2502 IMG_6193.JPG
Storbyferie

På egen hånd i Kyoto

Google Map...

Hovedstaden i Japan er Tokyo.

Befolkningstal: ca. 127 mio.

Areal: ca. 377.962 km²

Afstand fra Danmark: ca. 8.591 km

Tidsforskel: 8 timer foran

Vigtigste turistattraktion: Tokyo med både en helt moderne by, men også med ældgamle templer. Det hellige bjerg Fuji.

Læs mere på:

Rejsebureau: Vitus Rejser

Turistinformation: Japan

Toji Templet

Lidt syd for togstationen ligger Toji Templet, der blev grundlagt samtidig med at Kyoto blev hovedstad tilbage i 794 og blev hovedkvarteret for buddhismens udbredelse. Hovedbygningen har rødder tilbage til 796, men det vi ser i dag er opført i 1603. I templet, der er medtaget på UNESCO's verdensarvsliste, ses en række flotte buddha-statuer skåret i træ. Den første søndag i hver måned holdes på tempelområdet et antikmarked og den 21. et populært loppemarked. Toji Templet er i dag nok mest kendt for sin 55 meter høje træpagode fra 1644, der er Japans højeste femetagers pagode og derfor kan ses på lang afstand. Toji-pagoden er et af Kyotos varetegn.                                                                                                                                   

Kyoto Tower

Vi spadserer tilbage mod Kyoto station fra 1997, der udover almindelige tog også betjener lynhastighedstoget Sinkansen. Vi vover ikke at gå gennem stationens labyrintiske indre, hvor man hurtigt kan fare vild i de mange kilometerlange gange, der udover opgange til perronerne også rummer arkader med små butikker og restauranter og sågar også museum og teater - alt under jorden! I stedet går vi uden om stationen og forbi det 131 meter høje Kyoto Tower fra 1964, der har observationsplatform 100 meter over gadeniveau. Med det program vi har lagt for dagen, må et besøg i tårnet, der er udformet som et fyrtårn, vente til en anden gang.                                                    

Nishi-Hongwanji Templet

Lidt nord for stationen ligger et par templer og vi besøger først det vestligste Nishi-Hongwanji Temple,grundlagt i 1100-årene af Jodo Shinshu Hongwanji som en særlig gren af buddhismen (Shin Buddhismen). Templet har flere nationale kulturskatte og kom under UNESCO's beskyttelse i 1994. Her er fri adgang til tempelområdet, hvor to store tempelbygninger dominerer den centrale plads - Amidado (Amida Buddhas tempel) og Goei-do (grundlæggerens hal). Vi tager skoene af, da vi træder ind i templet og kommer forbi smukt dekorerede buddhistiske altre, der skinner af guld. Her ligger de besøgende på knæ og beder. Vi går langs de ydre mure, så vi ikke forstyrrer og kommer gennem begge tempelhaller, inden vi atter er ude på tempelpladsen, der prydes af et tusindårigt gingo-træ. Vi går syd om tempelbygningerne og kommer til Karamon Porten som er særdeles smukt udsmykket med farverige blomster og fabeldyr - alt udskåret i træ - og er en af nationalskattene.                                                                                                               

Higashi-Honganji templet

Vest for templet kommer vi til søstertemplet Higashi-Hanganji Templet og igen ser vi et fantastisk tempelkompleks. Det enorme trætempel (Goei-do) er det største af sin art - ikke alene i Kyoto - men i hele Verden. Træbygningen har været nedbrændt ikke mindre end fire gange i Edo-perioden, men er hver gang blevet genopført og den bygning vi ser i dag er fra 1895.
Tempelkomplekset bliver løbende renoveret senest i 2015.                                                                              

Shosei-en haven

Et par gader øst for tempelområdet ligger Shosei-en haven, der faktisk hører til Higashi-Honganji Templet. Det er en traditionel japansk have med blomstrende kirsebærtræer, små vandløb og en stor sø hvorover man kan gå på en overdækket kinesisk inspireret bro. I haven trives både hejre, ænder og andre fugle. Her findes flere klassiske træhuse - bl.a. tehuse og pavilloner - og i 1936 blev stedet gjort til nationalt historisk monument. Haven, der er ombygget og udvidet flere gange , bl.a. i 1600-årene af Tokugawa-dynastiet, er et af Kyotos mange fredelige åndehuller med blomstring på alle årstider.

Kirsebærtræerne langs Kamo-floden

Vi kan konstatere, at en dag eller en uge eller for den sags skyld en måned slet er ikke nok - Kyoto bliver man aldrig færdig med at udforske. Her er simpelthen så meget at se. Nyt og gammelt dukker hele tiden op. Vi fortsætter vores byvandring langs den nord-sydgående Kamo-flod og går mod nord gennem et beboelseskvarter med en smal gade, der ligger helt ud til flodens vestlige side. Her ser vi hvordan den almindelige borger bor i meget forskelligt udformede huse. På den anden side af floden står kirsebærtræerne i fuld flor med hvide og sarte lyserøde farver. Her møder vi bl.a. mange brudepar, som lader sig fotografere under de blomstrende træer.

I og over Kamo-floden er her et utal af forskellige fugle - hejre, ænder og ikke mindst røde glenter, der kredser over vores hoveder - men det er nok ællingerne de er ude efter!

Nishiki fødevarermarked

Øst for Kamo- floden - ved den travle Kawaramachi-gade - ligger Nishiki fødevarermarked og her er også et leben af folk som vil handle - bl.a. alt godt fra havet. De højloftede arkader går på kryds og tværs og strækker sig over flere hundrede meter og her kan vist købes alt. Skulle vi selv lave mad på denne tur, ville dette marked være et sandt mekka.                                          

Ponto-cho kvarteret

Ponto-cho kvarteret blev skabt i 1670'erne, da man rettede flodbredden ud og derved skabte et helt nyt beboelseskvarter på flodens østlige side. Men da man i 1712 tillod kroer og te-huse betjent af værtinder, blev stedet hurtigt byens muntre forlystelseskvarter. I dag er den 600 meter lange, smalle gade med de klassiske træhuse bl.a. kendt for sine eksklusive restauranter og te-huse med geisha-optræden, og er et yndet udflugtsmål især om aftenen. Det er således også her man kan spotte geishaer i gadebilledet.                                                                 

Gion-kvarteret

På den vestlige side af Kamo-floden finder vi igen ind i Gion-kvarteret - også med masser af gamle, traditionelle træhuse. Denne gang søger vi længere op ad bjerget Hisgashiyama og atter møder vi kvinder i flotte kimonoer. Vi passerer flere smukke shinto-helligdomme og buddhistiske templer før vi står foran den fem-etagers høje Yasaka Pagoden, der er eneste tilbageværende bygning fra et tidligere buddhistisk tempel som lå her. Vi følger vejen op ad bjerget, hvor menneskemængden bare bliver større og tættere, jo længere vi kommer op ad bjerget. Men ganske idyllisk er her, når kirsebærtræerne blomstret mellem de gamle bygninger. Det hele er naturligvis meget turistet med souvenirboder, gallerier og spisesteder, og da trængslen bliver for stor og fremkommeligheden i den smalle gade op ad bjerget stopper helt, har vi fået nok og vender næsen tilbage mod Kamo-floden og sætter kursen mod vores hotel.                                  

Sidste aften i Japan

Samme aften har vi en fælles afskedsmiddag med vore rejsefæller, hvor vi ledes til en restaurant Toyimaya i Kyoto station og får sukiyaki - en ret med tyndt skåret oksekød og grøntsager, som vi selv koger i en lage af vand, sukker og soya i store kar placeret midt på bordet. Hertil drikkes den lokale risvin - sake - og naturligvis et glas øl. Og så går snakken om vores oplevelser i det anderledes og spændende rejseland Japan.