172 IMG_1345.JPG (1)

Shiraz - havernes og poeternes by

Google Map...

Hovedstaden i Iran er Teheran. 

Befolkningstal: Ca. 80,3 mio.

Areal: Ca. 1.648.195 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 3.677 km til Teheran

Tidsforskel: 2,5 time foran

Mest besøgte attraktioner: Shiraz, Persepolis samt Isfahan med mange fine paladser og mausoleer etc.

Mere information:

Rejsebureau: Viktors Farmor

Turistinformation: Iran

Rundrejse i Iran

Denne rundrejse - som kan betragtes som en kulturrejse - begynder i Shiraz med en sviptur til oldtidsbyen Persepolis, hvorefter rejsen går via Abarkhu til Yazd og videre over Nain til Isfahan. Herfra fortsætter vi via Natenz til Kashan og slutter i hovedstaden Teheran. Undervejs ser vi moskeer, mausoleer og paladser m.v. – ofte opført med en farverig detaljerigdom, som vi sjældent finder andre steder. Inden en rundrejse i Iran kan det anbefales at sætte sig lidt ind i landets brogede historie. Vidste du f.eks. at det gamle Persien var et kæmperige, der strakte sig fra Grækenland i vest til Indien i øst? Og storriget omfattede området mod både Det Kaspiske Hav og Sortehavet - og at Egypten indgik i riget? Mange forskellige dynastier har regeret - og hvert har sat sit præg på landet gennem tiderne. 

Shiraz er en gammel handelsby som lå på handelsruten mellem oldtidsbyerne Susa og Persepolis. Trods adskillige jordskælv der gennem tiderne lagde mange gamle bygninger i ruiner, er byen velbevaret. Også fordi man i 1200-årene - da Djengis Khan dynastiets horder huserede Persien - var kloge nok til at overgive sig, så byen blev skånet. Det samme skete, da Timur Leng fra Usbekistan i 1395 rykkede ind med sin hær. Byens ”held” varede dog ikke ved, for i 1668 blev byen oversvømmet, da Khoshk floden gik over sine bredder og oversvømmede byen og pesten brød ud. Så angreb afghanerne og massakrerede folk undervejs, og først da Karim Khan Zand (1705-1779) kom til magten blev der ro og Shiraz blev gjort til Persiens hovedstad.

Pludselig millionær

Vi landede i Shiraz i går og blev straks efter at have modtaget de nødvendige visa i passene ledt ud til den ventende bus. Kvinder – uanset religion eller gæst - er ved iransk lov forpligtet til at bære tørklæde, som dækker håret, når man er i det offentlige rum. Ligeledes skal gumpen været dækket (som turist kan man dog ”nøjes” med at en lang skjorte hænger uden på bukserne). For mænd er det udelukket at gå i shorts.

Efter en god nat på det centralt beliggende Parseh Hotel leder den lokale guide os gennem smalle stræder til de nærmeste vekselkontorer, så vi kan få den lokale valuta rial. Og pludselig står vi med millioner i hånden. Sedler med utallige mange nuller - 500000 og 50000 sedler m.fl. Så der bliver noget at holde styr på. Som eksempel kan nævnes, at 6.000 rial svarer til ca. 1 dkr. i 2018. Her fås også mønter, men du skal være forberedt på, at ikke alle forretninger eller restauranter kan give småpenge igen, så de må eventuelt indgå i drikkepengene.

Bagh-e Nazar med Pars Museu

Vi spadserer forbi de høje murstensmure og hjørnetårne ved Karim Khan Zands citadel for at besøge Bagh-e Nazar, hvor denne folkehelt ligger begravet i en ottekantet bygning i den fredfyldte, lille Nazar-park. Bygningen er ganske smukt dekoreret af farvede kakler med forskellige motiver som blomster og fugle, og stedet blev bl.a. benyttet som modtagelsessalon for Karim Khan, når der var officielle receptioner. Indvendigt findes det lille Pars Museum med forskellige genstande fra det 18. og 19. århundrede bl.a. forskellige koraner. Det smukt dekorerede gibsloft, har de klassiske bikubeformede støbninger og væggene er dekoreret med freskobilleder af dansende, smukke kvinder. Folkehelten Karim Khans jordiske rester blev midlertidigt flyttet til Golesten Paladset i Teheran (hvilket vi kommer tilbage til), men har nu fundet hvile her.

Moskeen Masjed-e Vakil

Vi bevæger os mod byens historiske centrum, hvor Vakil Moskeen - Masjed-e Vakil - besøges. Moskeen, der er fra omkring 1773 har en stor indergård omgivet af smukke buegange. Flere er dekoreret med både farvede kakler og indlagte farvede mosaikker, hvor den røde farve er gennemgående. Moskeen har to små minareter ved indgangen og midt i indergården ligger et vandbassin med et lifligt springvand, som bl.a. kan benyttes til den rituelle afvaskning før besøget. De hellige haller er båret af 48 flotte, snoede murstenssøjler og loftet er flere steder aldeles smukt dekoreret i forskellige farvede gibsstøbninger. Her ser vi også imamens tale-pladser, hvor den 14-trins høje trappe er fremstillet af et stykke marmor.

Khan skole for religiøse ledere

Også den nærliggende Khan skole fra 1600-årene besøges, hvor der bag et beskedent ydre åbner sig endnu en skøn have med citrustræer under palmernes skygge og et flot springvand midt i haven. Over indgangen rejser sig en prangende indgangsportal i overvejende blå farver. Haven er 51 meter lang og 45 meter bred og hele vejen rundt er der 70 boliger og studielokaler fordelt i to etager til de kommende religiøse lærte. I en af havens sider holder en kunsthåndværker til som beredvilligt beretter om de genstande stedet fremstiller - og der bliver mulighed for at handle. Khan skolen er registreret som et nationalt monument.

Vakil Basaren

Efter en traditionel frokost i Sharzeh Traditional Restaurant på pladsen foran Vakil moskeen, er der tid til på egen hånd at gå på opdagelse i basarens labyrint af smalle, krogede gader, der alle er overdækkede. Her dufter af fremmede krydderier og her er et virvar af mennesker der i en langsom strøm bevæger sig gennem basaren, mens de handlende med forventningsfulde blikke venter på, at vi skal træde inden for. Men vi skånes for den anmassende handelsattitude som vi oplever i de arabiske lande i f.eks. Nordafrika, hvor man ikke kan gå forbi en forretning uden at indehaveren og naboerne nærmest hiver i en for at handle. Vi finder ind i en lille, fredfyldt gård - måske et forhenværende karavaneherberg, hvor karavanefolket kunne afsætte varer til de handlende - hvor der i dag er indrettet en café omkring et lille springvand. Her nyder vi en dejlig kop kaffe.

Shiraz citadel - Arg-e Karim Khan Zand

På aftalt tidspunkt mødes vi igen (og faktisk er det beundringsværdigt at ingen af vores rejsefæller for vild i basaren) for at spadsere til Karim Khan Zands citadel – en fæstning midt i Shiraz opført i midten af 1700-tallet, som Zand-dynastiet benyttede. Et af de fire hjørnetårne står skævt, og det skyldes ikke jordskælv, men en underminering i undergrunden, hvilket nu skulle være udbedret, så det skæve tårn i Shiraz forbliver stående! Over indgangen på den 12 meter høje mur ses et stort kakkelmaleri med det godes kamp mod det onde – den berømte persiske kriger Rostam i kamp mod en hvid dæmon. Indvendigt ses vandkanaler omgivet af citrustræer og ved en af bygningerne en åben audienshal med træsøjler. Her kan vi også se et af de karakteristiske vindtårne, der kan fange vinden og lede den ind i paladsets stuer eller ned til vandbrønden for at køle.

Vi kommer gennem museet, der med voksstatuer bl.a. viser hvorledes gæster kom i audiens hos kongen (khanen). Her er beboelsesrum, hellige haller samt en hamam (badstue). Fra 1930 var steder politistation og fængsel indtil 1971, hvor det blev åbnet for publikum.

Helligdommen Aramgah-e Ali Ibn Hamzeh

Der er nu gået en dag med udflugt til oldtidsbyen Persepolis og tilbage i Shiraz besøger vi den skønne helligdom Aramgah-e Ali Ibn Hamzeh, der ligger tæt ved den tørre flod Khoshk og byens ældste bro fra 1700-årene. Helligdommen, der oprindeligt er fra det 9 århundrede, men udbygget i det sene 1800-tal, har en farverig løgformet kuppel, i gyldne og turkise farver, der lyser op mellem de lerbrune omkringliggende bygninger. I denne helligdom skal kvinder helt tildækkes og her lånes klædedragter som helt dækker kroppen. Inde i helligdommen knejser to mindre minareter over en lukket gård med vandbassin. Fra gården lukkes vi ind i ”turistafdelingen” (den øvrige afdeling er forbeholdt de bedende) og kommer ind i mausoleet til ære for en slægtning af den fjerde imam. Midt i rummet ligger det aflukkede rum med kisten og hele rummet - kuppel, vægge og loft - er dækket med glasmosaik, der giver et brillant skær af lyset fra de enorme prismelysekroner.

Da vi besøget er overstået, stoppes vi af de yderst sympatiske tilsynsførende kvinder, som byder på te og kager, mens de fortæller om stedet og besvarer spørgsmål. Helt overraskende får vi alle hver et postkort fra stedet med gode budskaber, som f.eks. ”Åh troende, tal kun sandt og retskafne ord”. 

Den rosafarvede moské - Masjed-e Nasir al-Molk

Et besøg i Shiraz er ikke fuldendt uden et besøg i den charmerende moske Nasir al-Molk med to minareter bygget mellem 1876 og 87. Midt i gården ligger vandbassinet og i hver ende ses åbne arkader med mangefarvede kakler og mosaikker omgivet af kaligraffiske citater fra koranen og vidunderlige gibsstøbninger i hvælvingerne. Det er dog i de hellige lokaler at man bliver mest overrasket, for her - om morgen og formiddagen - falder lyset ind gennem de farvede vinduer og giver rummet med de mange smukt udformede stensøjler et farvespil som i et kalejdoskop. 

Paladset Naranjestan-e Ghavam

Vi kører derefter til museet Naranjestan, der ligger i en have med et palads med åben audienshal og træsøjler og beklædt med glasmosaik. Her havde guvernøren for Fars-provinsen (som Shiraz ligger i) domicil. I selve paladset, der er bygget mellem 1879 og 86, er spejlsalen helt vidunderlig. Hele komplekset er et eksempel på typisk iransk arkitektur under Qajar-dynastiet, der regerede i perioden 1757 til 1924. Rundt omkring på bygningerne som omkranser haven ses flere flotte kakler med bl.a. jagtmotiver og personer omgivet af farverige blomstermotiver. Besøget bliver ikke kedeligere af at nogle smukke kvinder spadserer omkring i den blomsterrige have med farverige kjoler fra den tid.

Saadi mausoleum

En af Sirazhs store poeter er Saadi, hvis grav vi besøger. Den ligger midt i en af de kønne haver. Selve mausoleet er et af 1950’ernes modernistiske arkitekturværker og omkring graven ses nogle af digterens vers - vers som mange skoleelever lærer udenad. Saadi levede i 1200-årene, men flygtede, da Djengis Khan dynastiets horder ødelagde landet og han var således bortrejse i mere end 30 år. Til venstre for mausoleet findes en nedgang til en dyb brønd, der er værd at besøge. 

Hafez mausoleum

En af de andre store haver i Shiraz findes omkring det skønne mausoleum for Hafea (1326-1390), der betragtes som Irans største nationalpoet - specielt om kærlighed. Selve mausoleet består af et ottekantet tag båret af otte søjler. Hvælvingen under taget er smukt dekoreret med mangefarvede mønstre. Det hele er omgivet af farverige blomster og cypresser. De fleste iranere kan citere Hafez værker og der er da også tradition for at nygifte besøger mausoleet og læser et af Hafez digte for at sikre et lykkeligt ægteskab. 

Den botaniske have Bagh-e Eram med Qajar Palads

Besøget i Siharz afsluttes med et besøg i en af Sirazs juveler - den botaniske have Eram - der er opkaldt efter en af Paradisets haver omtalt i koranen og som er med på UNESCO’s verdensarvsliste. Oprindeligt blev haven anlagt helt tilbage i 1000- og 1100-tallet, men genskabt omkring 1823. Poeten Hafes omtaler den mere end 900 år gamle have i nogle af sine digte. Midt i parken ligger Qajar paladset opført i 1879-1886 omgivet af flere kanaler og et bassin med springvand. Paladsets indre er pyntet med mønstrede kakler, dyremotiver og vers af poeten Hafez.

I 1953 blev paladset og haven konfiskeret af den seneste shah Phalavi til privat brug, men efter 1979-revolutionen blev det givet til det nærved liggende universitet og det er i dag elever herfra som vedligeholder den botaniske have. Når årstiden er til det, blomstrer haven med tusinder af duftende roser. Udover rosenhaven har parken mange forskellige planter bl.a. ældgamle cypresser, appelsintræer og palmer m.v. med angivelse af navne som i andre botaniske haver. På en tur gennem parken støder vi på flere par unge mennesker - sikkert kærestepar - som uforstyrret kan mødes under træernes skygge. Udover fugle er vi heldige og ser et par væsler (mårfamilien) pusle i krattet. 

Flinke folk og lækker mad

Samme aften er vi på egen hånd og spadserer gennem den gamle bydel for at finde en god restaurant. En flink iraner opdager, at vi ser søgende ud og henvender sig: Er det en restaurant I leder efter? Vi kan kun bekræfte, og et øjeblik efter kalder han på sin ven der er bedre til engelsk og på en lap papir bliver der tegnet og forklaret hvor vi er og hvor vi kan gå hen. Virkelige hjælpsomme iranere - og vi finder frem til Kateh Mas Traditional Restaurant, der ligger nede i en kælder. Maden er fremragende i de traditionelle omgivelser, men hyggen spoleres af den levende og meget larmende musik - men sådan skal det nok være i en traditionel iransk restaurant! 

Mens man er i Shiraz er det naturligt også at besøge oldtidsbyen Persepolis og kongegravene ved Naqsh-e Rostam.