132 IMG_0719.JPG

Rundrejse i Nordindien - New Delhi

Google Map...

Hovedstaden i Indien er New Delhi. 

Befolkningstal: Ca. 1,3 mia. hvilket er Verdens næststørste befolkning (efter Kina).

Areal: Ca. 3.287.240 km²

Afstand fra Danmark: Ca. 5.855 km til New Delhi

Tidsforskel: 4 t. og 30 min. foran

Mest besøgte attraktioner: Rundturen mellem New Delhi og Agra (med Taj Mahal - et af Verdens 7 vinundere) og Jaipur. Ruten er kendt som Den Gyldne Trekant. Også badeferie f.eks. i Goa er populært. 

Mere information:

Rejsebureau: Bravo Tours

Turistinformation: Indien

En start med forhindring

Vi skal flyve med Finnair til Helsingfors for at fortsætte herfra mod New Delhi, men en teknisk fejl i flyet, gør at det ikke må lette fra København. Vi venter en time – nok en - og så er det ikke længere muligt at nå vores fly i Finland. I stedet bookes vi om til et senere fly til Helsingfors, hvorfra vi må fortsætte 9,5 timer til Hong Kong, hvor vi har en time til at skifte fly mod New Delhi med Cathay Pacific og kan efter yderligere 6,5 timers flyvning lande på vores bestemmelsessted. På forunderlig vis er det lykkedes at få de fleste af vores kufferter med (de må være vant til det), men desværre mangler der to af vores rejsefællers kufferter som først dukker op flere dage senere! Det kan derfor anbefales at par pakker halvdelen af deres tøj i medpartens kuffert f.eks. i forskelligt farvede plastikposer, så er chancen for at stå helt unden tøj mindsket. Det er blevet aften, da vi når frem og møder vores engagerede danske rejseleder, der har sørget for at en sen middagsbuffet venter på os i vores flotte, moderne Hotel Vivanta - Taj Dwarka. Vi er således gået glip af rejsens første dag og rejsebureauet har naturligvis godtgjort forsinkelsen.

Sikh-templet, Gurudwara Bangla Sahi

På grund af forsinkelsen har vores rejseleder i samarbejde med den lokale guide omarbejdet det oprindelige program, så vi får set så meget som muligt, og allerede næste morgen er vi parate til at tage på udflugt. Morgentågen hænger tungt over byen blandet med den uundgåelige smog, så sigtbarheden er begrænset. Nu er New Delhi ikke nogen lille by vi er kommet til og med en befolkning på omkring 22 mio. er trafikken både voldsom og intens. For ikke at skulle holde i kø denne formiddag er vores bus sendt i forvejen og efter morgenmaden spadserer vi derfor hen til metroen for at tage ind til - Shivaji-stationen - i centrum af byen. Undervejs til metroen ser vi hvor beskidt byen er, for overalt flyder det med papir, flasker, madrester og andet affald som både hellige køer og grise får lov at rode i. Trafikken og snavset er måske det som gør størst indtryk denne morgen! I centrum venter bussen som kører os den korte vej til en af Delhis største turistattraktioner det Sikhiske tempel Gurudwara Bangla Sahi. En lang, smal gade fører os frem til templets hovedindgang. Før vi får lov til at betræde denne helligdom, ledes vi ind i et mindre rum før indgangen for at stille skoene og alle får et tørklæde på hovedet, som skal bæres under besøget. 

Udover selve det hellige tempel, der oprindeligt blev opført i 1664 og senere udvidet i 1783 er det meste af det vi ser i dag fra 1947. Templet er skinnende hvidt med forgyldte kupler og er et imponerende bygningsværk, hvor bedende sidder i salen omkring et guldbelagt alter, hvor musikere underholder. I et hjørne af sikh-templet ses en større hal, hvor der også sidder folk på gulvet i lange rækker, som her kan få et gratis måltid mad. Vi ser det store køkken, hvor frivillige der ønsker at hjælpe, laver mad til servering tre gange om dagen (morgen, frokost og aften) og her kan alle – fattig som rig uanset tro, race eller religion - komme og få sig et måltid. Det er dog mest de fattige som kommer og hver dag serveres der mad for flere tusinde gæster. Omkostningerne dækkes alene ved donationer. Neden for tempelbygningen ses en stor, hellig, kvadratisk dam.

Lidt historie om stormogulerne

En del af de kulturhistoriske skatte som vi besøger på denne rundrejse i Indien relateres til stormogulerne m.fl. hvorfor der her kort skal redegøres for lidt af Indiens spændende og omfangsrige historie. Den første stormogul var Babur (1483-1530), der nedstammer fra den usbekiske kejser Timur Link på sin fars side og efterfølgere fra den mongolske Djengis Khan på sin mors side. Han må derfor være født som krigsherre og invaderede Delhi i 1526. Man kalder hele mogulslægten for Timurid-dynastiet, der regerede Indien i omkring 300 år. Hans søn Humayun (1508-1556) efterfulgte ham og ligger begravet i et imponerende gravmæle opført til ham af sin yndlingshustru Bega Begam. Hans søn Akbar den Store (1542-1605) efterfulgte ham allerede som 13-årig. Han blev en klog regent, der konkluderede, at ingen religion kunne stilles højere end en anden. Hans søn Jahangir (1569-1627) var meget interesseret i kunst. Dennes søn Shah Jahan (1592-1666) byggede bl.a. Taj Mahal i Agra mellem 1631-1653 til sin afdøde yndlingshustru Arjumand Bano Begum. Han udbyggede også Old Delhi (Shahjahanabad) bl.a. med Det Røde Fort. Hans ældste søn Dara Shukoh (1615-1659) var født til at overtage dynastiet og skrev bøger om hinduismen og islam. Shah Jahans næstældste søn Aurangzeb (1618-1707) var en anden og mere uforsonlig hersker og ønskede magten. I 1658 lod han derfor sin far indespærre i Agra Fort, hvorfra han til sin død otte år senere kunne se over til Taj Mahal, hvor han senere blev begravet ved siden af sin yndlingshustru. Året efter i 1659 myrdede Aurangzeb sin nevø og storebror Dara og sendte hans hoved i en pakke til sin fængslede far, der naturligvis fik et chok i sin husarrest! Aurangzeb var en hård hersker som beskattede folket hårdt og efter sin død mistede mogulerne efterhånden magten til marathaerne og senere til briterne. Bahadur Shah 2. (1775-1862) betragtes som den sidste af stormogulerne, der blev sendt i eksil af briterne efter 1857. 

De fremmede

Den portugisiske opdagelsesrejsende Vasco da Gama fandt søvejen syd om Afrika til Indien i 1498 og der blev etableret flere handelsstationer langs Indiens kystlinje bl.a. Aqua-fortet i Goa. I Europa kendte man naturligvis til både indiske og kinesiske varer som bl.a. krydderier, silke og porcelæn, men de blev transporteret over land via Silkeruten og hver gang en ny kamelkaravane skulle bringe varerne videre, blev varerne dyrere og dyrere. Der var derfor god ide i at kunne sejle frem og tilbage mellem Fjernøsten og Europa. En anden søfarer forsøgte sig i 1492 med en ”genvej” til Indien og kaldte den befolkning han mødte indianere. Hans navn var Columbus, men det er en helt anden historie. Mogulerne havde intet imod at de katolske portugisere rodfæstede sig og blandede sig med lokalbefolkningen, for skibene fra Europa medbragte varer som inderne kunne bruge – bl.a. våben – og så kunne man også sælge egne varer. Man fandt kort sagt ud af det sammen. Også den danske Kong Christian 4. ville blande sig med de store søfartsnationer og etablerede i 1620 en handelsstation i Indien – Trankebar.  Efter Timurid-dynastiets sammenbrud og nederlaget i kampen mod briterne ved Sepoyoprøret i 1857 kom imperialister fra Storbritannien og okkuperede Indien, der først efter Mahatma Gandhis (1869-1948) ikke voldsdemonstrationer opnåede selvstændighed i 1947 og blev republik den 26. januar 1950.

Fredagsmoskéen, Jama Masjid

Gennem et mylder af mennesker og trafik fortsætter vi med vores bus mod Indiens største moské – Fredagsmoskéen (Jama Masjid). Imidlertid er vi her lige før landets nationaldag (26/1), så mange attraktioner er spærret pga. kommende parader og statsbesøg. Vi har derfor på denne rejse ikke adgang til Det Røde Fort, Ministerboligen og Triumfbuen som vi på afstand ser fra bussen. Fredagsmoskéen, der har plads til 28.000 mennesker, ligger som en flot, rød bygning på en høj med stentrapper op til selve indgangen, hvor vi igen stiller skoene og kvinderne iklædes heldækkende kapper. Moskéen er opbygget kvadratisk med indgange fra flere sider og har hvide kupler flankeret af to høje minareter på hver side. Foran på den store plads ses et helligt bassin, til brug for den rituelle vask før man beder. Her er intet egentligt rum, men en buegang som man kan spadsere i og hvorfra imamen leder den fælles bøn. 

Bazarer og krydderimarkedet i Old Delh

Atter køres vi længere ind i Old Delhi for at mase os gennem menneskemængden frem til de reserverede rickshaws (cykeltaxaer) som skal bringe os gennem Delhis basarer Dariba Kalan og frem til krydderimarkedet i Khari Baoli og Fatehpuri Masjid. Placeret parvis - to og to - i hver richshows, der trædes af en spinkel inder, kører vi på en lang række mellem den travle trafik med biler, motorcykler og andre richshows som alle kæmper om at komme først. Efterfølgende kan man undre sig over, hvor få ulykker der faktisk sker! Det er en rigtig god måde at opleve de travle basarer på og se hvordan de handlende arbejder. Her oplever vi et bombardement af indtryk - menneskemylderet, farvestrålende tøj, nye dufte og en hellig ko.

Ved krydderimarkedet står vi af cykeltaxaerne og spadserer gennem et meget smalt stræde, der bugner af forskellige krydderier, tørret frugt samt te m.v. Trængslen er voldsom - ikke mindst da leverandører af varer skal gennem den smalle passage med deres trækvogne. Efter besøget spiser vi en mindre frokost i en lokal café for at smage lidt af hvad inderne får som fastfood. Fra stærkt til sødt! Så fortsætter vi videre med richshows atter gennem smalle og menneskefyldte stræder, hvor ikke mindst de ”fuglereder” af elektriske installationer, som svæver over os, gør indtryk. Hvordan finder man rundt i dette virvar? Humayuns Mausoleum

Først på eftermiddagen kommer vi med bussen til et af Delhis smukkeste bygningsværker - gravmonumentet for Stormogulen Humayun - indiens anden mogulske kejser. Det var hans yndlingshustru Bega Begam, der efter Humayuns død lod mausoleet opføre, så det stod færdigt i 1565. Dette flotte gravsted i mogulsk arkitektur er opført i røde sandsten og hvidt marmor med en stor kvadratisk have med flere vandkanaler og leder uvilkårligt tankerne hen på et smukt palads og stedet inspirerede da også senere til bygningen af Taj Mahal. Hele stedet er omgivet af en mur og selve det symmetrisk opbyggede mausoleum har en stor hvid kuppel. Humayuns Mausoleum blev senere gravsted for andre moguler f.eks. Dara Shukoh, der blev myrdet af sin lillebror. Det var også her at den sidste stormogul Bahadur Shah 2. blev taget til fange af englænderne og sendt i eksil. Tæt på mausoleet ses andre gravpladser bl.a. det smukke Isa Kahns gravmæle. Hele gravkomplekset er medtaget på UNESCO’s verdensarvsliste siden 1993.

Efter besøget kører bussen os tilbage til hotellet, hvilket tager 1,5 time og siger lidt om Delhis størrelse, hvor der venter en flot aftenbuffet, inden vi i morgen fortsætter mod den gamle kongeby Agra.