kongevej" og har næste stop ved et udsigtspunkt ud over en af landets største dalsænkninger Wadi Mujib. Sandsten, limsten, granit, lavagrus og sand formet gennem millioner af års slitage har eroderet landskabet, så det nu fremstår farvestrålende - men goldt - så langt øjet rækker. Det er ufatteligt, at tænke på, at dette landskab engang har ligget under havets overflade - men det finder vi beviser for gennem forstenede muslinger og andre af havets skaldyr.

Vandring i Wadi Ibn Hammad

På den anden side af Wadi Mujib stopper bussen for rejsens første vandretur. Forsynet med madpakker og vand i rygsækken vandrer og kravler vi ned gennem en flot og varieret sandstenskløft. Til at begynde med er ruten forholdsvis flad, men da vi kommer ned i bunden af kløften, er der vand og ruten er så godt som ufremkommeligt. Vi er nogle stykker, der vælger at benytte os af stien lidt oppe på siden af wadien for ikke at få unødigt våde fødder, mens andre vover at kæmpe sig frem gennem buskadset i bunden af kløften. Det varer dog ikke længe før vi alle slår følge sammen på den tørre sti, hvor udsigten - og ikke mindst fremkommeligheden - er langt bedre.

Tomatplantager

Både på denne side af dalbunden og på den anden side dyrkes tomater på de naturligt dannede terrasser. Tomatplantagerne ses tydeligt som felter i landskabet med sorte striber. Det er sort plastik, som bønderne dækker jord og planter med for at holde på fugtigheden. Desværre er det også gammelt plastik fra tidligere år, der ligger og flyder på jorden, i buske og træer, og som er med til at forurene naturen. Her er desuden dåser og knuste flasker og andet affald som mennesker, der ikke ved bedre blot har efterladt i naturen.

Skildpadder og geder

Men landskabets form og farver er storslået. Selv om det overvejende er knastørt og goldt, er her liv, hvor der er vand i form af kilder - heraf mange varme kilder. Fra bunden af wadien - der naturligt nok er den mest frodige del - lyder fuglefløjt og vi ser enkelte fugle. Mellem sandstensklipperne vokser små buske med farvestrålende blomster og i de skyggefulde klippesprækker har små vækster med blågrå kraftige blade fået rodfæste. Eneste større dyr vi møder på turen - foruden gedeflokke - er nogle ca. 20 cm. store landskildpadder. En enkelt midt på ruten gemmer sig i sit skjold, da den observerer at vi kommer vandrende. Men med lidt tålmodighed og ro kommer den atter frem og fortsætter sin vandring. Længere fremme bliver jeg opmærksom på noget der "hakker" mod hinanden inde i en busk og tror i første omgang, at det er fugle der har noget i gang. Jeg lister mig frem og ser to skildpadder som slås - og det går ikke stille af!

Huler, sten og beduinlejre

Vi lader naturens gang være og fortsætter gennem det ejendommelige landskab med lodrette klipper og udhulede sten, passerer en forladt beduinlejr og kan efter et par timer slå os ned under et skyggefuldt træ lige ved en blomstrende eng for at indtage vores frokost. Foran os fortsætter Wadi Ibn Hammad sin snoede vej ca. 40 km. ned mod lavlandet og Dødehavet. Vi kan kun skimte en blålig dis i det fjerne mellem de eroderede lodrette sandstenssider, der i terrasser danner denne vældige canyon. Vi følger samme vej tilbage til vort udgangspunkt, hvor bussen har ventet og fortsætter derefter ad Kongevejen videre frem mod Kerak.

Kerak - en korsfarerborg

Allerede på nogen afstand kan vi se den tidligere korsfarerborg Kerak ligge på toppen af en enkeltstående bjergtop, der rager 900 meter op over havet. Byen, som vi kører op gennem, ligger på den ene side af bjerget og går helt op til bjergtoppen, hvor også vores hotel Kerak Rest Hotel ligger - som første nabo til borgen. Udsigten fra de vestvendte værelser er da også helt lamslående, med det frugtbare landskab nedenfor, der fortoner sig mod Det Døde Hav.  Men lad være med at kikke lige ned ad bjergskråningen, for der ligger tilsyneladende byens losseplads med alverdens henkastet affald. Synd, at der ikke findes bedre renovationsforhold, for selv om befolkningen er meget fattig, behøver man jo ikke at svine. Man må håbe, at næste generation lærer noget i skolen om miljø og om at bevare naturen ren.

Ubehagelige unger

Efter at være indkvarteret vil vi se nærmere på byen og vandrer på egen hånd ned gennem de fattige kvarterer, der mest af alt minder om en flygtningelejr. En mængde trapper fører os ned gennem smalle, betongrå gyder, hvor vasketøjet blafrer i vinden og rottejagende katte piler om hjørnet, når vi viser os. Vi møder en gruppe drenge, der spiller bold på et lille plateau og fortsætter ned ad trapperne. De seks-syv drenge, der er nok er mellem otte og 10 år gamle, råber: "Money, money" og rækker hænderne frem. Men vi forsøger at sende dem et smil og fortsætter nedefter. De følger bag os, og da vi tilsyneladende ikke vil stikke dem penge, sparker de efter os. Vi fortsætter naturligvis uanfægtet nedad, hvilket tilsyneladende irriterer ungerne, der begynder at skrige og kaste småsten efter os! En ubehagelig oplevelse.

Højt til tårnet

Vi kommer ned på landevejen og følger denne tæt under borgen, hvor hovedfæstningstårnet rejser sig over vores hoveder. Kerak har vært beboet lang tid før vores tidsregning og har gennem tiderne været skueplads for etniske og religiøse opgør. Under korstogene mod Det hellige Land blev der i 1142 udbygget på borgen, hvor den senere berygtede borgherre Reynald af Chatillon i 1170’erne, henrettede de tilfangetagne arabere ved at kaste dem ud fra tårnet og 90 meter ned i dybet. Korsfarerne måtte dog efter længere tids belejring og konstante bombninger til sidst overgive sig til den store muslimske leder Saladin.

En kold aften

Da vi senere er tilbage på en café på det lille torv på toppen af byen, hviler vi os i solen med et glas friskpresset appelsinjuice samt en vidunderlig, sukkersød myntete. 
Aftenens middag indtages på en nærliggende restaurant, men her er gennemtræk og det er koldt. Det er maden desværre også, da den endelig bliver serveret, så vi må bede om at maden får en ekstra omgang i mikrobølgeovnen, før den bliver spiselig! På vejen tilbage til hotellet har vi i den kolde natteluft et flot skue op mod stjernehimmelen, hvor myriader af stjerner blinker lysende klare.

Besøg på Kerakborgen

Efter morgenmaden i hotellets restaurant - der nok kan prale med en af landets flotteste udsigter - har vi en hurtig rundvisning på fæstningen, hvor en lokal guide - sådan en skal der altid være med - fortæller om hvad vi ser. Her har vi staldene. Her har vi forrådskamrene. Her har vi. o.s.v. Faktisk havde det været langt bedre, hvis vores danske rejseleder havde ført os gennem og berettet historien for os - eller at vi selv gik omkring, da det meste af det oplyste, kan læses i enhver guidehåndbog. 
Efter en times tid sidder vi atter i bussen og er på vej mod et af Jordans største naturreservater - Dana Naturreservat.

Fakta om Jordan

Hovedstaden i Jordan er Amman. 

Befolkningstal: ca. 10 mio.

Areal: ca. 92.300 km²

Afstand fra Danmark: ca. 3.356 km

Mest besøgte attraktioner: Petra og Wadi Rum samt Det Døde hav

Mere information:

Rejsebureau: Viktors Farmor

Turistinformation: Jordan